Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

2020 tegner til at blive endnu et år i Trumps tegn

2020 byder på masser af spændende geopolitiske begivenheder, der kommer til at påvirke verdensøkonomien.

De finansielle markeder har fået en turbulent begyndelse på det nye år.

Først var stemningen nærmest euforisk, da præsident Trump på sin meget benyttede Twitter-profil kunne bekendtgøre, at USA og Kina er klar til at underskrive den såkaldte fase1-handelsaftale den 15. januar. Det markerer en betydelig deeskalering af handelskrigen mellem de to lande.

Dernæst blev stemningen nærmest dysforisk, da selvsamme præsident Trump beordrede attentatet på den iranske general Qassem Soleimani. Det markerer en betydelig eskalering af den i forvejen meget spændte situation i Mellemøsten.

Jeg skal ikke spå om udfaldet af de militærpolitiske overvejelser, som for øjeblikket gør sig gældende blandt de involverede parter. Men det står klart, at geopolitiske risici, som ud over Mellemøsten omfatter andre brændpunkter i verden, i den grad igen er kommet i fokus på finansielle markeder og samtidig påvirker udsigterne for verdensøkonomien.

Lad os bare med det samme slå det fast. 2020 tegner ikke til at blive noget økonomisk jubelår. Den globale vækst må således forventes at blive nogenlunde som i år, altså omkring 3 pct., eller det svageste siden finanskrisen.

At det nye år til gengæld tegner til at blive særdeles spændende, er dog hævet over enhver tvivl. For til trods for de mildere toner er tvisten mellem USA og Kina ikke overstået. Som tilfældet var det under den kolde krig er der nemlig igen tale om et ideologisk sammenstød mellem to stormagter, som kæmper om verdensherredømmet, og det kan bestemt heller ikke udelukkes, at Trump åbner en ny flanke i handelskrigen mod Europa på et tidspunkt, hvor det findes belejligt i lyset af præsidentens ”America First Policy”.

Ligeledes er risikoen for et hårdt brexit fortsat til stede. For når Storbritannien forlader EU med udgangen af januar, er der altså kun 11 måneder til at få forhandlet aftalerne om det fremtidige samarbejde på plads.

Ved udgangen af 2020 ophører overgangsperioden med de gældende regler nemlig, og er der ikke en aftale på plads inden, ja så er det hårde brexit en realitet til stor skade for europæisk, men ikke mindst britisk økonomi.

Usikkerheden betyder dog også, at renterne vil forblive rekordlave. Samtlige centralbanker fremhæver således de internationale forhold som den største risiko for de økonomiske udsigter, og eftersom verden går ind i det nye årti i et svagt tempo, er der næsten statsgaranti for, at 2020 ikke kommer til at byde på pengepolitiske stramninger fra nogen af de store landes side.

2020 tegner ikke til at blive noget økonomisk jubelår.

Helge J. Pedersen, cheføkonom, Nordea

Det vil understøtte udviklingen i andre finansielle og reale aktiver såsom aktier og ejendomme på globalt plan.

Vi kan også være sikre på, at klimaet igen vil få en topprioritet i den internationale økonomiske og politiske debat, og at udviklingen i retning af at omlægge samfundet i en mere bæredygtig retning kun vil gå stærkere og stærkere.

Det understreges af, at en række lande som Frankrig, Danmark, Skotland, Storbritannien og Sverige allerede har vedtaget bindende klimalove, der skal sikre klimaneutralitet i henhold til Paris-aftalerne, mens mange andre har tilsvarende love under udarbejdelse.

Men der er også nationer, som ikke ønsker at binde sig til Paris-aftalens målsætninger. Blandt de mest prominente er de olieafhængige golfstater samt USA og Australien.

Det sidste kan virke paradoksalt i lyset af, at de voldsomme naturbrande, som for tiden hærger Australien, formentlig kan relateres direkte til den globale opvarmning. Men det hører dog også med til historien, at der er delstater i både USA og Australien, som har sat egne målsætninger om at blive klimaneutrale, nemlig Californien, New York og Hawaii i USA samt New South Wales, Victoria og Queensland i Australien.

Så også i ”Guds eget land” er der altså mange steder fokus på de klimaforandringer, som uundgåeligt vil blive et af de helt store temaer i det amerikanske præsidentvalg, der finder sted den 3. november i år.

Det er endnu uvist, hvilken demokratisk kandidat som kommer til at stille op mod Donald Trump, der er storfavorit til at blive valgt som Republikanernes kandidat, men det er værd at bemærke, at alle de demokratiske topkandidater bakker op om Paris-aftalen.

Uanset hvordan man end vender og drejer det, ja så tegner 2020 altså til at blive endnu et år i Trumps tegn. Og der er, som jeg ser det, en stor sandsynlighed for, at det også vil gøre sig gældende i de kommende fire år. Eufori eller dysfori. Døm selv.

BRANCHENYT
Læs også