Italiensk regeringskollaps kan føre til ny EU-krise

Italiens regering er kollapset. Matteo Salvini, der er leder af det højrepopulistiske Lega, fik nok af de evindelige skænderier med koalitionspartneren, Femstjernebevægelsen, hvis modstand mod et togprojekt ifølge Salvini var dråben.

Sandheden er nok snarere, at Salvini aldrig har stået stærkere i meningsmålingerne. Knap 40 pct. af italienerne bakker op om Lega – over dobbelt så mange som ved valget sidste år. Lykkes det Salvini at få et snarligt valg, er det en reel mulighed, at Lega enten kan regere alene (spærregrænse og kredsmandater booster mandattal) eller blive altdominerende i et regeringssamarbejde med et mindre højrefløjsparti. Uanset hvad, er der stor sandsynlighed for, at den immigrationsfjendske og EU-skeptiske Salvini kan blive Italiens næste leder. Alene tanken vil få statsledere i EU til at ryste i bukserne.

Der er i sig selv ikke noget overraskende i, at regeringen sprænges. Koalitionspartierne har altid haft forskellige prioriteter og på en række områder ligefrem modsatrettede synspunkter. Hvor Femstjernebevægelsen repræsenterer en spraglet samling ideer, hvoraf de fleste matcher venstrefløjen bedst, så er Legas politik højreliberal og nationalistisk. Ønsker om erhvervsskattelettelser og borgerløn har været svære at forene – og ikke mindst rumme inden for EU's stramme regler.

Regeringens endeligt er givet, men det er uklart, om konsekvensen er et nyt parlamentsvalg, en midlertidig teknokratregering eller en ny koalitionsregering mellem fx Femstjernebevægelsen og demokraterne. Humlen er, at efteråret er et skidt tidspunkt for italienerne at gå til valg, da finansloven skal på plads. Det er 100 år siden, at italienerne, som ikke just er kendt for at holde igen med parlamentsvalg, har afholdt valg i efteråret. Det siger en del.

Italiens stigende underskud har EU’s opmærksomhed, og med Kommissionens forårsrapport, som forudså yderligere budgetskred i Italien, var der allerede lagt op til nye slagsmål i efteråret. Blandt andet derfor vil præsident Mattarella måske forsøge at sikre en midlertidig regering – eventuelt bestående af teknokrater – der kan lande et budget med EU uden voldsom støj.

Men enhver strategi, der holder Salvini fra magten, kan give bagslag. Den drevne Salvini kan fremstille det som en rævekage fra etablissementet. Som om udemokratiske kræfter hindrer folket i at få den leder – Salvini selvfølgelig –det drømmer om. Det risikerer at være en gave til Salvini, der kan vinde sympati i processen.

Sandsynligheden for, at Salvini før eller siden får magten i Italien, er høj. Og den seneste regeringsperiode viste med al tydelighed, at han var den i koalitionen, der var mest kontant og vidtgående i sine angreb på EU og dets regler. I baghovedet på EU’s ledere spøger sikkert stadig billederne fra 2017, hvor Salvini bar en t-shirt påtrykt ”Basta €uro” (slut med euroen). Er den idé skrottet?

Så sent som tirsdag under en kaotisk debat i Senatet, der cementerede regeringens endeligt, talte Salvini igen for at glemme alt om EU-regler og foreslog skattelettelser for 50 mia. euro. Det vil øge Italiens underskud fra 2,5% til 5% – langt ud over EU’s 3% grænse – og helt givet udløse bødestraf fra Kommissionen. Og det vil svække omverdenens tiltro og villighed til at finansiere Italien.

I 1919, da det seneste efterårsvalg fandt sted i Italien, skabte Mussolini sit fascistparti. Få år efter sad han på magten. Salvini er ingen Mussolini, og Italiens demokrati er ikke truet. Men det europæiske sammenhold står foran yderligere gnidninger, og italienerne selv risikerer at hænge fast i politisk og økonomisk morads.