Sydbank-aktionærer bør sende en venlig tanke til Torben Nielsen
Den nu forhenværende formand tændte håbet om lavere omkostninger. Men spørgsmålet er, om topchef Karen Frøsig kan levere varen, som investorerne hungrer efter
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Sydbank-aktien er de seneste seks uger steget med 50 procent.
Det sker på en billig baggrund, og næppe fordi at ledelsen har foretaget de nødvendig skridt. Nej, den regnskabsaktuelle bank har vind i sejlene, fordi den nu tidligere bestyrelsesformand blæste til værdikamp på ejernes vegne.
Det er omkring seks uger siden, at daværende bestyrelsesformand Torben Nielsen officielt blæste i aktionærfløjten. Et dramatisk slagsmål kulminerede for åbent tæppe efter længere tids stridigheder i Sydbanks topledelse. Udadtil havde hverken direktion eller bestyrelse ment noget særligt om det regulære aktiekollaps, som banken havde været igennem. Nedturen kulminerede efter endnu et svagt kvartalsresultat med pauvre udsigter for andet halvår.
Den 17. september smækkede formand Torben Nielsen med døren og forlod Sydbank sammen tre andre bestyrelsesmedlemmer. Direktionen med topchef Karen Frøsig i spidsen nægtede tilsyneladende at gøre, som formanden ønskede. Striden har handlet om primært én ting: Indtjeningen. Bundlinjen i banken har været skuffende, men sådan ser det ud i mange banker. Det skyldes en stadig mere flad rentekurve og stigende udgifter til compliance.
Hertil har Sydbank dog også kæmpet med at fastholde forretningsomfanget de seneste fem år. Kombinationen af flad vækst, faldende profitabilitet og manglende indgriben fra ledelsen frustrerede investorerne.
Hvis indtjeningen skulle løftes, kom man ikke udenom at kigge på omkostningerne. Men her lurede uenigheden. Omkring 70 af omkostningerne i en bank udgøres af personalet. Hvis omkostningerne skal ned, kommer man ikke udenom at reducere i personalet. Netop personalet er meget talstærkt repræsenteret i Sydbanks bestyrelse med fire medarbejderrepræsentanter, og derfor har diskussionen om lavere omkostninger formentlig været svær.
I dagene efter at formanden, næstformand og to andre trak sig, kunne man læse i medierne, at ledelsen havde haft en indledende diskussion med Spar Nord. Da der ikke er kommet mere ud af det, må det konkluderes, at der ikke kom noget ud af den diskussion.
Men hvor efterlader slagsmålet investorerne i Sydbank? Lige nu kan investorerne få 50 procent mere for deres aktier, end da det så værst ud i dagene efter regnskabet. Men gevinsten skyldes næppe, at Torben Nielsen var skidt for banken, og at investorerne jubler over hans exit. Det skyldes nok snarere, at formanden tændte håbet om lavere omkostninger. Sydbank vil på et eller andet tidspunkt blive tvunget til at arbejde for ejerne snarere end for medarbejderne. Der kommer næppe en fusion med Spar Nord, men måske kommer der andre muligheder?
Der er en pæn risiko for, at de annoncerede omkostningstiltag frem mod bankens kvartalsregnskab i denne uge kommer til at skuffe investorerne. Ikke mindst efter kurshoppet på 50 procent, som ikke skyldes stigende indtjeningsforventninger, men aktionæraktivisme fra en tidligere bestyrelsesformand.
