Debat

Varerne skal nok finde vej, hvis toldkrigen alligevel fortsætter

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

Optimismen stod tydeligt at læse på de asiatiske aktiemarkeder efter mødet mellem de to præsidenter for USA og Kina, Donald Trump og Xi Jinping, på G20-mødet 29. juni. Her aftalte de to bl.a. at genoptage forhandlingerne om samhandel mellem Kina og USA.  

Parternes forhandlinger i maj endte uden resultat, og seneste udmelding fra USA op til G20-mødet handlede om at indføre 25 pct. told på kinesiske varer svarende til yderligere 300 mia. dollar i årlig import, efter at der i 10 måneder er betalt 25 pct. told på varer for mere end 200 mia. dollar. Den plan er tilsyneladende sat på standby efter det seneste møde mellem de to præsidenter.

Kaster man et blik i bakspejlet til udgangen af 2018, havde amerikanske virksomheder så travlt med at opbygge varelagre, at mængden af varer, der blev transporteret med containere på ruten mellem Kina og USA, voksede med knap en tredjedel i december sammenlignet med samme måned året før. Samlet set har konflikten dog ført til faldende global handel. 

Ifølge klassisk økonomisk teori vil beskyttelse af hjemlige erhverv ved told til dels blive modvirket af en svækkelse af konkurrenceevnen gennem en styrket valuta, her altså styrkelse af dollaren over for den kinesiske renmimbi. Samtidigt vil et pres på hjemlige ressourcer, eksempelvis arbejdskraft, også virke i retning af en svækket konkurrenceevne gennem lønstigninger. Tilsammen effekter, der afdæmper den direkte effekt af told.

Men der er også en substitution, som giver anledning til mindre effekt af USA’s straftold over for kinesiske varer. Der er nemlig ingen tvivl om, at den internationale arbejdsdeling og handel også får en ny sammensætning. Noget af det, vi kommer til at opleve, med mindre de to præsidenter for alvor stækker våben i toldkrigen, er en øget eksport af varer til USA fra lande som Taiwan og Vietnam. Der er mange indirekte veje, men det kunne også være så simpelt, som at Kina ikke eksporterer så mange cykler til USA som før, mens Taiwan sælger nogle flere på det amerikanske marked. Kina sælger til gengæld flere cykler til resten af verden, mens Taiwan eksporterer færre til disse lande.

Interessant nok har vi også kunnet se, at Kina har øget eksporten af andre varer, som ikke er belastet af straftolden, til USA. Det drejer sig især om varer, hvor Kina ikke selv skal importere en stor del af komponenterne.

Varerne vil også finde nye veje at nå frem til deres slutdestination. Mens toldinspektøren på havnen i New York kan klassificere en vare, der kommer direkte fra Kina, har han formodentlig sjældent overblik over værdikæden bag slutproduktet.

Den moderne vares værdikæde kan være svær at kortlægge, og det endelige produkt er ofte sammensat af komponenter, der har krydset mange landegrænser. Når en af Apples kinesisk-producerede iPhones afsættes på det amerikanske marked, er det kun en brøkdel af prisen, der går til den kinesiske producent, for langt den største del af værditilvæksten ligger slet ikke i Kina, men i andre lande, herunder eksempelvis produktion af komponenter, og af endnu mere betydning i det immaterielle indhold, der eksempelvis betales for til Apple, om end ikke nødvendigvis direkte til Apples enheder i USA.

Det vil sandsynligvis komme nogle af de mindre lande til gavn, at producenter omlægger dele af slutproduktionen fra Kina til andre lande i Asien. Og Kina vil så eksportere mere til disse lande. På den måde vil varerne finde andre veje ind i USA, og virkningen af straftolden bliver ikke så hård. Risikoen er dog, at USA straffer hårdt, hvis dette er for direkte, og det opdages og klassificeres som en omgåelse.

I mange grene af industrien gør virksomhederne lige nu deres værdikæde kortere på grund af den globale uro, og nogle derfor vælger underleverandører, som geografisk set er er tæt på, måske endda i eget land.

Den regulatoriske usikkerhed handler om told, men også om regulering. En europæisk bank, et israelsk medicinalfirma, en tysk bilproducent eller en canadisk producent af tømmer kan blive et let offer for en administration i USA, som måske synes, at de henter for store profitter ud af landet eller er en trussel mod producenter i USA. Ligesom kinesiske teknologivirksomheder direkte kan rammes af regulering af strategiske eller sikkerhedspolitiske årsager.

Skulle Trump blive afløst på posten ved næste amerikanske præsidentvalg er der ingen garanti for, at en ny regering vil ændre det amerikanske syn på Kina som ”den store fjende”, fordi USA med toldmuren opnår en række privilegier, man ikke kan opnå på anden vis. Så det er langt fra sikkert, at man vender tilbage til en global frihandel. I hvert fald ikke uden at kræve noget til gengæld.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også