Det gør ondt at begå fejl - men de er en forudsætning for succes
Det kan det virke paradoksalt, at uddannelserne bedømmer på helt andre præmisser end arbejdsmarkedet, skriver tidligere forskningsminister Tommy Ahlers og Mads Eriksen fra Dansk Erhverv.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
På arbejdsmarkedet belønnes man for at tænke nyt og være innovativ – hvilket kaster en hel del fejl af sig. Et 12-tal i uddannelsessystemet gives for den fejlfri præstation. Det er vigtigt at bedømmelsen i uddannelsessystemet kommer tættere bedømmelsen på arbejdsmarkedet. Men et opgør med nulfejlskulturen må ikke blive et opgør med behovet for at være faglig dygtig.
Uddannelser har to formål – almen dannelse og udvikling af kompetencer til arbejdsmarkedet. Ser vi på det andet formål – arbejdsmarkedet – kan det virke paradoksalt, at uddannelserne bedømmer på helt andre præmisser end arbejdsmarkedet.
Det er de færreste iværksættere, der har succes med deres første virksomhed, og selv hvis de har, er der sjældent en lige vej fra ide til succes. Der vil på vejen være en mængde fejl og bump. Det gør ondt at lave fejl, men de er en forudsætning for succes.
Der er derimod ikke meget præmie i at tænke nyt i uddannelsessystemet. Fra første gang, man skal have karakterer, får vores børn at vide, at den fejlfri præstation er den højst bedømte. Det er klart, at stave- og regnefejl ikke hører under den innovative kategori. Et opgør med nulfejlskulturen må heller aldrig blive et opgør med behovet for flittighed og dygtighed. Men hvis en elev eller studerende udviser faglig nysgerrighed og tør udfordre pensum – skal de så ikke belønnes derefter?
Måske vi kunne skabe mere innovative unge, hvis vi lod uddannelserne spejle erhvervslivet mere? Den engelske uddannelsesforsker Ken Robinson siger, at skolerne er med til at hæmme børns fantasi. En alternativ intelligenstest går ud på, at man skal nævne, hvor mange ting man kan bruge en papirklips til. 98 pct. af alle børn i børnehaven kan komme med 200 forslag – hvilket ifølge testen gør dem til genier. Når børnene så rammer 8–10 års alderen, er der kun 50 pct. genier tilbage.
I fremtidens højteknologiske samfund bliver kreativitet og kritisk tænkning nogle af de vigtigste egenskaber.
En gennemsnitlig voksen kan komme med 10–15 papirklipsideer. Der sker altså en ensretning igennem ens uddannelse, hvor noget af fritænkningen og innovationen forsvinder. Det er formentlig de 199 af de 200 papirklipideer, der ikke er noget værd, men der skal heller ikke mere end en god ide til innovation.
I fremtidens højteknologiske samfund bliver kreativitet og kritisk tænkning nogle af de vigtigste egenskaber. Det er afgørende, at uddannelsessystemet evner at fremme netop disse egenskaber. Det er derfor vigtigt, at vi får en grundlæggende debat om den måde, elever og studerende bliver vurderet på.
