Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Verdens største kapitalforvalter ændrer kurs

Midt i offentliggørelsen af amerikanske bankregnskaber og underskriften på delaftalen mellem USA og Kina var der i sidste uge én ting, der tiltrak sig særlig opmærksomhed: Et brev fra direktøren for verdens største kapitalforvalter.

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner i Formuepleje.

Når den adm. direktør for verdens største kapitalforvalter taler, bliver der lyttet. Og det gør Larry Fink, adm. direktør for Blackrock, en gang årligt i sit traditionsrige CEO Letter.

Larry Fink grundlagde sammen med syv partnere kapitalforvalteren Blackrock tilbage i 1988 og er i dag fortsat administrerende direktør.

Gennem årene er Blackrock vokset kraftigt og er i dag verdens største kapitalforvalter med en samlet kapital under forvaltning på 47.000 mia. kr. Hvert år adresserer Larry Fink aktuelle temaer, der berører Blackrock i et åbent brev til investorer, og hvem der ellers måtte have interesse – og det er mange.

Som verdens største kapitalforvalter har Blackrock naturligvis en forpligtigelse til at sikre sine kunders langsigtede opsparing i de investeringsløsninger, som Blackrock tilbyder. Samtidig skal man naturligvis sikre værdiskabelsen i Blackrock-aktien, så de tusindvis af investorer opnår et langsigtet konkurrencedygtigt afkast.

Det bringer os frem til, hvorfor dette års CEO Letter var særligt opsigtsvækkende. 

Udfordringen, som Blackrock (og andre) står over for på vegne af sine kunder og investorer, er, at klimaændringer i tiltagende grad får en definerende indflydelse på selskabers langsigtede værdiskabelse.

Klimaudfordringerne har i de seneste år været fremherskende blandt interesseorganisationer, forskere og ikke mindst forbrugere, men finansmarkederne har indtil nu været langsommere til at reflektere og reagere på de afledte effekter. Denne tiltagende bevågenhed omkring klimaændringer gør, at den finansielle verden står over for en fundamental ændring i opbygningen.

Den stigende forståelse af klimaændringernes indflydelse på både den fysiske verden og den finansielle, der ligger til grund for den fremtidige økonomiske vækst, udfordrer på mange måder de kendte økonomiske modeller.

Hvad gør man eksempelvis, hvis der ikke længere er noget effektivt marked for forsikringer mod oversvømmelser, brand og andre naturkatastrofer? Og hvad sker der med inflationen og renteniveauerne, når fødevarer stiger kraftigt som følge af oversvømmelser og tørke?

Kort sagt er Larry Finks holdning, at klimarisiko er lig investeringsrisiko, og det økonomiske regimeskifte kommer, når investorer forholder sig til dette.

For at sikre en langsigtet værdiskabelse for sine kunder og investorer har Blackrock igangsat en række initiativer: Bæredygtighed bliver en integreret del af porteføljesammensætningen og risikostyringen, og man går ud af selskaber med en uholdbar klimaprofil som eksempelvis producenter af termisk kul. Man lancerer desuden nye investeringsprodukter, der frascreener selskaber inden for fossile brændstoffer. Og sidst, men ikke mindst vil man fremherske en større klimatransparens i den løbende dialog med selskaber.

Budskabet i Larry Finks CEO letter er ikke nyt, samtidig med at konsekvensen ved at afhænde Blackrocks investeringer inden for termisk kul relaterer sig til en samlet eksponering på $500 mio. eller 0,007 pct. af den samlede kapital under forvaltning i Blackrock.

Men signalværdien i at verdens største kapitalforvalter ændrer kurs mod i højere grad at implementere klimarisici i investeringsprocessen er vigtig, alene fordi størrelsesperspektiverne er med til at accelerere transformationen af den finansielle sektor.

Larry Finks indirekte hovedbudskab er, at øget klimarisiko alt andet lige vil resultere i højere afkastkrav fra investorerne ud fra den præmis, at de tiltagende klimamæssige udfordringer vil øge og udgøre en større del af virksomhedernes samlede økonomiske risiko.

Traditionel finansiel teori dikterer, at afkast alene er en belønning for risiko. Med en tiltagende klimarelateret risiko vil investorer således naturligt kræve en højere kompensation, og hvis ikke man kan få dette, vil man investere pengene andre steder. Klimabelastende virksomheder giver sjældent denne kompensation for forhøjet risiko, hvorfor disse selskaber for en rationel aktieinvestor allerede nu burde synes mindre interessante.

Larry Finks åbne brev udstiller også et andet vigtigt perspektiv, nemlig forskellen mellem amerikanske og skandinaviske/europæiske investorers og kapitalforvalteres tilgang til ESG (Enviromental, Social & Governance) og bæredygtig investering.

Direktørens og Blackrocks intentioner om i højere grad at forholde sig til ESG og klimarisici i et investeringsperspektiv er i dag en integreret del blandt en stor del af de professionelle kapitalforvaltere i Skandinavien og Europa.

Det samme kan siges på et politisk plan – både blandt politikere og centralbanker, hvor EU og Den Europæiske Centralbank i højere grad synes at engagere sig i konsekvenserne af klimaændringerne sammenlignet med de amerikanske kollegaer. 

Blandt kapitalforvaltere skal ESG og klimarisici i dag være en naturlig del af investeringsprocessen. Baggrunden er naturligvis at sikre et attraktivt langsigtet risikojusteret afkast, der defineres af de risikopræmier, som kommer i kølvandet på aktive til- og fravalg i aktieporteføljen.

Det teknologiske spring, der blandt andet skal imødegå klimaudfordringerne, vil definere nye forretningsmodeller og ændre det nuværende konkurrencebillede. Afslutningsvis vil den politiske investeringsaktivitet og pengepolitik som reaktion på klimaproblematikken i fremtiden forstærke den transformation af de finansielle markeder, som i dag allerede er begyndt.

Otto Friedrichsen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.