Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lad bankerne fordele statslige milliarder til ny erhvervsstøtte

En historisk voldsom statsstøtte af erhvervslivet kan holde coronakrisen i ave, men den bør fordeles på et professionelt grundlag.

Corona rammer verden
Steen Rosenbak, chefredaktør.

Vi holder afstand. Mange må ikke gå på arbejde. Alt for mange bliver syge. Økonomien er de facto i undtagelsestilstand, og et enigt Folketing har forpligtet sig til om nødvendigt at understøtte erhvervslivet med ”et trecifret millardbeløb”.

Det er historieskrivning, vi er vidne til i disse timer.

Frem for at statsstøtte alt, der kan krybe og gå, er det da værd at inddrage en professionel kreditvurderingskompetence i processen.

Ret beset tager ingen økonomiske modeller troværdigt højde for en situation som denne. Pejlemærkerne er få og usikre.

Da de første konkrete data om effekten af coronavirus på økonomien kom forleden, viste det sig, at Kinas industriproduktion faldt med 12,3 pct. i januar og februar. Det er fire gange værre, end markedet havde forventet. En verdensomspændende recession i 2020 forekommer uundgåelig, og den økonomiske politik handler reelt ikke længere om at undgå den. Den handler om at undgå, at recession accelerer til en trussel om flerårig depression.

Herhjemme har regeringens strategi i krisens første fase været en gradvis optrapning af hjælpepakkerne. Men det er ikke længere nok.

Seneste bud fra Statens Seruminstitut er, at pandemiens første bølge topper herhjemme om en måned. Det er altså nærliggende at forvente, at tusindvis af især mindre virksomheder står over for endnu 6-10 uger med intet eller stærkt begrænset salg. Det vil - sagt helt uden unødig alarmisme - udløse en bølge af konkurser og tab af arbejdspladser, som vi ikke har set lignende i nyere tid. Med mindre politikerne lykkes med at strikke historiens stærkeste og dyreste sikkerhedsnet sammen.

På den baggrund giver tanken om at sætte op til 300 mia. kr. af til kampen mod coronavirus mening. Ideen blev præsenteret af en stribe topøkonomer i Berlingske i går og straks overtaget af bl.a. Venstre og De Radikale, som har savnet at komme på banen som relevante i kriseindsatsen.

Det konkrete tal blev under de politiske forhandlinger udvandet til ”et trecifret milliardbeløb”. 100 mia. kr. eller mere lyder som chokerende mange penge. Det er det i sammenhængen ikke. Det afgørende er, hvordan pengene bliver brugt. Topøkonomerne har foreslået, at sikkerhedsnettet i de kommende måneder skal dække 90 pct. af virksomhedernes tab i forhold til samme periode sidste år. Det er ekstremt bredspektret, og man kan savne en noget skarpere sondring mellem værdigt trængende og dem, der kan klare sig med mindre eller ingen hjælp.

Ser vi nærmere på de politiske hjælpepakker, der formelig vælter ud over Europa, er der en anden form for inspiration at hente.

Vores største eksportmarked, Tyskland, har bebudet likviditetsgaranti til coronaramte virksomheder i form af udskudte skatter og ubegrænset lånekapacitet fra den statslige udviklingsbank KfW. De tyske tiltag er ifølge økonomiminister Peter Altmaier de største af slagsen i efterkrigstiden. Alene det faktum, at Tyskland accepterer en voldsomt svækket budgetdisciplin i sin offentlige økonomi, er historisk.

I Norden har både Sverige og Norge ligeledes inddraget finanssektoren mere aktivt end herhjemme i kriseberedskabet. Begge har indført betydelige statsgarantier for private bankers lån til coronaramte virksomheder.

Dansk økonomi kan lappe hullet efter krisen hurtigere end de fleste andre. Det er nu, den styrke skal udnyttes til det yderste.

Frem for at statsstøtte alt, der kan krybe og gå, er det da værd at inddrage en professionel kreditvurderingskompetence i den videre proces. Bankerne bør kreditvurdere og yde lån med væsentlig større risiko end normalt mod til gengæld at være dækket mod tab af en statsgaranti, der er væsentligt højere end de aktuelle 70 pct. Andre virksomheder kan være godt hjulpet, hvis vi på linje med andre europæiske lande lader staten understøtte moratorieordninger for afvikling af gæld. Igen: Bankerne bør spille en langt mere central rolle i den danske kriseindsats.

Dernæst skal Folketinget hurtigt forholde sig til den massive, finanspolitiske lempelse, som bliver nødvendig for at trække forbrugs- og investeringsmotoren i gang igen på krisens bagkant. Lykkes første fase, er vi langt. Men et trecifret milliardbeløb i den lave ende rækker ikke til hurtigt at genetablere den velstand i samfundet, som de fleste indtil for få uger siden tog for givet.

Dansk økonomi kan lappe hullet efter krisen hurtigere end de fleste andre. Det er nu, den styrke skal udnyttes til det yderste.

BRANCHENYT
Læs også