Debat

Topadvokat i Bech-Bruun: Arveafgiften er gift for familieejede selskaber

Michael Serup, advokat, partner i Bech-Bruun Foto: Bech-Bruun

Jyllands-Postens debatredaktør Magnus Barsøe (MB) har i et debatindlæg 17. oktober tilkendegivet sin personlige støtte til S-regeringens ønske om at forhøje arveafgiften (der rettelig er en bo- og gaveafgift) på familieejede virksomheder fra de gældende 6 pct. til 15 pct.

Jeg kender ikke MB’s erfaring med familieejede virksomheder, men som praktiker, der igennem mere end 25 år har bistået danske familier og virksomheder med generationsskifte, ønsker jeg at kommentere nogle af hans synspunkter.

I sit indlæg hævder MB, at arveafgiften kun har ”begrænsede skævvridende effekter”. Det er muligt, at en afgift på formuer, der tilfalder arvinger, ikke generelt har væsentlige skævvridende effekter. Det særlige for familieejede virksomheder er imidlertid, at afgiften på arvingerne samtidig bliver til en afgift på virksomheden, og at afgiften derfor dræner virksomheden for kapital.

Hvis arvingerne skal betale 100 kr. i afgift, skal virksomheden udbetale 172 kr., så statskassen kan få sin kapitalskat, inden arvingerne har 100 kr. til betaling af afgift. For de familieejede virksomheder er arveafgiften derfor en ekstra virksomhedsskat, der forringer virksomhedernes kapitalgrundlag og evne til at investere i udvikling og arbejdspladser.

Dette er faktuelt. Derfor må de familieejede virksomheder ikke blive ofret i den almindelige holdningsdebat om arveafgift på større formuer, der tilfalder passive arvinger.

Derudover er arveafgift på familieejede virksomheder rent faktisk skævvridende.

Beregning af afgiften forudsætter, at der sker værdiansættelse af virksomheden. Den ekstra virksomhedsskat beregnes ikke kun af den kapital, der er bundet i virksomhedens fysiske aktiver, men også af den forventede fremtidige indtjening.

Beskatningen sker således af penge, der ikke er til rådighed, og penge, der ikke er tjent endnu. Beskatningen vil derfor alt andet lige tilskynde til et salg af virksomheden. Arveafgiften skævvrider derfor blandt ejerformerne; imod familieejet og til fordel for kapitalfondseje, børseje og fondseje.

Et særligt alvorligt aspekt i denne sammenhæng er, at den skattemæssige værdiansættelse af de familieejede virksomheder tillige har et vilkårligt og fiktivt præg og derfor i praksis rummer et væsentligt retssikkerhedsproblem. Dette er der heldigvis en stigende erkendelse af.

MB anfører endvidere, at ”familieoverdragede selskaber tjener markant færre penge i forhold til sammenlignelige selskaber”, og henviser i den forbindelse til forskning fra Morten Bennedsen og Kasper Meisner Nielsen.

Jeg antager, at henvisningen går på analyserapporten fra 2008 ”Vækst via generationsskifte”. Man kan mene meget om denne rapport, men rapporten – og særligt ikke anvendt i brudstykker – udgør altså ikke et rimeligt grundlag for en særbeskatning af de familieejede virksomheder:

Ud over at rapporten baserer sig på data, der er mere end 20 år gamle, har den en række mangler, som den til dels selv peger på.

Den forsøger at måle på den økonomiske effekt af et direktørskifte indenfor/udenfor familien men måler ikke på værdien af et aktivt familieejerskab (relationsspecifikke investeringer i human kapital). Den måler på virksomhedernes overskudsgrad men ikke på deres vilje/evne til at fastholde og udvikle arbejdspladser i lokalområdet (direkte og indirekte).

Reducerede lønomkostninger og investeringer vil umiddelbart øge overskudsgraden. Den måler ikke, om virksomheder med eksternt direktørskifte eventuelt har fremtidsudsigter af bedre kvalitet end virksomheder med direktørskifte indenfor familien.

Omvendt fastslår rapporten, at virksomheder, der generationsskiftes indenfor familien, i gennemsnit er de mest veldrevne indtil generationsskiftet, og at de også har stabil vækst efter generationsskiftet.

Og rapporten fastslår, at en betydelig andel af de familieejede virksomheder ikke har det nødvendige potentiale til at kunne sælges til f.eks. kapitalfonde (og derfor måske kun kan generationsskiftes indenfor familien).

Dette hænger måske sammen med en anden konklusion i rapporten, nemlig at hyppigheden af generationsskifte internt i familien er større, jo mindre lokalsamfundet er. Rapporten antyder dermed, at vilkårene for familiegenerationsskifte har særlig betydning i de mindre befolkede områder i Danmark.

Det er derfor både overfladisk og forenklet at tage rapporten til indtægt for, at de familieejede virksomheder ikke skaber værdi for Danmark. Tværtimod fastslår rapporten, at de familieejede virksomheder ”leverer ... et afgørende bidrag til beskæftigelsen og produktionen i Danmark.”

Rapporten bør derfor ikke misbruges som argument for øget generationsskiftebeskatning af de familieejede virksomheder.

Dens væsentligste konklusion er rent faktisk, at de familieejede virksomheder kan skabe mere værdi, hvis man fokuserer på kompetenceudviklingen hos den næste generation. Dette er et væsentligt andet og mere positivt budskab end det, der kommunikeres i holdningsdebatten baseret på brudstykker fra rapporten.

Endelig henviser MB i sit indlæg til udsagn fra OECD og Det Økonomiske Råd. Disse udsagn drejer sig imidlertid om, at beskatning af arv generelt er mere hensigtsmæssigt end beskatning af arbejds- og kapitalindkomst, og går mere på den generelle arveafgift end på den særlige generationsskiftebeskatning af de familieejede virksomheder.

Og selv om forskellige afgiftssatser på henholdsvis passiv formue og aktiv virksomhed kan give anledning til skattetænkning, ligger der en samfundsøkonomisk gevinst i, at reglerne tilskynder til aktiv investering af passiv kapital.

Hver eneste dag, over hele landet, bringes passiv kapital ind til investering i aktive virksomheder. Den samfundsøkonomiske effekt heraf er formentlig ganske væsentlig, men tilsyneladende har ingen øje for den.

Meget tyder på, at et flertal i Folketinget ønsker at skærpe arvebeskatningen. Man kan, som jeg, nøjes med at basere sig på den holdning, at beskatningen af familieejede virksomheder helt selvfølgeligt bør være lempeligere end for passiv formue, men hvis beskatningen skal basere sig på argumenter og tal, skal disse være både rigtige og dækkende. På det rigtige grundlag er det sund fornuft at friholde de familieejede virksomheder for en forhøjet arveafgift.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også