It-iværksættere blamerer sig med underlødig kritik af erhvervsminister

Internetiværksætteren Martin Thorborg udtalte på dagen, hvor Simon Kollerup blev udnævnt til erhvervsminister, at det »i princippet er det en flyvende fuckfinger til erhvervslivet.« Han blev suppleret af direktør Tine Thygesen, som følte sig kaldet til at komme med følgende svada: »Det er trist, at man udnævner en som Simon Kollerup netop som erhvervsminister. Det gør sådan en som mig nervøs for, at det er et symbol på, hvordan erhvervslivet prioriteres af den her regering.«

Ingen af de to nedlader sig til at komme med argumenter, der underbygger deres urimelige udtalelser. Dermed kompromitterer Thorborg og Thygesens dem selv med deres kritik. Kritikken løfter sig ikke over niveauet i en skolegård og er umulig for erhvervsministeren at forsvare sig imod, fordi den ikke rummer argumenter.

Thorborg og Thygesens mavefornemmelser fortæller dem, at mange års erfaring i en virksomhed automatisk giver viden om, hvordan kongerigets erhvervspolitik bør tilrettelægges. Logikken svarer lidt karikeret til, at hvis man i mange år har lidt af diabetes, så må man være mere kvalificeret til at undersøge patienter for sukkersyge end en ung læge.

Hvorfor respekten for det politiske håndværk er så begrænset i Danmark er et mysterium. Evnen til at sætte sig ind i komplekse problemer på rekordtid, finde kompromisset, se muligheden i en forhandling, finde nye løsninger i samarbejde med vidt forskellige interessenter og partier med forskelligt ideologisk udgangspunkt er netop, hvad Kollerup har erfaring med. En erfaring han har fået gennem sit parlamentariske arbejde igennem to valgperioder.

Den erhvervserfaring, man får på en fabrik, i et konsulenthus eller som iværksætter, kan ikke uden videre omsættes til konstruktive politiske løsninger. I en demokratisk idealverden kunne enhver borger gå direkte fra sin vante gang på en arbejdsplads til at blive folkevalgt og placeret i et ministerium. Men i virkelighedens verden ville konsekvensen være netop det scenario, man lader sig underholde af i tv-serien ”Yes Minister”. Det ville blive embedsværket, der ledte Danmark frem for de politikere, som befolkningen har valgt (uagtet at Thorborg og Thygesen er fornærmede). Ministre ville blive reduceret til kransekagefigurer, der klipper snore og underskriver dekreter, hvis ministre blev udpeget, som Thorborg og Thygesen drømmer om.

Og selvom man igennem den syndflod af banaliteter, som Thorborg og Thygesen forleden udtalte i forskellige interviews, kunne få det indtryk, at der findes objektivt rigtige politiske løsninger, som der blot mangler en stærk erhvervsmand i Erhvervsministeriet til at slå fast, så er det et fatamorgana. Politik og samfundsforhold er ikke eksakte størrelser. Derfor håber jeg, at Kollerup betakker sig for tilbuddet fra Thygesen om, at han da bare kan ringe, hvis han har brug for hjælp. Et tilbud, der kom få timer efter, at hun i en række landsdækkende medier havde kritiseret ham for at være uduelig.

Det er ærgerligt og primitivt, hvis folk som Thorborg og Thygesen tror, at Danmark ville være langt bedre stillet med en erhvervsminister, der havde 20 års erfaring i at programmere søgemaskiner. De meritter ville nemlig ikke gøre gavn i Erhvervsministeriet.

Rasmus Stoklund, MF, (S)