Serier
0

Finansfolk og vidensarbejdere strømmer til Danmark efter brexit

Siden 2010 er der kommet 63.100 udlændinge til Danmark for at arbejde. Det har bidraget til at skabe et historisk jobboom, og efter brexit er britiske finansfolk begyndt at sive til Danmark, skriver økonom fra tænketanken Axcelfuture.

Brexit - britisk farvel til EU
Antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark indenfor finans og forsikring, er skudt i vejret efter brexit i 2016. Foto: Tolga Akmen / AFP.

Danske virksomheder er afhængige af udenlandsk arbejdskraft. Ved udgangen af 2018 var der 215.600 fuldtidsbeskæftigede udlændinge på det danske arbejdsmarked, og siden 2010 er der kommet 63.100 erhvervsindvandrere til Danmark – dvs. personer, der er kommet til Danmark med det formål at arbejde.

Det har særligt været EU-borgere, der har drevet udviklingen med en stigning på 53.700 siden 2010. Det svarer til 85 pct. af den samlede stigning i erhvervsindvandringen. Med 132.600 beskæftigede EU-borgere i 2018 (89 pct. af alle erhvervsindvandrere) nyder det danske arbejdsmarked altså rigtig godt af arbejdskraftens frie bevægelighed i EU.

Tredjelande fylder derimod relativt lidt med 16.000 fuldtidsbeskæftigede.

Fortællingen om EU-arbejdskraften er ofte, at det er østeuropæere, der hovedsageligt kommer til lavtlønnet og/eller manuelt arbejde. Det er der nu også noget om. Polen er den helt store leverandør af arbejdskraft til det danske arbejdsmarked. I 2018 var der 25.600 fuldtidsbeskæftigede polakker, hvilket er ca. 10.000 mere end både rumænere og tyskere, der ligger på hhv. 2. og 3.-pladsen skarpt forfulgt af svenskere på 4.-pladsen.

Indtil videre har EU-borgerne i høj grad også søgt beskæftigelse i brancher som industrien og lavtlønnede servicebrancher som fx rengøring. Knap 20.000 var i 2018 beskæftiget i industrien, mens brancherne operationel service (fx rengøring) og handel beskæftigede hhv. 15.500 og 14.700 EU-borgere. EU-borgerne er også overrepræsenteret i brancher som landbrug samt hoteller og restauranter, når man sammenligner med hele arbejdsmarkedet.

Men nu ser det ud til, at billedet begynder at ændre sig. For ser vi på hvilke brancher, der de senest to år har oplevet den største stigning i beskæftigelsen fra EU-lande, så sker der noget nyt. Finans- og forsikringsbranchen har nemlig oplevet den største procentvise stigning fra 2016 til 2018 med en stigning på knap 27 pct. Branchen ’information og kommunikation’ har oplevet den fjerdestørste procentvise stigning med en stigning på godt 22 pct.

Det er ellers ikke brancher, der ligger højt på listen over det samlede antal EU-beskæftigede. Det fortæller altså, at det ikke kun er traditionelle brancher som landbruget eller industrien, der nyder godt af arbejdskraftens frie bevægelighed. Også højtlønnede servicebrancher nyder godt af EU-arbejdsmarkedet, og bidraget til dansk økonomi kommer gennem hele arbejdsmarkedet.

Ser vi på ændringerne i antal personer frem for i pct., er det naturligt stadig de mere traditionelle brancher, der ligger højest, da de beskæftiger flere EU-borgere. Bygge- og anlægsbranchen ligger i top med knap 2.700 ekstra EU-beskæftigede fra 2016 til 2018 efterfulgt af industrien og handelsbranchen. Men både brancherne videnservice og information og kommunikation ligger begge med en stigning på ca. 1.100 EU-beskæftigede over både hotel- og restaurationsbranchen og landbruget. Igen viser det, at også viden- og løntunge brancher begunstiges af adgang til EU-arbejdskraften.

Hvem er det så, der har bidraget til væksten i EU-beskæftigelsen i de tre videntunge brancher finansiering og forsikring, information og kommunikation samt videnservice? Det er særligt rumænere og briter, der har fundet arbejde i de brancher fra 2016 til 2018 med en stigning på ca. 290 fuldtidsbeskæftigede fra begge nationaliteter. Derefter kommer polakker med 253 og italienere med 240. Med andre ord har EU’s østudvidelse ikke kun betydet flere østeuropæere i lavtlønsbrancher men i løbet af de senere år i høj grad også i de videntunge brancher.

Ser vi lidt nærmere på tilstrømningen af briter til de danske videnbrancher, anes der faktisk en effekt fra brexit på særligt finans- og forsikringsbranchen. Siden brexit er der sket en nogenlunde ligelig tilstrømning af briter til Danmark inden for de tre videntunge brancher, dog med en lille overvægt inden for den finansielle branche. Men den procentvise stigning er klart størst i finansbranchen.

Efter brexit er der sket en synligt øget tilstrømning af borgere fra Storbritannien til finans- og forsikringsbranchen, der ikke viser sig i de andre videnbrancher. Antallet af briter i finans- og forsikringsbranchen er steget med ca. 60 pct. siden maj 2016, hvor brexitafstemningen blev afholdt. Sammenligner vi med alle udenlandske statsborgere er det tilsvarende tal kun ca. 40 pct.

Så måske er brexit godt for noget – i dette tilfælde danske finansielle virksomheder, der mangler arbejdskraft.

I den politiske fokus på udenlandsk arbejdskraft skal EU-borgerne altså ikke glemmes. For det første fordi de udgør langt den største del af erhvervsindvandringen og er en grundsten for det danske arbejdsmarked. Og for det andet fordi den fri bevægelighed er en gevinst for hele arbejdsmarkedet – ikke kun traditionel lavtlønnet, manuelt arbejde.

Af seniorøkonom Jens Hjarsbech fra tænketanken Axcelfuture.

BRANCHENYT
Læs også