Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Politikerne svigter iværksætteriet

Der kom en ny barselsfond for selvstændige på finansloven og aktiesparekontoen blev lidt større. Alligevel er det som om, at iværksætteriet de seneste år er blevet glemt. For selvom det grundlæggende har det godt, risikerer vi at tabe iværksætterkapløbet med udlandet.

Har iværksætteriet trange kår i Danmark? Det spørgsmål bliver jeg ofte mødt med. Svaret ligger blandt andet gemt i begreberne opstartfrekvens og opstartsrate. For Danmark har en høj opstartsfrekvens, men en lav opstartsrate. Det vil sige en høj andel af iværksættere målt ift. den samlede virksomhedspopulation (opstartsfrekvens), men en lav andel sat op imod befolkningen (opstartsrate).

Men den lave opstartsrate har sin naturlige sammenhæng med, at Danmark har en af verdens største offentlige sektorer. Det giver færre iværksættere, for der er simpelthen færre områder og anledninger til at blive iværksætter.

En del af debatten omkring iværksætteri misser denne pointe og vurderer, at der er for få iværksættere i Danmark. Men det er i virkeligheden ikke en fair betragtning. For rammerne for mere iværksætteri er ikke nødvendigvis til stede. Så vi mangler ikke iværksættere, vi har et større problem: Alt for få bliver til store virksomheder.

Iværksætterland eller et lønmodtagerland

Den anerkendte økonom William Baumol har beskrevet, at iværksætterpotentialet stort set er lige stort i alle lande, men det er de rammer, som opstilles, der definerer, hvor meget det forløses og om det forløses på den rigtige måde. I nogen lande udløses det som virksomheder, mens det f.eks. i totalitære stater bliver til sortbørsøkonomi, dissidenter og kriminalitet.

Innovation er ikke lige noget, man lægger låg på.

Men hvad er Danmark så? Et iværksætterland eller et lønmodtagerland? Her skal vi måske se på det på en anden måde. For svaret ligger efter min mening gemt i, hvordan vi klarer os på startup-fronten og hvor mange virksomheder, vi har, som bliver til egentlige vækstiværksættere.

Her er det ikke antallet af anledninger i Danmark, der bestemmer iværksætteraktiviteten, for vækstiværksætteren tænker typisk internationalt fra dag ét.

Vi har endda en definition på disse: Vækstiværksættere er virksomheder, som i de første leveår er nået op på mindst fem fuldtidsansatte, og i de tre efterfølgende år har oplevet en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 10 procent.

Her er vi på vej. København er i dag blevet en international iværksætterhub med en bred gruppe af vækstiværksættere typisk indenfor techområdet. Også miljøet i Aarhus er i hastig udvikling med mange spændende nye virksomheder. Dette afspejler sig også i statistikken, hvor man kan se, at andelen af vækstiværksættere er steget fra 21 pct. i 2014 til over 25 pct. i 2016.

Kapitalmarkedet er blevet stærkere i Danmark

En vigtig forklaring bag væksten i antallet af vækstiværksættere er, at adgangen til risikovillig kapital er blevet markant bedre. Og den drives i dag primært fra privat side.

Det er særligt antallet og kvaliteten af business angels, som er blevet markant forøget. Men der er også kommet et bredere og mere diversificeret marked for venturefonde. Særligt interessant er f.eks. et initiativ som By Founders, hvor erfarne iværksættere leverer både penge og erfaring til de nye virksomheder.

Fra offentlige side trækker nedlukningen af preseed-miljøerne, de såkaldte innovationsmiljøer, i den anden retning. Her bliver det spændende at følge Vækstfondens aktiviteter på dette område.

Bankernes rolle i forhold til iværksættersegmentet er til gengæld blevet markant mindre i de seneste år. Bankfinansiering af de tidlige startups er nærmest ikke-eksisterende. Det skyldes ikke bankers uvilje mod at låne penge ud, men snarere at lån til iværksættere bliver ramt af regulering omkring risikohensættelser på de forskellige engagementer. Det er med andre ord ikke attraktivt for banker at udlåne til iværksættere.

Samlet set har vi i dag et kapitalmarked for iværksættere, som er langt mere diversificeret, end det var for kun få år siden. Nogle vil nok sige, at det stadig er vanskeligt at rejse store penge i Danmark og at de virksomheder, som rejser 10 mio. kr. i risikovillig kapital i Danmark får det samme i USA bare i dollars. Og ja, de har en pointe. Men i takt med større modenhed, så vil investeringsbeløbene i Danmark også stige.

Børsmulighederne skal forbedres

Til gengæld er en af de helt store mangler i Danmark børsintroduktioner for mindre selskaber. Her er traditionen langt stærkere i Sverige. Børsintroduktioner er et stærkt redskab, fordi ejerne i højere grad er i stand til at holde kontrol med selskabet og på den måde sikre en udvikling, der fortsat er forankret i Danmark. Det bør vi styrke.

Samtidig med en styrkelse af det private kapitalmarked er antallet af rollemodeller steget ganske væsentligt. Der er mange forskellige historier, som man kan spejle sig i. Vi mangler dog endnu flere kvindelige rollemodeller, og manglen på kvindelige iværksættere er en af de helt store udfordringer i Danmark, såvel som i det meste af verden. Kun 25 pct. af iværksætterne er kvinder i Danmark, og det har stået stille over tid.

Programmer som Løvens Hule kan have rigtig stor betydning for den måde, vi anskuer iværksættere på. Det både igennem løverne, men også igennem de iværksættere, der deltager. Men et tv-program trækker det ikke alene.

Gode kår – men én stor udfordring

Så alt i alt, nej, iværksætteriet har ikke trange kår i Danmark.

Danmark har igennem generationer været innovative og effektive. Og vi trives i flade beslutningshierarkier, hvilket alt sammen er gode ingredienser for iværksætteri. Derfor står vi som iværksætternation relativt stærkt i Europa og med basis for at gøre det endnu bedre.

København er blevet en cool hub for mange forskellige teknologier og flere af universiteterne er blevet meget opsøgende i forhold til, at de studerende også kan springe ud som iværksættere.

Men rosen har desværre en stor torn. Vi har alt for få iværksættere, der bliver store i Danmark. For mange bliver solgt tidligt og vokser i stedet udenfor Danmarks grænser. Det er ikke et problem i det enkelte tilfælde, men vi har behov for, at nogle af de store virksomheder i Danmark er nye og beskæftiget med morgendagens teknologier.

De store virksomheder fungerer i stigende grad som lokomotiver for andre virksomheder, hvilket gør, at for at have et fuldstændigt økosystem i Danmark, så skal der være en vekselvirkning mellem en stor gruppe dygtige vækstvirksomheder og en gruppe store virksomheder, som gennem teknologi, forskning og udvikling bliver rugekasser for nye spændende virksomheder.

Derfor skal der lyde nogle anbefalinger til en nyfunden iværksætterpolitik:

  1. Få lempet reglerne omkring dagpenge og iværksætteri.
  2. Få kigget på restriktionerne på bankerne, når det kommer til de nye iværksættervirksomheder.
  3. Få sat mere skub i aktiesparekonto og fradrag for investering i mindre virksomheder.
  4. Sats på iværksætteri i skolen.
  5. Få genoplivet IVS’erne i et nyt format.
  6. Få dyrket de gode historier, rollemodellerne og særligt de kvindelige af slagsen.

Gør vi noget ved det, får iværksætterne på sigt ikke bare gode kår, men vi kan også fostre nogle af verdens bedste start-ups.

BRANCHENYT
Læs også