Hvordan får vi to millioner danskere på skolebænken?

EU forudser, at 50-70 pct. af alle arbejdsprocesser i både erhvervslivet og i det offentlige ændrer sig pga. automatisering og digitalisering. Ser man på verdens 12 største økonomier, forventer man, at op mod 120 millioner arbejdere får brug for nye kompetencer bare i løbet af de næste tre år.

For Danmark vil det betyde, at 1-2 mio. danskeres jobs vil blive delvist automatiseret og dermed ændret, og at der er brug for helt nye kompetencer.

Automatisering vil ifølge World Economic Forum afsætte 75 millioner jobs på verdensplan, men til gengæld vil det generere 133 millioner nye jobs inden 2022.

Amazon meddelte i sommer, at de ville bruge 700 mio. dollars på at uddanne omkring 100.000 medarbejdere i USA i 2025 for at opkvalificere dem til at få et job, som en konsekvens af de fremskridt, vi oplever inden for automatisering. En automatisering, der vil håndtere mange af de opgaver, der nu udføres af mennesker.

 
Ønsker vi et samfund, hvor alle borgere har lige mulighed for at kunne bidrage til fremtidens arbejdsmarked, er der derfor behov for en gigantisk opkvalificering af arbejdsstyrken.

Lykkes vi ikke med den omstilling, risikerer vi ikke bare at falde bagud i forhold til andre lande, vi konkurrerer med, men vi sætter også erhvervslivets og Danmarks generelle vækst på spil. 

Vi risikerer at skabe et digitalt A- og B-hold, hvor de svageste og lavest uddannede falder bagud og ikke kan bidrage aktivt og positivt til samfundsudviklingen. 
 
Virksomhederne er ikke klar 
Det er en enorm udfordring, som ikke bliver mindre af, at virksomhederne og samfundet slet ikke er klar til at håndtere det lige nu.

IBM spurgte for nylig over 5.000 direktører om digitaliseringens betydning for deres forretning. Mens langt de fleste fortalte, at digitaliseringen og automatisering allerede er afgørende for deres forretningsstrategi, var det kun 41 pct., der sagde, at de har de medarbejdere og kompetencer, som de behøver for at kunne eksekvere deres forretningsplaner.

Så selvom der overalt investeres massivt i udvikling og implementering af f.eks. kunstig intelligens, Internet of Things og robotter, står vi snart med en masse medarbejdere, der ikke er uddannet til at bruge og forstå de nye teknologier.

 
De medarbejdere risikerer dermed at blive den undværlige flaskehals hos virksomhederne, og de første der spares væk, når væksten har toppet. I hvert fald hvis vi ikke handler nu.

At videreuddanne og opkvalificere 1-2 mio. danskere er ikke en let opgave, og det tager tid. Specielt fordi de teknologiske kompetencer vil være helt nye for mange mennesker, og dermed sværere at tillære sig. 

Det viser tallene også. I 2014 tog det i gennemsnit tre dage at gennemføre en opkvalificering af en medarbejder. I 2018 var antallet af dage steget til 36. Altså mere end en 10-dobling på blot fire år.

Spørger man direktionen i virksomhederne, om de har mulighed for at sende alle deres medarbejdere på kurser i hele 36 dage, vil der nok lyde et rungende nej fra et samlet erhvervsliv. 

Det er der simpelthen ikke plads til i en travl hverdag. Omvendt er det en nødvendig opgradering af arbejdsstyrken, hvis vi ikke skal tabe som samfund. 
 
Danmarks største skoleprojekt 
Så hvad gør vi?

Skal vi lykkes, og det skal vi, så er der behov for en målrettet indsats fra både erhvervslivet, organisationer og regeringen. For det her er om noget en fælles opgave og et fælles ansvar.

 
Der er behov for, at der lægges en samlet strategi for et nationalt kompetenceløft på tværs af brancher, uddannelse og demografi.

Et kompetenceløft, som ikke blot skal fokusere på at uddanne folk i at bruge teknologi, men også på at skabe en forståelse for de designmæssige, menneskelige og processuelle byggesten bag teknologierne.

Kun derigennem kan vi opkvalificere arbejdsstyrkens digitale kompetencer og rykke Danmark fremad i fællesskab. Baseret på løbende fremskrivninger af de reelle kompetencebehov skal vi have lagt en ambitiøs plan med konkrete initiativer fra alle parter.

Og det haster. Ellers taber vi danskerne og Danmark i det kommende årti.

Natasha Friis Saxberg