Debat
0

Tårnhøj beskatning jager investorerne ud af aktier

Den danske aktiebeskatning er for høj og bør sættes ned, hvis vi ønsker flere penge til landets ambitiøse iværksættere.

Danmark har fået en ny regering. Selv om det ikke fremgår af det såkaldte politiske forståelsespapir, må man antage, at det stadig er regeringens ønske at øge aktiebeskatningen. Tilhængerne fremfører, at nogen må kunne betale mere. Disse nogen betaler dog allerede mange gange ved buffeten.

Danmark er en af verdens mest åbne økonomier. Omtrent 55 procent af vores økonomi kommer fra eksport til udlandet. Jo mere åben en økonomi, jo mere har vi at glæde os over, når det går godt i den økonomiske verden. En meget åben økonomi tilsiger samtidig, at vi på en række områder må tilpasse os internationale niveauer og ikke lukke os inde. Det gælder både med hensyn til selskabs- og aktieskatten.

Danskerne har mere end 1.000 mia. kroner stående på uforrentede indlånskonti. Beløbet vokser dag for dag, og politikerne vil gerne have fat i disse rare penge. Det vil man gøre gennem en højere aktieskat, men det er ikke lykkedes endnu. Det er ganske forståeligt. Aktiebeskatningen er nemlig allerede historisk høj, af konfiskatorisk natur og internationalt set på et absurd niveau helt ned til små aktieindkomster. Pengene kan ikke beskattes, fordi de finder simpelthen ikke vej til aktiemarkedet. Farcen om aktiesparekontoen siger desværre det hele.

Det virker som evigheder siden, men de nuværende aktiebeskatningsregler er kun 14 år gamle. Fra 2006 blev alle aktieavancer gjort skattepligtige, og to satser blev introduceret. En for avancer over 43.300 (i dag reguleret til 54.000 kr.) og en for indtægter under. Indtægter over grænsen skulle fremover beskattes med 43 procent og under grænse hed satsen 28 procent. Denne ændring markerede en markant skattestigning. Tidligere var aktieavancer skattefrie, hvis investorerne ejede aktierne i mere end tre år. Hos dem, som er tilhængere af højere beskatning, og mener, at nogen må betale noget mere, anføres det ofte, at skatten er for lav. Det er interessant at vide, hvilken målestok det vurderes efter?

Skatteændringen i 2006, som blev vedtaget af en borgerlig regering samt Dansk Folkeparti og De Radikale, var meget markant. Personlige indkomster regnes nu som meget høje, når de i 2019 ligger over 513.000. Men på aktiemarkedet behandles du allerede som tilnærmelsesvis millionær, hvis du tjener mere end 54.000. Den høje sats indtræffer, når du tjener, hvad der svarer til 1/9 af topskattesatsen.

Når nogen hævder, at aktieskatten er lavere end personskatten, må det skyldes, at de ikke er bekendte med matematikken eller ikke kender bevæggrundene for at den marginale skattesats aktuelt hedder 42 og har svinget mellem 42-45 siden 2006. Satsen skal ses i sammenhæng med selskabsskatten. Formålet er, at en hovedaktionærer ikke skal kunne trække udbytte ud til sig selv til en markant lavere skat, end hvis det drejer sig om personlig indkomst. Kombinationen af selskabsskat på 22 og aktieskat på 42, giver en samlet skat på 54,76, som svarer til den personlige skat.

Vi har glæde af at handle med udlandet, men når det kommer til skattesatser, lukker vi grænserne for input. Dansk aktieskat er tæt på dobbelt så høj som OECD-gennemsnittet, og vi ligger også væsentlig over de nordiske lande, når det gælder beskatning af avancer. Uanset om vi ser beskatningen med historiske briller eller i et internationalt perspektiv, er beskatningen af aktieavancer meget høj. Det er et faktum. Høj kapitalskat på aktier flytter aktiepenge væk fra risikovillige investeringer og over i eksempel ejendomsmarkedet. Der er stadig risikovillige penge nok til selskaber som Novo Nordisk og andre store selskaber, men de mangler af helt naturlige årsager til små virksomheder.

Der er brug for flere iværksættere, og her er en lavere, mere rimelig og symmetrisk aktiebeskatning et af de håndtag, man kan dreje på. Den lave sats kunne hæves fra 27 til 30, den øverste fjernes, og aktiesparekontoen nedlægges. Bagstopperen for at hovedaktionærer kan trække udbytte ud til en sats, som er under marginalskatten, kan bibeholdes. Kombinationen af 22 pct. selskabsskat og 30 pct. aktieskat, vil give en samlet aktiebeskatning på 45,4 pct. Investorerne beder ikke om særbehandling, men vil gerne undgå diskrimination i forhold til verden udenfor.

BRANCHENYT
Læs også