Debat

Tyskland har kurs mod teknisk recession

En afkøling af den tyske økonomi sender den europæiske økonomi i gulvet. Selvom den europæiske vækst er svag, er ledigheden lav og lyspunkterne flere.

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

Tyskland, Europas største økonomi, er tilsyneladende på vej mod en teknisk recession, som opstår efter to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst.

Om end væksten har været svag det seneste halve år, er spørgsmålet, om den almindelige tysker vil mærke en teknisk recession. Spørgsmålet er også, om en sådan vil få den tyske regering til at stimulere økonomien yderligere, når arbejdsløsheden nu samtidig er historisk lav. Mit umiddelbare bud er, at en teknisk recession næppe vil få de store konsekvenser for europæisk økonomi.

Europa har været mærket af tilbagegangen i den internationale handel. Tyskland har været hårdt ramt, herunder eksporten til Kina, og bilindustrien er samtidig kørt ind i store problemer. Alligevel har der samlet set været så stor vækst i Europa, at den tyske arbejdsløshed er nede på godt 3 pct. mod 5 pct. for seks år siden. Der er også indikationer på, at tilbagegangen i tysk industri nu er bundet ud, og at der er en vis fremgang i ordrebøgerne.

Samtidig er arbejdsløsheden i de økonomisk meste udsatte områder i EU siden 2013 faldet fra ekstremt høje niveauer. I Italien fra mere end 26 pct. til 10 pct. Arbejdsløshedsniveauet her er stadig meget højt, og Italien er fortsat i gang med en krævende tilpasning. Lønningerne i Italien vokser meget langsommere end i Tyskland, men set i lyset af, at priserne også udvikler sig langsommere, er reallønsudviklingen knap så slem. Og processen har trods alt været med til at øge beskæftigelsen i Italien.

Siden 2013 har Europa været igennem en langsom, smertefuld tilpasning, og vi har fået stoppet nogle af de huller, der blev lavet under først finans- og efterfølgende statsgældskrisen i Europa.

Arbejdsløshed i eurozonen er faldet fra omkring 12 til 7 pct. i løbet af de seneste seks år, og samlet set har arbejdsløsheden i Europa ikke været så lav som nu i flere årtier. Reallønsudviklingen er også positiv, især i Nordeuropa.

Politisk set kunne man nok have højere ambitioner på Europas vegne, men vi må leve med det muliges kunst.

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

Ubalancerne i den europæiske økonomi er generelt set markant lavere i dag, end det var tilfældet i 2013. De finansielle markeder har ikke længere mistillid til euroen som valuta på trods af, at lande som Italien har en kolossal statsgæld, som det er svært at se, hvordan man skal få bragt ned med landets lave vækst. Samtidig har Italien har et meget lille rentespænd på sine statsobligationer i forhold til Tyskland, hvilket jo er en måde fra markedet at signalere på, at man tror på, at det europæiske projekt nok skal komme til at hænge sammen.

En økonom kunne måske nok mene, at der masser af ledige ressourcer, som bør gøres produktive. Det kunne være ved at sætte gang i offentlige infrastrukturprojekter i Italien og Spanien, og i andre lande som tilsvarende har ledig arbejdskraft.

Problemet er imidlertid, at disse lande har så stort et underskud på statsfinanserne og så stor en statsgæld, at det ikke rigtig lader sig gøre med mindre at lande fra andre dele af eurozonen med overskud på statsfinanserne, eksempelvis Tyskland, går ind og støtter økonomisk. Det er der ikke politisk vilje til - i hvert fald ikke uden krav om andre typer af reformer, som vil være smertefulde for disse lande, som i forvejen har vanskeligt ved at få politisk opbakning til de reformer, de allerede har gennemført eller er i færd med at gennemføre.

Politisk set kunne man nok have højere ambitioner på Europas vegne, men vi må leve med det muliges kunst. Vi må acceptere, at tingene langsomt går i den rigtige retning og håbe på, at vi samlet set når nogle større forbedringer, inden den næste krise rammer os.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også