Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Står vi med eller uden en økonomisk beredskabsplan for anden bølge?

Vi bliver nødt til at planlægge med et længere perspektiv og også efter det mulige scenarie, at der kan opstå et andet udbrud af coronavirus. Trods faldet i antallet af smittede er der fortsat enorm usikkerhed, og det kan være paralyserende for økonomien.

Jens Riis Andersen, partner at McKinsey & Company. Foto Casper Dalhoff

Over de seneste uger har vi i Danmark fået smittespredningen under kontrol, og vi er langsomt begyndt at genåbne landet. Alt imens flere og flere danskere kan komme tilbage på arbejde, begynder vi også at se konsekvenserne af nedlukningen.

Den økonomiske chokbølge, som nedlukningen af landet har medført, betyder, at vi sandsynligvis bliver ramt af det værste økonomiske stød siden Anden Verdenskrig. Konsekvenserne vil ses i blandt andet konkurser og arbejdsløshed.

Den nøjagtige størrelse på de økonomiske tab er dog stadig usikker og afhænger bl.a. af den fremtidige smittespredning.

Fremtiden er usikker
Til trods for det faldende antal smittede er usikkerheden om udviklingen i smittespredningen nemlig fortsat meget høj. Dette ses blandt andet i variationen i forudsigelserne blandt fagspecialister.

I vores eget arbejde med at rådgive en lang række af verdens førende virksomheder har vi også bygget en række epidemiologiske modeller, der simulerer den smittemæssige udvikling.

Modellernes smittemæssige forudsigelser er meget følsomme over for selv små variationer i de grundlæggende parametre om f.eks. infektionsrate, infektionstid, andel af smittede uden symptomer og den adfærdsmæssige udvikling.

Der er desværre fortsat betydelig usikkerhed om disse parametre på grund af den stadig spinkle mængde testdata, der er tilgængelig. Derfor er det vanskeligt at forudsige den smittemæssige udvikling og bestemme sandsynligheden for et muligt andet udbrud i løbet af efteråret.

Fortsætter det lave smittetryk, vil det stadig være en meget lille andel af befolkningen, der har været smittet til efteråret. Det skaber mulighed for endnu et udbrud. I Tyskland frygter man nu eksempelvis et nyt udbrud, da infektionsraterne er steget efter den begyndende genåbning.

Til trods for faldet i antallet af smittede er der altså fortsat enorm usikkerhed om den fremtidige udvikling. Usikkerheden kan være paralyserende for økonomien.

Banker har sværere ved at udstede kredit til virksomheder, hvis der er høj usikkerhed om tilbagebetaling. Forbrugere udskyder forbrug, og ejendomsmarkederne går i stå. Alt dette rammer samfundet i form af højere arbejdsløshed. Et vigtigt mål er derfor at reducere usikkerheden.

En sundhedsfaglig og økonomisk beredskabsplan
Hvis virussen viser sig at være sæsonafhængig, og vi står overfor et forhøjet smittetryk i efteråret, er det klart, at der skal ligge en plan fra den sundhedsfaglige side.

Det skal være gennemarbejdet, hvilke håndtag der drejes på, hvilke distanceringsværktøjer, sporing, isolation osv., vi skal tage i brug

Men da disse tiltag formentlig vil have en økonomisk effekt, skal der også foreligge en økonomisk beredskabsplan.

Fra vores globale klientarbejde arbejder vi med en lang række organisationer, der har stor erfaring med krisehåndtering. Der er stor forskel på at lede et land og en virksomhed eller organisation, men vi kan lade os inspirere af, hvordan disse organisationer planlægger i krisetider.

Det er normalt at nedsætte en enhed, der står for den kortsigtede krisehåndtering. Men en anden interessant praksis, vi kan lade os inspirere af, er at nedsætte en planlægningsenhed med fokus på det lange sigt. Disse enheders opgaver er typisk at indsamle information, udvikle scenarier samt at identificere de muligheder og tiltag, der er til rådighed for fremtiden.

Med den store usikkerhed og antallet af kritiske beslutninger, der skal træffes på kort sigt, er der risiko for, at alle ressourcer bruges på de kortsigtede problemer. En planlægningsenhed med fokus på lang sigt kan hjælpe med at få ”beredskabet op og stå”, så vi er bedre forberedte til at kunne håndtere de sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser i efteråret.

Spørgsmålet om, hvordan vi vil reagere på et nyt smitteudbrud, er et eksempel på, hvorfor langsigtet planlægning er essentielt. Vil vi reagere med en nedlukning i større skala, eller forventer vi at kunne håndtere udfordringen med tests, isolation og mindre nedlukninger? Det kræver planlægning og hurtig handling, hvis det skal lade sig gøre.

Det er positivt, at der er taget en række tiltag for at skabe overblik over de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser i de første faser af genåbningen. Der er dog behov for at håndtere mere end blot kort sigt. Vi bliver nødt til at planlægge med et længere perspektiv – også efter det mulige scenarie, at der kan opstå et andet udbrud.

En integreret beredskabsplan

Selvom samfundet nu er midt i en længe ventet genåbning, er vi ikke på vej tilbage til tiden før covid-19. Dertil er usikkerheden – for mennesker og for virksomheder – alt for stor. Vi har behov for i fællesskab at reducere usikkerheden og træffe de mest optimale beslutninger baseret på mest muligt data.

Som samfund bør vi derfor overveje:
I højere grad at udvikle et integreret perspektiv, der sammenkobler den epidemiologiske og økonomiske fagkundskab og vurderer de sundheds- og samfundsmæssige problemstillinger løbende.

Hvis vi ikke får et mere integrereret perspektiv, ender vi med at træffe beslutninger i siloer. Dermed får vi ikke det rette beslutningsgrundlag for at træffe komplicerede beslutninger om f.eks. hjælpepakker, genåbning og potentiel ny nedlukning.

Fra vores arbejde er det tydeligt, der i denne krise er et stort behov for samarbejde om data-adgang for at kunne skabe et realtidsbillede af, hvordan f.eks. smitte, trafik og forbrug udvikler sig. Simpelthen fordi gængse modeller og datakilder er mindre relevante i denne krise. Det er væsentligt, at dette arbejde starter nu, da det vil tage tid at opbygge disse beslutningsrammer. Det kan ikke gøres på få dage. Det er nu, vi skal gøre os klar til efteråret.

Vi skal sikre, at vi får en åben adgang til og diskussion om den seneste viden om sygdommen og den forventede udvikling af smitten. Manglende klarhed gør det vanskeligt at navigere som privat virksomhed. Kun med åben adgang til data kan vi reducere usikkerheden i virksomhederne og økonomien.

Vi skal videretænke hjælpepakkernes udfasning og eventuelle genindførelse i takt med den smittemæssige og økonomiske udvikling – også på den anden side af sommeren. En række vigtige spørgsmål er stadig åbne: Hvordan sikrer vi os, at de ikke giver forkerte incitamenter? Hvordan vil man med hjælpepakkerne undgå at holde hånden under uproduktive virksomheder og mindske innovative virksomheders konkurrencevilkår? I hvilket omfang vil hjælpepakker igen blive tildelt ved en eventuel ny nedlukning?

Vi skal markant styrke evnerne til at teste og smittespore. Der er en række afgørende tiltag i gang, men der kræves betydelig planlægning og opbygning af infrastruktur og organisation.

Styrke det Europæiske samarbejde fx omkring genåbning af grænser der også har afgørende betydning for vores eksport

Det bedste vi kan gøre – for mennesker, for samfundet og for økonomien – er at reducere usikkerheden. Hvor udbruddet i foråret ikke gav megen tid til forberedelse, har vi nu fordelen af tid. Vi skal være så godt som muligt forberedt til efteråret og planlægge efter et integreret perspektiv, der sammenkobler epidemiologi og økonomi baseret på flest mulige data. Der er meget, der skal håndteres her og nu, men det er tid til også at sætte det lange lys på, så vi er bedst muligt forberedt til fremtiden.

BRANCHENYT
Læs også