Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvad kan vi lære af 10’erne?

Det forgangne årti har tydeliggjort centralbankernes store påvirkning af de finansielle markeder og betydningen af ”politik” for markedet.

Ikke bare et kalenderår, men et helt 10-år nærmer sig sin afslutning. Det giver anledning til at stoppe op og reflektere over udviklingen i økonomi og finans i tiåret og, hvad vi eventuelt kan lære af det.

Det hurtige svar er, for det første, at årtiet tydeliggjorde centralbankernes store påvirkning af finansmarkedet og, for det andet, at tiåret demonstrerede betydningen af ”politik” for finansmarkedet.

Men først et tilbageblik på 10’erne: I 2010 var verdensøkonomien begyndt at vokse igen efter den dybeste nedtur siden 1930’erne. Den økonomiske fremgang holdt årtiet ud og blev i år til det længste opsving i USA’s historie. Også europæisk økonomi er vokset gennem 10’erne, dog med et bump undervejs i form af statsgældskrisen.

Gennem hele tiåret er inflationen forblevet lav, hvilket har gjort 10’erne til noget nær en økonomisk Guldlok-periode med vækst uden inflation. Ikke for varmt, ikke for koldt.

Pengepolitikken bliver sandsynligvis strammet på et tidspunkt inden for de kommende 10 år, ellers er der noget grueligt galt med verdensøkonomien.

På finansmarkedet har 10’erne ubetinget været aktiernes årti, hvor værdien af f.eks. det danske og det amerikanske aktiemarked blev næsten firdoblet. Hertil er kommet et betydeligt rentefald på obligationer. I 2010 lå renten på 10-årige tyske og amerikanske statsobligationer på omkring 3,5 pct., hvor renten i dag er under 2 pct. i USA, mens Tyskland har fået minusrente. For 10 år siden var der næppe nogen, som seriøst kunne forestille sig minusrenter overhovedet.

Bag udviklingen ligger centralbankernes pengepolitik med historisk lave renter og massive udpumpninger af likviditet til pengekredsløbet, især i eurozonen. Rentefaldet på obligationer og kursstigningerne på aktier kan i vid udstrækning tilskrives pengepolitikken, der som baggrund vel har haft ønsket om at bringe europæisk og amerikansk økonomi på fode igen efter finanskrisen – en opgave som endnu ikke er afsluttet i Europa. Så det ene, vi kan lære af 10’erne, er, at pengepolitikken har enorm betydning for finansmarkederne og afkastet til formueejerne.

Den anden ting, vi kan lære af 10’erne, er den enorme betydning af ”politik” i bred forstand. I begyndelsen af 10’erne rasede statsgældskrisen i eurozonen og truede med at få eurosamarbejdet til at bryde sammen. Men de ledende europæiske politikere besluttede sig for at holde sammen på den fælles valuta. Siden da har euro’ens overlevelse IKKE været et tema på finansmarkedet.

Senere i 10’erne har politik igen spillet en stor rolle for økonomien og finansmarkederne, f.eks. i form af Trumps uventede valgsejr i 2016 og det overraskende flertal ved folkeafstemningen i Storbritannien for at forlade EU. Begge disse politiske begivenheder har kastet lange skygger over verdensøkonomien og finansmarkederne siden da.

Undertegnede skal afholde sig fra spådomme om udviklingen i det kommende årti, 20’erne, men konturerne tegner sig af forhold, som kan få stor betydning fremadrettet: Pengepolitikken bliver sandsynligvis strammet på et tidspunkt inden for de kommende 10 år, ellers er der noget grueligt galt med verdensøkonomien. Hvordan en normalisering af pengepolitikken vil påvirke økonomien og finansmarkederne, må fremtiden vise.

Fremtiden må også vise, hvad politik kommer til at betyde for 20’erne. De konturer, der tegner sig i dag, er dels Kinas stadig større rolle på verdensarenaen, dels opblomstringen af nationalkonservative partier i Europa, dels den aftagende opbakning bag ”globalisme”, som ellers har været en væsentlig drivkraft de seneste årtier.

BRANCHENYT
Læs også