Debat

Hvad betyder den grønne bølge mon for væksten?

Vi kommer formentlig til at se lavere vækst på grund af de meget ambitiøse europæiske klimamål.

Lad det straks være slået fast: Det er ubetinget godt, at politikerne tager udfordringerne med forurening og klimaændringer seriøst og begynder at handle til fordel for fremtidige generationer og for jordkloden.

Samtidig må spørgsmålet dog stilles, hvad den grønne bølge betyder for væksten? Er det godt eller skidt? Spørgsmålet udspringer i høj grad af, at mange økonomer er flasket op med, at vækst er godt.

Svaret er, at den grønne bølge sandsynligvis vil betyde et lavere væksttempo end ellers. Hensynet til klimaet og kommende generationer vejer – ud fra denne præmis - tungere end ønsket om et højt væksttempo i økonomien. Den grønne bølge er et meget bredt begreb, der dækker alt lige fra, hvor energien i fremtiden skal komme fra, og ud til hvordan hver enkelt borger indretter sig for at være grøn.

Den lavere vækst skyldes flere ting.

For det første vil den grønne bølge formentlig kræve enorme energiinvesteringer. F.eks. har EU en 2030-klimaplan, som tilsigter at reducere CO2-udslippet ved at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder som sol og vind til 32 pct. i 2030 mod omkring 20 procent i dag. I Tyskland er ambitionerne endnu højere. Her har politikerne vedtaget et mål om, at 65 pct. af energien i 2030 skal komme fra vedvarende energi mod 38 pct. i dag.

Udfordringen ligger i at matche energiproduktionen med energibehovet ude i samfundet. De vedvarende energikilder producerer groft sagt kun, når solen skinner, eller vinden blæser, mens energibehovet er langt mere konstant. I dag har man ikke overbevisende muligheder for at lagre energi fra sol og vind i perioder med overproduktion til perioder med underproduktion.

Hvis det store samfundsmaskineri skal holdes i gang, kan det med andre ord blive nødvendigt at have backup i form af traditionelle kraftværker. Bundlinjen kan derfor blive, at man skal have dobbelt af alt, hvilket må blive ekstremt dyrt, og hvilket potentielt kan ende med dyrere energi til virksomhederne og til borgerne.

De enorme investeringer, som den grønne omstilling kræver, må nødvendigvis gå fra andre former for investeringer, både offentlige og private. Resultatet kan blive færre investeringer i det, som styrker produktionspotentialet i økonomien.

For det andet ser den grønne bølge også ud til at kunne medføre ændrede vaner på det personlige plan. F.eks. opfattes flyrejser i nogen sammenhænge som politisk ukorrekt på grund af flyenes CO2-udslip. Det kan på sigt blive til ugunst for en hel branche. Genbrug er også et (velkomment) hjørne af den grønne bølge: I stedet for at smide ting ud, giver vi dem gerne videre til genbrugsforretninger. Delebiler i storbyerne er blevet udbredte. Samlet set må det resultere i et mindre behov for ting.

Bundlinjen er, at det må ramme væksttempoet, når behovet bliver mindre, og når der foretages færre produktive investeringer.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også