Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Navnet er Martin Rossen. Torsdag blev han Danmarks mest magtfulde mand

Mette Frederiksen har lukket sin politisk strateg ind i hjertet af regeringsmaskinen. Magtspillet er åbnet

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Forestil dig, at den adm. direktør i din virksomhed en dag opfinder en højre hånd, der sidder med ved alle direktionsmøder uden at være en del af direktionen.

Den højre hånd får bemyndigelse til at træffe enhver beslutning på ethvert ansvarsområde på direktørens vegne. Hvis den højre hånd ønsker at overrule en beslutning, der er truffet af dig eller økonomidirektøren eller salgsdirektøren, skal han bare henvise til, at beslutningen ikke flugter med virksomhedens overordnede strategi. Punktum. Og: Juridisk svæver den adm. direktørs nye opfindelse rundt i ingenmandsland. Den højre hånd er ekstremt magtfuld. Men han kan ikke hænges op på sine beslutninger.

Lyder det vildt? Så har du en fornemmelse af, hvorfor flere politiske kommentatorer og politikere torsdag gik op i red alert. Statsminister Mette Frederiksen afslørede en opfindelse, der aldrig før er set på Slotsholmen.

Statsministeren har besluttet at placere sin personlige rådgiver, Martin Rossen, midt i magtens maskinrum. Ja, faktisk oven over magtens maskinrum. Rossen skal stå i spidsen for at udforme regeringens politik i Statsministeriet - uden at være minister. Og Rossen skal være med i de to udvalg, hvor de mest magtfulde ministre og embedsmænd koordinerer alle regeringsbeslutninger af betydning – uden at være embedsmand. Rossen får meget kort sagt magt til at træffe beslutninger ved at være Rossen. Med bemyndigelse til at bestemme de ting på statsministerens vegne, som statsministeren overlader det til Rossen at bestemme på hendes vegne.

Beslutningen har affødt skarpe moralske kommentarer. Statsministeren lukker sin politiske strateg ind i hjertet af regeringsmaskinen. Han står ikke uden for og hvisker gode råd. Han sidder midt i maskinen. Men uden at være tøjret til de regler, der gælder for de andre i regeringsmaskinens absolutte indercirkel.

Statsministeren lukker sin politisk strateg ind i hjertet af regeringsmaskinen. Han står ikke uden for og hvisker gode råd. Han sidder midt i maskinen.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Men måske er det lige så interessant at se på Rossen som en intern magtforskydning på Slotsholmen. Før var alt i vinkel, når en fagminister og vedkommendes departementschef havde klappet en beslutning af med Finansministeriet. Finansministeriet var magtens Vorherre, der kunne give og tage og belønne og straffe. En fuldmægtig fra Finansministeriet kunne uden videre begrundelse omgøre en beslutning, som en kontor- eller afdelingschef i et fagministerie var nået frem til, og som var nået helt på deres ministers bord til godkendelse. Men pling – så besluttede en fuldmægtig fra Finansen at slukke for hfi-relæet.

Nu er magtspillet åbnet. Hvis en fagminister rotter sig sammen med Rossen, kan de to køre hen over Finansministeriet. For Rossen handler jo efter statsministerens personlige bemyndigelse. Rossen bliver manden, der kan ringe på statsministerens vegne og sige, hvad regeringens politik er. Og at eventuelle indsigelser gerne modtages i tre eksemplarer på gult papir. Så skal han nok lægge dem ind til statsministeren. Engang. Ved lejlighed.

Nu skal man passe på med at bruge store ord. Men jeg gør i Rossens tilfælde gerne en undtagelse: I går blev han Danmarks mest magtfulde mand.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.