Debat

Jeg er blevet fyret to gange - her er mine gode fyringsråd til chefen

Den gode leder gør tre konkrete ting, når fyringen skal eksekveres

Det er de færreste, der kommer igennem et arbejdsliv uden at få enkeltstående fyringer eller fyringsrunder ind på livet. Enten ved at prøve det selv eller ved at opleve kollegaer blive fyret.

En fyring lyder så dramatisk. En afskedigelse lyder som et dårligt forsøg på en afdramatisering. Opsigelse kan måske bruges, men tag ikke fejl; en fyring kan være ekstrem voldsom for den, det går udover. Det er bare barskt at få at vide, at man ikke længere er en del af teamet, og at de andre nu skal videre, men uden dig. Derfor er ansvaret for fyringen en vigtig ledelsesopgave.

Der er en del tabuisering forbundet med en fyring, især hvis man selv er ramt. Det er der ingen grund til. Fyringen kan have mange årsager og flere sider. Det er jo også i den forbindelse vigtigt at huske på, at arbejdsgiver ikke nødvendigvis har ret. Han eller hun har bare beslutningskompetencen.

Personligt er jeg blevet fyret to gange. Det lyder så fodboldtræneragtigt, men i lederstillinger er det altså bare name of the game, og begge gange var jeg enig i udfaldet, og begge gange var eksekveringen fin.

Du bliver heller ikke en dårligere leder af at blive fyret. Tværtimod. Ledelse er nemlig også at kunne se sagen fra den anden side, og det er da sjovere at være den leder, der ansætter, end den, der opsiger, men begge dele er altså ledelsesdiscipliner, der hører med.

Jeg er af venner, netværk og kollegaer med jævne mellemrum blevet spurgt til råds om dette. Ikke fordi jeg er en fyringsekspert, der ikke laver andet, men nok bare fordi jeg er åben omkring vigtigheden. Jeg spørger altid først: ”Har du tænkt dig at sige noget pænt?” og når de bekræfter, at det har de, så siger jeg: ”Lad være med det”.

Sig hvad der skal siges, men gør det præcist og småkynisk. Behovet for at fortælle en masse om, hvor god medarbejderen har været, og hvor vellidt han eller hun er, klinger ret hult i situationen, og er nok mest dit eget behov for at glatte ud.

Den gode fyring er efter min bedste overbevisning derfor først småkynisk. Derefter orienterende. Og til sidst – hvis situationen og relationen er til det - mere personlig. Her er de tre konkrete fyringsråd, jeg altid giver mit netværk.

1. Levér beskeden uden omsvøb.

Når først ordene er sagt, så hører medarbejderen alligevel ikke meget af det efterfølgende. Gør det kort. Gør det præcist, så der ikke er tvivl om noget. Og send gerne medarbejderen hjem med en aftale om, hvornår I mødes igen og snakker detaljer omkring videre forløb.

2. Hav en plan.

Du kan ikke forvente, at en person, der netop er blevet ramt så hårdt, har overblik. Du skal have planen for det videre forløb, hvad enten medarbejderen skal møde på arbejde eller ej.

3. Snak personligt.

Når beskeden er leveret, chokket måske har fortaget sig og planen er lagt, så er der mere ro til at blive personlig og snakke følelser igennem. Men mest medarbejderens. Ingen gider høre en leder fortælle om, hvor svært det har været. Det skaber bare usikkerhed.

Jeg håber de tre råd kan være med til at aftabuisere emnet lidt, og kan gavne uerfarne ledere. Som med alt input er det ikke den endegyldige sandhed. Akkurat som der findes mange dygtige, men meget forskellige fodboldtrænere.

BRANCHENYT
Læs også