Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Christine Lagarde skal finde en ny balance mellem pengepolitik og finanspolitik

Den nye chef for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, har en mere politisk profil end hidtil set. Hvad det vil betyde for ECB's karakter, vil tiden vise.

Nogle mente, at hun lød som en klon af sin forgænger, andre, at Christine Lagarde bragte en ny og uformel tone til, da hun torsdag i sidste uge debuterede på posten som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, hvor hun har afløst Mario Draghi. På det efterfølgende pressemøde afviste hun kritikken af den lempelige pengepolitik, men talte også om en revision af samme, herunder om behovet for bl.a. at indarbejde klimaforandringerne i den.

Der ligge næppe en stor traditionel pengepolitisk nyskabelse foran os på europæisk plan. Derfor vil diskussionen mellem ECB og andre europæiske institutioner i den kommende tid nok snarere handle om, hvordan man kan stimulere europæisk økonomi ad mere strukturel vej. ECB har kun en lille rolle i det spil, men har selvfølgelig en målsætning om at sikre finansiel stabilitet, herunder at skabe et fundament for at få det europæiske banksystem til at fungere bedre, end det gør i dag.

Fri spilleplade

Med mødet i sidste uge, hvor ECB tog hul på at drøfte bankens strategiske målsætning, er Christine Lagarde begyndt på en fri spilleplade. Hun har tidligere antydet, at der skal findes en ny balance mellem pengepolitik og finanspolitik. Pengepolitikken har gjort, hvad den kan, og hvis der skal yderligere stimulans til europæisk økonomi, må den komme via finanspolitikken. Det ligger til gengæld uden for EBC’s direkte råderum, omend den lempelige pengepolitik effektivt har gjort det lettere at have en stor statsgæld.

På vej væk fyrede Draghi det sidste krudt af. Han sænkede renten yderligere og præsenterede et program for obligationsopkøb, uden tidsbegrænsning.

ECB har efterhånden både brugt alle de værktøjer, der lå i kassen, og nogle, der blev opfundet undervejs, og skal finde en ny rolle. På vej væk fyrede Draghi det sidste krudt af. Han sænkede renten yderligere og præsenterede et program for obligationsopkøb, uden tidsbegrænsning. Det er en nyskabelse i forhold til tidligere programmer og betyder, at systemet er sat på autopilot, indtil inflationen bliver så høj, at man skal stramme op igen.

Hidtil har ECB kommunikeret en noget teknokratisk, økonomisk orienteret kurs, selvom man naturligvis har bedrevet politik. Lagarde har en mere politisk profil, og det bliver spændende at se, om ECB skifter karakter med hende i front. Hun har anden baggrund end de tidligere præsidenter, som alle har været økonomer.

Hun er advokat med fortid som chef for IMF og finansminister i Frankrig, og måske vil hun være en facilitator snarere end at have en meget klar egen politisk agenda. På den måde kan hun måske være brobygger til også at finde en måde, hvorpå man kan hjælpe de mere trængte økonomier i Europa.

Inflationen kryber stadig rundt

Mon ikke også der blev vendt andre ting på ECB’s møde torsdag i sidste uge, for eksempel inflationsmålet? ECB har som mål at sikre finansiel stabilitet og en inflation tæt på - men under - 2 pct. Man kan så diskutere, hvor væsentligt den målsætning er at opfylde i den aktuelle situation, hvor der er andre og vigtigere fokuspunkter.

EBC forventer en lavere vækst i 2020 og helt nye Eurostat-tal viser, at den europæiske industriproduktion er faldet med 0,5 pct. i oktober, omend det nok var et foreløbigt lavpunkt. Selvom vi egentlig har en høj beskæftigelse i det meste af eurozonen, kryber inflationen stadig rundt under 1,5 procent. Derfra er et stykke vej op til ECB’s tidligere udmeldte målsætning om at ligge tæt på 2 pct., men udfordringen ligger nok snarere i at finde nye veje til at stimulere produktivitet og økonomisk udvikling end i at fokusere på, om inflationen ligger mere eller mindre under 2 pct.

BRANCHENYT
Læs også