Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Forvirrende aktiestart ændrer ikke ved 2020-udsigterne

Investorerne har skruet op for nervøsiteten, efter krisen mellem USA og Iran er eskaleret. Meget afhænger af olieprisen, og dagens iranske angrebgør ikke nødvendigvis usikkerheden mindre.

Investorerne var klar til at gasse risikoen og afkastforventningerne godt og grundigt op efter et forrygende aktieår i 2019. På årets første handelsdag var der ”mere af det gode” og yderligere stigninger, men så kom en markant handling i vejen og forpurrede den gode stemning og skabte afkasttvivl hos investorerne. Kommer der alligevel afkastgrus i maskineriet og skaber geopolitikken den modvind, som investorerne måske tænkte enten skulle komme fra mindre centralbankstimulans eller fra eventuelle vækstskuffelser?

Det er længe siden geopolitiske spændinger i Mellemøsten for alvor har fået ”lov” til at genere investorerne. Det kan være et tilfælde. Det kan også hænge sammen med færre spændinger eller måske slet og ret, at en generelt lavere oliepris og i en verden, som leder efter de grønne alternativer, der fylder Mellemøsten mindre som geopolitisk udfordring.

Sidste uges amerikanske indgriben over for Iran, endda på irakisk territorium har fået investorerne til at tænke om forhindringerne for at få et fornuftigt afkast ikke så meget kommer fra mindre centralbankmedvind eller eventuelle vækstskuffelser, men snarere fra truslen om stigende oliepriser?

Det er kun forståeligt, at investorerne tænker på den måde. For det første er uro i Mellemøsten en tilbagevendende udfordring. For det andet er det en afkastmæssig retningsændring efter et fremragende 2019. For det tredje er Mellemøsten en kendt problematik, og for det fjerde og givetvis ikke den sidste grund er det historien om den mindre passage i Hormuz strædet med den potentielt meget store betydning.

Dagligt passerer mere end 20 ud af de producerede 100 mio. tønder råolie igennem Hormuz strædet. På mindre end 40 km ved det smalleste sted, kan der opstå spændinger, som stadig er vigtige og kan bevæge meget.

Alene det faktum at Iran kan tænkes at bruge Hormuz passagen som ”gidsel” kan få investorerne til at frygte, at olieprisen får comeback som geopolitisk showstopper, når det drejer sig om muligheden for at få et godt afkast. Det er en risiko, men den er nok, heldigvis trods alt, mindre end investorerne frygter mest.

For det første vil Iran ikke selv få noget særligt kortsigtet ud af at presse olieprisen. Iran har masser af olie og en stor produktionskapacitet. Derimod har de ikke nogen steder at afsætte olien på grund af den amerikanske embargo. En markant olieprisstigning vil først og fremmest komme andre store olieproducenter til gode; herunder ikke mindst ærkefjenden Saudi Arabien. For det andet er den amerikanske olieproduktion steget med ca. 4 mio. tønder dagligt over de seneste 2,5 år. Amerikanerne er derfor langt mindre afhængige af den mellemøstlige olie, end de har været i rigtig mange år.

Man kan anlægge den holdning, at næst efter egen vinding er andres ulykke at foretrække. I krig gælder alle kneb, og den iranske økonomi er presset med en forventet økonomisk tilbagegang på mere end 5 %. I en sådan situation kan desperationen gøre udslaget. Det er muligt, at det kan være en del af mindsettet og tankemåde. Med dagens angreb på amerikanske baser kan yderligere uro koste investorerne kursfald og risikoen for Iran selv er, at 5 % BNP tilbagegang viser sig som et best case og 5 % yderligere levestandardsnedgang kan ikke udelukkes i et negativt scenario.

Verden venter på USA´s svar efter Irans angreb og risikoen er til at mærke lige under den komfortable overflade. En pludselig handling kan få olieprisen til at stige. 2020 bliver et meget dårligere aktieår end 2019, men det er ikke givet at det bliver dårligt af den grund. Heller ikke på trods af tydelige spændinger og risici.  

BRANCHENYT
Læs også