Økonomisk opbrud lurer i Europas baghave
Coronakrisen kan hæmme Mellemøstens økonomi, som er baseret på olie- og turismeindtægter, mange år frem.
Coronakrisens økonomiske nedtur har fyldt en del i de hjemlige overskrifter for nylig. Men selvom der trækker sorte skyer ind over økonomien på vores breddegrader, så risikerer Europas naboer i Mellemøsten at blive ramt af et meget slemmere uvejr. Det afgørende for den økonomiske krises dybde er, hvornår aktiviteten i samfundet er ”back to normal”. Men der er en risiko for, at Mellemøsten skal forberede sig på en ”new normal” de kommende år. Og det kan føre til en destabilisering af regionen.
Olie og turisme
Mellemøsten er nemlig helt afhængig af nogle få indtægtskilder, som pludselig er blevet usikre: olie og turisme. Så selvom regionen ikke er blandt de mest sårbare på den sundhedsmæssige front – bl.a. i kraft af relativt gode sanitære forhold – er den meget sårbar på den økonomiske. For efterspørgslen på det sorte guld dykker som regel, når der er global recession. Derfor er det ikke utænkeligt, at olieprisen vil lide under en kombination af overfyldte olielagre og lav efterspørgsel i en længere periode. Det er samtidig sandsynligt, at mange solhungrende turister fra Nordeuropa de kommende år vil foretrække at holde ferie i hjemlandet eller inden for EU, hvor der generelt er større tiltro til sundhedsvæsenet, og hvor det blå sygesikringskort virker.
De mest stabile lande er sårbare
Situationen i Mellemøsten er ekstra alvorlig, fordi de mest stabile lande også er sårbare. Det er ikke nyt, at lande som Syrien, Irak og Yemen er ustabile. Men denne gang risikerer lande som Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Jordan, Egypten og Tyrkiet at blive ramt hårdt, fordi det netop er de lande, der er afhængige af olie- og turismeindtægter. I fx Jordan udgør de direkte og indirekte turismeindtægter 20 pct. af bnp. Ligeledes er 20 pct. af arbejdsstyrken beskæftiget med turisme, mens tallene er lidt lavere i Egypten. I begge lande er der massive sociale problemer, som kan føre til uro og protester, hvis arbejdsløsheden stiger.
Historisk set har de rige olielande i Den Persiske Golf været garanter for hjælp til de øvrige lande i regionen under økonomiske kriser. Men med de lave oliepriser er det ikke sikkert, at olielandene kan yde økonomisk støtte som tidligere. De fleste af de olieproducerende lande har nemlig ikke tilpasset deres statsfinanser til de lavere oliepriser. Faktisk skal olieprisen helt op på 50-100 dollars pr. tønde, før olielandenes statsbudgetter balancerer. Landene har derfor aftalt, at de fra maj vil reducere produktionen med 10 pct. for at understøtte prisen. Men selvom det lægger en hånd under prisen, mister landene indtægter på faldende volumen.
Tillid er afgørende
Man kan håbe, at coronakrisen bliver den begivenhed, der for alvor får Mellemøsten til at satse på investeringer i nye sektorer. Det kan give muligheder for danske eksportører, da Mellemøsten har fået øjnene op for grønne investeringer. De stærkeste af landene har betragtelige fonde, og det vil fortsat være muligt for mange lande at tiltrække kapital udefra til produktive investeringer. Her er det dog helt afgørende, at de formår at opretholde tilliden fra de internationale investorer, hvis de fortsat skal have adgang til de globale kapitalmarkeder.
EKF Danmarks Eksportkredit bistår danske virksomheder med finansiering af eksport. Læs mere på ekf.dk
Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker EKF Danmarks Eksportkredit