Debat

Venstrefløjen har to forkølede argumenter for højere arveafgift

Politikere som Lisbeth Bech Poulsen (SF) påstår, at den liberale tænker Adam Smith var for arveafgift. Men det er lodret forkert. Argumentet viser, at venstrefløjen simpelthen ikke har læst, hvad Adam Smith skrev.

Venstrefløjen er arrige modstandere af en lavere skat på arv. De bruger ofte to argumenter.

Det første er, at Adam Smith, en af de absolut største liberale tænkere, var for arveafgift. Derfor er det uliberalt, at Liberal Alliance og andre ønsker at afskaffe den. Særligt Lisbeth Bech Poulsen (SF) fremfører det argument. Senest ved førstebehandlingen af finansloven i en ordveksling med Liberal Alliances finansordfører, Ole Birk Olesen. Men Lisbeth Bech afslører, at hendes kendskab til Adam Smith er ganske overfladisk. Det er ærgerligt.

Adam Smith er nok den økonom og filosof, som har haft størst indflydelse på indretningen af den vestlige verdens økonomier. Den usynlige hånd har ført den vestlige verden til et velstandsniveau, som Karl Marx end ikke kunne drømme om. Men var Adam Smith virkelig for arveafgift, som Lisbeth Bech påstår? Det korte svar er: Nej, det var han ikke.

Adam Smith var med rette kritisk overfor en specifik form for arv, som man havde i England og andre europæiske lande, nemlig de såkaldte fideikommisser. En fideikommis var en arv, som gik udelt videre typisk til førstefødte søn. Det kunne f.eks. være et gods. Denne søn kunne så leve af forrentningen af arven. Han måtte ikke sælge godset eller kapitalen, og der fulgte endda skattefordele med.

Det bød naturligvis en liberal tænker, som Adam Smith imod. Her var der tale om adlens nedarvede privileger. Loven tildelte nogle bestemte mennesker nogle fordele, som ingen andre havde. I Danmark forbød man i øvrigt tildelingen af nye fideikommisser med grundloven i 1849, og de var helt udfaset med revisionen af grundloven i 1953.

Arv er ikke udtryk for nogen uretfærdighed. Det er udtryk for, at man på trods af verdens højeste skatter har formået at spare op.

Joachim B. Olsen, fhv. skatteordfører og nu politisk konsulent i Liberal Alliance.

Venstrefløjen tager altså liberales historiske modstand mod adlens nedarvede privileger og statens tildeling af skattemæssige fordele til bestemte grupper og bruger dette som argument for, at liberale også bør være for skat på arv skabt i et frit samfund gennem sparsommelighed, arbejde, initiativ, investering og afdrag på boliggæld. Adam Smith vender sig i graven.

Venstrefløjens andet argument er, at arv er uretfærdigt, fordi man ikke selv har tjent pengene. Det er egentlig utroligt at venstrefløjen bruger det argument. Den samme venstrefløj er mere end villig til at tage penge fra folk i arbejde for at give dem til folk, som netop ikke arbejder. Men det viser samtidig venstrefløjens forhold til familien som institution. Ens børn er jo ikke hvem som helst. Det er ens børn, for pokker. Det er ens absolutte nærmeste. Det er noget helt fundamentalt i os mennesker.

Venstrefløjen ser det anderledes. Her har familien historisk været noget, som mennesker skulle frigøres fra. Arveafgift er et levn fra den tankegang. For rigtig mange mennesker fylder det en med glæde, at man efterlader penge til sine børn, når man forlader denne verden. Arveafgift er en skat på at hjælpe ens nærmeste.

Arv er ikke udtryk for nogen uretfærdighed. Det er udtryk for, at man på trods af verdens højeste skatter har formået at spare op. Typisk fordi man har afdraget sin boliggæld. Måske har man også investeret i værdipapirer, og dermed bidraget til ny velstandskabelse. Afkastet er blevet beskattet med høje kapitalskatter, og inflationen har udhulet værdien af opsparingen. Arveafgiften gør, at den marginale inflationskorrigerede beskatning af afkastet kommer op på hele 89 procent, hvis der er tale om aktieindkomst og 95 procent, hvis der er tale om kapitalindkomst. Det viser beregninger fra skatteministeriet.

Det, mener jeg, er både uretfærdigt og ufornuftigt.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også