Alt bliver bedre, når man bruger data. Eller gør det?

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Beslutninger baserer sig i stigende grad på data. Sådan er det for staten, for virksomheder og for dig selv. Skal du købe en rejse eller et hus, så bruger du naturligvis søgemaskiner. Virksomhederne arbejder med business intelligence og big data analytics for at optimere processer og markedsføring. Alt andet ville være uprofessionelt. Og staten automatiserer f.eks. skatteberegning og udfører kontroller.

Data er uundværlige. Data er den nye olie. Alt bliver bedre, når man bruger data.

Eller gør det?

Man kan risikere, at det målbare bliver målet i sig selv. Det kender alle, der har arbejdet i et KPI-regime.

Vi kender det også fra en række politiske målsætninger som f.eks. Timeplanen, der fokuserer på, at ruten København-Aarhus maksimalt må tage 120 minutter, selv om det måske er vigtigere, at passagererne har hurtigt og stabilt wifi end at fjerne de sidste par minutter af rejsetiden. Måske kan det også have værdi, at toget faktisk stopper undervejs.

Minimumsnormeringer og behandlingsgaranti falder i princippet ind i samme gruppe af målsætninger. Var der ikke også noget med, at politiet havde måltal for trafikbøder?

Data kan fremhæve de kvantificérbare ting og stjæle opmærksomheden fra andre vigtigere forhold. Med vold og magt gøres alt til tal, som derefter påvirker valgmulighederne.

Det ser man f.eks. på hoteller, hvor man ikke kan opnå tre stjerner uden minibar på værelset. Selv om jeg helst undgår brummende hvidevarer, hvor jeg skal sove, så ender jeg derfor typisk med et værelse med minibar. Hotellerne vil nemlig gerne signalere kvalitet gennem stjerner.

Man risikerer også, at data skævvrider systemisk. Et eksempel er de kommende ejendomsvurderinger. Forestil dig to ejendomme med samme boligareal og i samme område. Den ene har et smukt og velholdt hus med effektiv lydisolering, god planløsning og sydvestvendt terrasse (hvor forhaven dog ligger ud til en gennemgående vej). Den anden har et misligholdt, grimt hus med ringe udnyttelse af arealet og nordvendt have (men ved en sø).

Der er vist ingen tvivl om, at den første ejendom er mest attraktiv. Men de eneste af ovenstående oplysninger, der indgår i beregning af Skats ejendomsvurderinger er dem i parentes. Sjovt, ikke? Det er ikke så underligt, at staten forsøger at give sig selv en fejlmargin på +/- 20 procent uden klagemuligheder for borgerne.

Pointen er ikke, at brugen af data generelt er dårlig. De kan give god information, som potentielt leder til bedre beslutninger. Man skal blot tænke sig om. Det lykkes ikke altid for os mennesker. Men det lykkes aldrig for maskiner – uanset hvor meget datakraft de har.

Vi ender derfor med en kendt indsigt: Maskiner supplerer mennesker, de erstatter os ikke. Derfor er der også brug for mennesker i fremtiden.

Fremtiden ser lys ud, hvis vi tænker os om. Godt nytår!