Debat

Er 200 mia. kr. et problem for dansk økonomi?

Man skal være forsigtig med at udråbe overskuddet på betalingsbalancen som en stor ubalance i dansk økonomi.

Det var et historisk nedslag, der ramte dansk økonomi i sidste uge. Overskuddet på betalingsbalancen over de seneste 12 måneder krydsede en historisk milepæl på 200 mia. kr.

Det betyder, at der i 2019 er udsigt til et overskud på knap 210 mia. kr. eller hvad der svarer til knap 9 pct. af BNP. Det er en historisk rekord.

Det er naturligvis bemærkelsesværdigt, da et så stort betalingsbalanceoverskud kan være et udtryk for en ubalance i dansk økonomi. Det kan da heller ikke afvises, at opsparingen i dansk økonomi er større end, hvad der er samfundsmæssigt optimalt.

Vi kan i hvert fald konstatere, at opsparingen har givet eftertrykkeligt baghjul til såvel privatforbruget og investeringerne over de seneste år. Det betyder også, at vores velstandsniveau meget vel kunne have været højere, hvis en større del af opsparingen var blevet aktiveret i f.eks. øgede investeringer.

Det historiske overskud på betalingsbalancen skyldes dog også en række store plusser i dansk økonomi. Beregninger fra Finansministeriet viser, at forbedringen i bytteforholdet alene har løftet overskuddet på betalingsbalancen med hele 46 mia. kr. siden 2005.

De danske virksomheder har simpelthen været i stand til at sælge deres varer og tjenester til fortsat højere priser i forhold til de varer, som vi køber i udlandet. Det er særligt prisen på vores industrivarer, herunder særligt medicin, der har vist en stærk prisudvikling.

En anden vigtig faktor er løn- og formueindkomsten, der har løftet overskuddet på betalingsbalancen med knap 47 mia. kr. siden 2005. Det er en indkomst, der bl.a. kommer fra nettoafkastet på danskernes store pensionsformue og virksomhedernes investeringer i udlandet.

Det er naturligvis positivt, da forbedringen i såvel bytteforholdet og løn- og formueoverførslerne i høj grad har været med til at øge velstanden i dansk økonomi over de seneste 10 år.

Konkret har der samlet set været en årlig gennemsnitlig velstandsfremgang, målt ved det danske bytteforholdskorrigerede BNI pr. indbygger, på 0,8 pct. i perioden 2008 til 2018. Stigningen i bytteforholdet og løn- og formueoverførslerne har alene drevet ca. halvdelen af stigningen i velstanden.

Det er meget væsentligt, da den stigende nettoindkomst fra udlandet har sikret, at velstanden herhjemme er steget pænt i en international sammenligning. Det gælder bl.a. i sammenligning med Sverige, hvor den årlige gennemsnitlige velstand pr. indbygger i gennemsnit er steget med mere beskedne 0,6 pct. i perioden fra 2008 til 2018.

Det historisk store overskud på betalingsbalancen herhjemme skal derfor også ses i sammenhæng med, at vi har en meget stærk eksportsektor og et solidt nettoafkast på udlandsformuen.

Man skal dermed også være forsigtig med alene at udråbe overskuddet på betalingsbalancen som en stor ubalance i dansk økonomi. Det afspejler også, at de danske virksomheder er blevet langt mere globale over de seneste 10 år.

Når det er sagt, så står vi nu i en situation, hvor eksportsektoren møder øget modvind fra den globale afmatning. Der er derfor også gode argumenter for at se på tiltag, der i højere grad understøtter privatforbruget og de private investeringer. Opsparingen er her betydelig, og vil kunne bidrage med yderligere vækst til dansk økonomi over de kommende år.

BRANCHENYT
Læs også