Debat

Iran vs. USA: Oliekrise medfører ikke stor økonomisk risiko

USA’s drab på den næstmest magtfulde person i Irans styre forstærker gamle spændinger, øger usikkerheden på kort sigt og kan endda føre til krig. Men økonomisk som finansielt medfører det ikke nogen enorm risiko.

Med drabet på den iranske militærleder Soleimani, der rangerer helt i toppen af Irans styre, har Donald Trump ifølge eksperter gjort verden mere usikker. Kommentatorer, militærfolk og politikere verden over betvivler Trumps logik om, at den krigeriske aktion vil medvirke til at forhindre krig.

Iran har allerede svaret igen, men spørgsmålet er, om det var det. Bliver det mere voldsomt, risikerer det at føre til ny gengældelse fra USA og kan i sidste ende udløse egentlig krig.

Skulle det ske, så vil det puste yderligere til den ulmende uro i de finansielle markeder, som usikkerheden allerede har skabt. Men den økonomiske effekt vil med stor sandsynlighed blive begrænset. Er det tilfældet, vil aktiemarkedet også kun reagere kortvarigt.

Mange gruer sikkert for, at den impulsive chef i Det Hvide Hus med sine handlinger ender med at koste verdenssamfundet langt mere end blot ekstra told på import. Men skal man fokusere på det økonomiske, så er mellemøstlig olie af aftagende betydning. For mens konflikter i Mellemøsten tidligere risikerede at lamme den globale vækst, så er virkeligheden en anden i dag. Og det er der flere grunde til.

Olie er stadig en helt afgørende energikilde, ikke mindst i transportsektoren, men virksomheder som forbrugere er blevet bedre til at begrænse forbruget. Måske ikke i det omfang, vi bør, men ikke desto mindre har vestlige økonomier samlet set et faldende olieforbrug.

Til gengæld stiger efterspørgslen stadig i udviklingslandene. Det ændrer dog ikke ved, at den globale økonomi som helhed er mindre olieintensiv. Data fra IMF og BP viser, at olieintensiteten er faldet med over 60 pct. siden 80’erne. For hver enhed global BNP, der skabes, så kræves der i dag blot 40 pct. af den olie, der var nødvendig i 1980.

Ikke alene er verdensøkonomien mindre olieintensiv, sårbarheden over for stød til olieudbuddet er også faldet. Mellemøsten er stadig en afgørende producent af olie med knap 1/3 af den globale produktion, men over det seneste årti er USA’s betydning vokset betydeligt.

I 2019 var USA for første gang siden 40’erne nettoeksportør af olie. USA’s olieproduktion vil sandsynligvis stige mærkbart, hvis angreb på olieanlæg eller -transport i Mellemøsten sænker udbuddet herfra. Områder med skifferolie, som ikke er rentable ved en oliepris på 60 dollars tønden, kan hurtigt blive det, hvis prisen ligger 20-30 dollars højere pga. krig i Mellemøsten.

Samtidig holdes olieproduktionen aktuelt kunstigt nede via udbudsbegrænsninger i OPEC+, så en række producenter både inden og uden for Mellemøsten har mulighed for at skrue lidt op.  

Kriser og krige i Mellemøsten har tidligere bidraget til støj i markederne, men der er ikke grund til flygte ud af aktier nu. Først og fremmest er krig en begrænset risiko frem for et hovedscenarie. Selv i en krig vil der ganske givet stadig flyde store mængder olie ud af Mellemøsten.

Mindskes udbuddet voldsomt, så vil et betydeligt spike i olieprisen ramme købekraften hos forbrugerne og hæmme væksten, men følsomheden er dalet betydeligt.

Det virker derfor usandsynligt, at selv en krig i Mellemøsten giver mere end et midlertidigt stød til væksten. Så selvom der er både humanitære og storpolitiske grunde til at frygte for krig i Mellemøsten, så er der næppe langvarige store økonomiske eller markedsmæssige konsekvenser.

BRANCHENYT
Læs også