Debat

Elsker du forskning?

Det fylder ganske lidt i den offentlige debat, men investeringer i forskning er helt afgørende for vores velstand, skriver cheføkonom i Ingeniørforningen IDA.

Investeringer i forskning og teknologi er helt afgørende for produktiviteten i Danmark.

Hvert år en ny finanslov, og hvert år samme resultat. De offentlige bevillinger til forskning lander på ca. 1 procent af BNP, og du kan være sikker på, at hver en femøre, der bare lugter af forskning, bliver regnet med. Men er de 23,7 mia. kr. i 2020 for meget eller for lidt? Både din og min vurdering afhænger nok af, om det gør nogen forskel for os selv og dem, vi holder af.

Og det gør en konkret forskel. Der skal forskning og innovation til for at forbedre samfundet. Nye og bedre produkter og løsninger, som løser udfordringer og dækker behov for både os herhjemme og ude i den store verden. Vi kan også bare kalde det vækst, og det mærker vi helt konkret i lønstigninger og nye jobmuligheder.

Hvorfor skal vi bruge forskning til det? Går du en tur i en dansk produktionshal eller et kontorlandskab, så vil du se to ting, nemlig mennesker og maskiner – det som økonomer også kalder kapital. Begge dele virker groft sagt på samme måde: De komplementerer hinanden, men man får mindre og mindre ud af blot at øge én af delene. Og man får omtrent det samme ekstra ved at øge dem i samme takt. To personer med to skovle flytter dobbelt så meget grus som én person med én skovl.

Tænker du, at vækst har trange kår i den verden, så forstår jeg dig godt. Kun flere og mere kompetente mennesker og mere kapital kan skabe vækst. Kapitalen øges kun, hvis afkastet stiger, og flere mennesker betyder også flere behov at dække. Derfor beskrev økonomen Thomas Malthus i 1798 fremtiden for menneskeheden som en evig kamp for at undgå massehungersnøden. Det er svært at finde en mere dyster profeti.

Der er heldigvis noget, der hjælper os ind i en bedre verden. Vi er f.eks. blevet ufatteligt meget mere velstående og mere ressourcebesparende gennem specialisering, konkurrence og samhandel. Forskning og innovation spiller en kernerolle.

Ud over mennesker og kapital, så er viden det usynlige element i produktionen. Hvad der er nok så vigtigt, så kan den samme viden bruges af flere på samme tid - i modsætning til mennesker og kapital. Det er en af årsagerne til, at verdens befolkning kunne stige fra knap 1 mia. til over 7,5 mia. mennesker over de seneste 200 år. Og samtidig er andelen af mennesker i ekstrem fattigdom faldet fra ca. 94 procent til ca. 10 procent. Malthus tog grueligt fejl.

Der er ingen naturlov, der siger, at vi ikke kan fortsætte med at skabe vækst og forbedre levevilkårene for stadig flere mennesker på jorden. Det kræver dog mere viden, hvis vi skal tackle udfordringerne på f.eks. klimaområdet og skabe grundlaget for fremtidens velstandsudvikling. Her udgør forskning og innovation et essentielt element. Derfor elsker jeg forskning. Det burde du også. Det er dit, mit og kommende generationers liv, det handler om.

Af Martin Kyed, økonom i Ingeniørforeningen IDA.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også