Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Aktiesparekontoen flopper – drop den dog

Hvis man alvorligt mener, at vi skal en mere levende aktiekultur, og at de opsparede milliarder skal ud og arbejde, så skal vi have en langt mere ambitiøs aktiekonto. Den nuværende er en dundrende fiasko.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Hvis du drager på ferie udelukkende med det formål, at din tur skal være så billig som muligt, så bliver ferien næppe nogen fest. Det samme kan man sige om aktiesparekontoen.

Lige over 34.000 danskere har valgt at oprette og indskyde et beløb på mellem 1 krone og 50.000 kr. på aktiesparekontoen. Det lyder af mange, men er nok snarere forventeligt få.

Svenskerne har haft en succesfuld aktiesparekonto i mange år. Norge har fået en, og fra næste år vil finnerne også få en variant. Men i modsætning til Danmark er der intet loft over den svenske og norske aktiekonto. I Finland er loftet på 50.000 og altså det samme som i Danmark. Men der er en gigantisk forskel: I Finland bruger man euro. Den øvre grænse i Finland svarer altså til 7,5 gange den danske øvre grænse. Det påvirker naturligvis interessen.

Argumentet for aktiesparekontoen har været fremført mange gange: Danskernes indlån på uforrentede indlånskonti i Nationalbanken bugner, og nærmer sig 1.000 mia. kr., som kunne gavne som risikovillig dansk vækstkapital. Ikke mindst når der er en risiko for, at en stigende del af disse opsparede midler kan komme til at stå med negative indlånsrenter. Det er i den målestok, at jeg hævder, at ordningen helt som forventet har været en dundrende fiasko.

Hvis man antager, at det gennemsnitlige indestående på en aktiesparekonto er 25.000 kroner, vil de samlede investererede midler aktuelt være i underkanten af 900 mio. Det er under 1 procent af danskernes opsparinger, men det bliver værre endnu.

En meget betydelig del af midlerne er ikke nye. De befandt sig allerede i aktiemarkedet. Hvis man har 500.000 kr. i aktiemarkedet i forvejen, men placerer 50.000 af dem på en aktiesparekonto, er der ikke blevet investeret flere penge. Man har bare skåret den samme kage i to stykker.

Hvis man antager, at det gennemsnitlige indestående på en aktiesparekonto er 25.000 kroner, vil de samlede investererede midler aktuelt være i underkanten af 900 mio. Det er under 1 procent af danskernes opsparinger.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet.

Min egen uvidenskabelige rundspørge tilsiger, at mængden af nye penge er relativ lille. Formentlig mellem 25 pct. og 50 pct. af beløbet, hvilket vil sige et sted mellem 225 og 450 mio. kr. Altså et sted mellem 0,25 pct. og 0,5 pct. af det pengebjerg, som står i Nationalbanken.

Hvis man har fulgt debatten om aktiesparekontoen er man næppe overrasket. Tallene afspejler, at der simpelthen er for lidt i tilbuddet, til at gøre det til en succes.

De muliges kunst er underlagt den politiske virkelighed. Beløbsgrænsen på de 50.000 fremkom ved at drøvtygge udgangspunktet på 500.000. Den politiske debat handlede om, hvad ordningen måtte koste, og hvad der var fordelingspolitisk opbakning til. Resultatet er blevet derefter.

Vi kan bare ikke skabe en aktiekultur med et produkt, som ingen elsker. Det lader sig ikke gøre. Det er næppe lagerbeskatningen, der gør forskellen. Den skattemæssige fordel i forhold til de eksisterende regler er i størrelsesorden 250 kroner per år. Vel at mærke under forudsætning af maksimal udnyttelse og et fornuftigt årligt afkast. Det er et forsvindende ringe afkast. Kun de, som aktivt har kæmpet imod aktiesparekontoen, kan siges at have vundet en sejr.

Hvis man alvorligt mener, at vi skal en mere levende aktiekultur, og at de opsparede milliarder skal ud og arbejde, så skal vi have en langt mere ambitiøs aktiekonto. Den nuværende er så begrænset, at den helt naturligt er blevet en dundrende fiasko.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.