Statsfond bygger på dyre misforståelser

Denne uges politiske aftale om en 10 mia. kr. stor fond, der skal skyde statslig egenkapital i lukningstruede virksomheder, er en meget dårlig idé. Uanset hvor velment den måtte være, bygger det på alvorlige misforståelser. Det vil gøre dansk økonomi svagere, ikke stærkere.

Det er sandt, at mange ellers sunde virksomheder er blevet ramt af det økonomiske chok fra nedlukningen og den sociale distancering. I nogle tilfælde er chokket så stort, at egenkapitalen er tabt.

Men virksomheder uden egenkapital går jo konkurs? Dermed forsvinder både job og indtjening? Og er det ikke et problem, hvis virksomhederne grundlæggende er sunde nok?

Misforståelserne ligger i den sidste del af ræsonnementet. Konkursramte virksomheder lukker ofte. Men det er netop, fordi konkursen afslører, at de ikke er levedygtige. Virksomheder, som godt kan overleve, men hvor ejerne bare har været uheldige eller uforsigtige, bliver rekonstrueret, får nye ejere eller bliver overtaget af konkurrenter. Kreditorerne splitter kun virksomheden op, hvis aktiverne kan indbringe mere ved at blive solgt hver for sig og brugt af andre virksomheder. En konkurs vil ikke sige, at jorden åbner sig og sluger alle virksomhedens produktionsfaktorer med hud og hår.

Det er netop ved konkursen - eller optakten til den - at man får markedets dom over, om virksomheden er levedygtig eller ej. At hævde, at konkurser fælder levedygtige virksomheder, er det samme, som at undsige den dom. Skatteydernes penge går enten til at holde live i ellers ikke levedygtige virksomheder eller er overflødige. Begge dele er spild af borgernes penge.

Regeringen har lånt et udtryk fra centralbankerne, som er ”lenders of last resort”. Finansministeren vil være ”ejer af last resort”. Men centralbanker skal kun være ”last resort” under finansielle kriser, hvor de almindelige kreditmarkeder fryser til. Markederne for egenkapital er ikke frosset til under coronakrisen. Om noget har der længe været en frygt for, at de lave renter fører til en for intens jagt på risikobetonet afkast. Men man kan naturligvis sagtens få investorerne til at bekræfte behovet for, at staten træder til med skatteydernes penge. Fonden skal netop bestå af både investor- og skatteyderpenge.

En stor del af den økonomiske vækst stammer fra, at virksomheder fødes og dør – og at deres aktiver til stadighed reallokeres af markedskræfterne til dem, der bedst kan anvende dem. Under corona har hjælpepakkerne sat en del af denne dynamik ud af kraft i en periode. Den nye fond og de øvrige støtteordninger vil gøre problemet værre.

Otto Brøns-Petersen