Debat

Uddannelse – i alle sine aspekter – er en guldrandet investering

Det vil være et selvmål af de helt store, hvis man omdanner SU'en for landets kandidatstuderende til en låneordning, skriver fmd. i den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum.

Foto: Casper Dalhoff.

Endnu engang debatteres SU’en for kandidatstuderende. I debatten er der mange synspunkter og forskellige vinkler. Dog mener vi at der mangler en økonomisk nuance af den debat.

For det er da helt rigtigt, at akademikere er dyrere at uddanne end fx faglærte, men at gøre finansieringen til et nulsumsspil internt i uddannelsessystemet er håbløst og unødvendigt. Det er bekymrende, at man på den måde er til falds for CEPOS-borgerlige paroler om uddannelse som en udgift.

Det hører til den socialdemokratiske arv at insistere på, at uddannelse er en investering. For det er det. Ja, på kort sigt er der en udgift på lige under 1 mio. ved at uddanne en akademiker. Dog hører der altså også med til regnskabet, at staten tjener det mangfoldigt igen. Bl.a. fordi at en akademiker i gennemsnit, ifølge AE, lægger 9,7 mio. i statskassen gennem sit arbejdsliv, som den samfundsgruppe der lægger mest. Så selvom at man modregner den generelle ledighed for akademiker på omkring 5,1 pct., så er provenuet stadig enormt.

Det er ikke engang fordi, der er tale om en langsigtet investering. Sammenholder man udgifterne (SU og uddannelsesbevillinger) til en samfundsfaglig kandidat med det personen bidrager med i en virksomhed, er omkostningerne tjent ind i øget produktivitet i løbet af 11 måneder. Snakker vi om SU’en alene er tiden endnu kortere.

Hvis vi ikke kan vente 11 måneder med, at en investering har tjent sig ind, så er der ikke mange ting vi kan investere i fremover. Uddannelse – i alle sine aspekter – er en guldrandet investering. Derfor er det også som at pisse i bukserne for at holde sig varm, at man vil omlægge SU’en til et lån på kandidaten. I hvert fald hvis argumentet er at spare penge, der skal bruges andre steder.

Vi stiller os også skeptiske overfor behovet for at spare på kerneområder, i en tid hvor den danske økonomi er rigtig stærk. Velstanden, lønninger og beskæftigelsen er høj i dagens Danmark. Bare i andet kvartal voksede dansk økonomi med 0,8%. I vores optik tenderer forslaget til økonomipolitik fra efterkrigstiden. I en tid hvor den danske økonomi er så god, og der er penge til at investere, at vi så skal til at spare på noget, som der er rigtig gode penge i. Den danske økonomi er altså god nok til, at vi kan investere i uddannelse uden, at vi også er nødt til at spare. Derfor forstår vi ikke helt fidusen i, at vi nu skal til at svinge sparekniven. Fornuftige økonomer bliver ved med at sige, at der skal bruges penge og investeres. SU (også på kandidaten) er en god investering. Så hvorfor pille ved en allerede god forretning?

Vores pointe med det her indlæg er ikke hårdnakket at påstå, at der ikke skal rykkes en tomme ved SU-systemet, som vi kender det eller at fremhæve de akademiske uddannelser, men lad os lige få nuancerne med, så vi bruger pengene rigtigt.

Af Fie Hækkerup, fmd. i Frit Forum og Nikolai Kølle, medlem af Frit Forum Odense.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også