Debat

Der er ikke 100.000 gode grunde til at være imod mere udenlandsk arbejdskraft

Spørgsmålet om udenlandsk arbejdskraft deler partierne bag Mette Frederiksen. Debatten om emnet er desværre præget af mange misforståede argumenter, som potentielt står i vejen for at tage beslutninger, der kan gavne dansk økonomi.

Der er uenighed blandt partierne bag statsminister Mette Frederiksen (S) om, hvorvidt der skal lempes i vilkårene for udenlandsk arbejdskraft i Danmark. De Radikale presser på for lempelser, mens venstrefløjen stritter imod. Regeringen prøver umiddelbart at finde en melodi, der kan passe midt imellem. Senest har beskæftigelsesministeren forsøgt at sende spørgsmålet til hjørnespark med henvisning til de foranstående overenskomstforhandlinger.

Debatten om udenlandsk arbejdskraft er nu og da skarpt trukket op, og man møder flere fejlagtige argumenter. Et argument, som man ofte hører fra modstandere, er, at man skal prioritere de 100.000 danskere i ledighedskøen først. Men argumentet bygger på en forkert opfattelse af den danske ledighed.

Fejlopfattelsen består dels i, at der er en ledighedskø på 100.000 personer, som er fastlåst i ledighed. Men det danske arbejdsmarked har en høj jobomsætning. Det er en af konsekvenserne af flexicuritymodellen, hvor det er let at hyre og fyre arbejdskraft. Derfor er der en hyppig udskiftning af de ledige. I 2018 var der næsten 320.000 personer, som oplevede at være ledige. Men langt hovedparten var det i kortere tid. 7 ud af 10 dagpengemodtagere var ikke på offentlig forsørgelse efter et halvt år. Kun ca. 20.000 var langtidsledige, dvs. ledige i mere end ét år. Der er altså en enorm udskiftning blandt de 100.000 ledige, og kortvarig ledighed som følge af opsigelser, sæsonarbejdsløshed og nyuddannede, der ikke straks får et job, er ikke det samme som en kø af uudnyttet arbejdskraft.

Den andel del af fejlopfattelsen er at tro, at fuld ressourceudnyttelse er, når der ingen ledige er. Visse typer af ledighed vil altid eksistere i et vist omfang. Derfor opererer man med begrebet strukturel ledighed. Regningen for at komme væsentligt under dette niveau, er kraftigt stigende lønninger, hvilket medfører tab af konkurrenceevne og job på længere sigt. Både Finansministeriet og de økonomiske vismænd vurderer, at ledigheden er nogenlunde på sit strukturelle niveau, dvs. der er hverken uudnyttede ressourcer eller et rødglødende arbejdsmarked. Man kan altså ikke vedvarende presse ledigheden langt under det nuværende niveau på ca. 100.000, uden det koster noget på længere sigt.

Man kan altså ikke vedvarende presse ledigheden langt under det nuværende niveau på ca. 100.000, uden det koster noget på længere sigt.

Niels Storm Knigge, økonom i tænketanken Kraka

Udenlandsk arbejdskraft er ikke et valg mellem dansk eller udenlandsk. Siden 2010 er antallet af udlændinge i job her til lands steget med 100.000 personer, samtidig med, at ledigheden er reduceret med 60.000. Kraka har  gennem flere analyser, vist de positive effekter af udenlandsk arbejdskraft på dansk økonomi på både kort og lang sigt.

På kort sigt bidrager udenlandsk arbejdskraft til mere stabile konjunkturer, mens de på længere sigt bidrager til vækst og offentlige finanser. Det gælder også, hvis lønnen er under den nuværende beløbsgrænse på ca. 427.000 kr. årligt. Og det er vigtigt, at vi ikke lader fejlagtige opfattelser af den danske ledighedskø stå i vejen for beslutninger, som kan gavne dansk økonomi.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også