Debat

Hvad topledere kan bruge månelandingen til i dag

Det var en visionær ide, ekstraordinært lederskab, vilje og risikolyst, der gav os den første mand på månen. Den formel for succes bør flere topledere skele til i dag

»We choose to go to the moon in this decade and do the other things, not because they are easy, but because they are hard.« Med de berømte ord præsenterede præsident Kennedy i 1962 sin vision for årtiets største teknologiske bedrift: at sætte et menneske på månen. Da vi for nyligt markerede 50-året for månelandingen, var det med brug af internet og satellitter. Teknologier som månelandingen var med til at accelerere.

Vejen til astronaut Neil Armstrongs historiske skridt var ikke beskrevet i en kravspecifikation, en forretningsplan eller med KPIere, fordi forudsætningerne var ukendte. Opskriften var i stedet visionært lederskab, konstant eksperimentering, sammensætning af de rette kompetencer og massive, risikofyldte investeringer. Ingredienser, vi med fordel kan genbruge i dag, når vi står over for tilsyneladende uoverstigelige udfordringer som klimaforandringer, fødevaremangel og behov for nye vækstkilder i en digitaliseret verden.

Bagtæppet for månelandingen var tumultarisk: Kold Krig, Vietnam-krig, menneskerettighedsbevægelser og raceruroligheder, surrealisme og rock’n’roll. Mange nye teknologier skulle modnes, før det umulige kunne blive muligt, og i kampen mod tiden var fiasko ikke en mulighed. USA ville være den førende rumnation, og Sovjetunionen havde allerede sendt det første menneske, Yuri Gagarin, ud i rummet med Vostok 1. Men det handlede ikke (kun) om magt og ære: Førertrøjen var ensbetydende med en modning inden for videnskab, teknologi, og kommunikation, der potentielt kunne skabe enorm innovationskraft og vækst.

Den ambitiøse vision og det modige lederskab kan spejles i de virksomheder, der nu går forrest for at skabe en fremtid, hvor kortsigtet velstand kan understøtte den langsigtede velstand og sundhed. Det er individets basale frygt for at fejle, der skal overvindes med bevidstheden om, at skal vi overleve som samfund og som organisationer, skal løsningerne findes kollektivt. I Japan bruger man eksempelvis begrebet “society 5.0” til at sætte mennesket i centrum for fremtidens teknologiske og bæredygtige udvikling. Vi skal dyrke det lederskab, der tør sætte en retning for vores eftermæle som menneske og samfund.

Datidens investeringer i rumindustrien accelererede udviklingen i flere eksisterende industrier og grundlagde nye, herunder satellitindustrien. Den genererede mere end 260 milliarder dollar i omsætning alene i 2016. I begyndelsen af 2019 var der 4.987 satellitter, der kredsede om Jorden. Omkring 40 procent af satellitterne muliggør kommunikation, herunder vores internetforbindelser og TV, lidt over en tredjedel observerer Jorden, og de resterende afprøver teknologier, forbedrer navigation og fremmer forskningen i rummet og på Jorden.

Teknologier til vandrensning, iltmasker og trådløse enheder er blot nogle af de mange andre opfindelser, vi har fået glæde af i dag, takket være rumforskning. Skal vi løse eksempelvis klimaudfordringen eller opnå FNs verdensmål, kræver det investeringer i en helt anden skala. Men det kræver først og fremmest, at vi tager de første skridt.

Den største værdi, som månelandingen har givet menneskeheden, handler ikke om materielle opfindelser. Månelandingen forandrede hele måden, vi ser på os selv i verden og rummet. Med Kennedys ord tjente månelandingen til at »organisere og måle det bedste af vores energi og kompetencer.« Dette visionære lederskab, den konstante eksperimentering og de fornødne kompetencer og kapital var forudsætningen for successen dengang, og det er den samme formel, vi skal genbruge i dag, hvor frygten for at fejle skal overgås af frygten for ikke at vinde.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også