Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ulven – brexit – kommer

Forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Storbritannien træder fortsat vande. Risikoen for ingen aftale er stigende, men der er håb om et kludetæppe, så skadevirkningerne af brexit mindskes.

I Æsops berømte fabel råber drengen ”ulven kommer” så mange gange, at da ulven rent faktisk kommer, er der ingen hjælp at hente. De seneste år har det ikke skortet på advarsler om det truende brexit, men nu er det ganske vist. Brexit bliver en praktisk realitet til nytår, når overgangsfasen udløber. Spørgsmålet er, om det bliver en ulv i fåreklæder?

Der er god grund til, at virksomhederne forbereder sig. Samhandlen mellem Storbritannien og EU bliver under alle omstændigheder mere besværlig, og ikke alle aktører bliver klar til den nye virkelighed den 1. januar. Når den fysiske grænsekontrol genopstår, er der papirer, der skal udfyldes og tjekkes. Årligt skal der udfyldes ca. 400 mio. toldpapirer. Det er ikke gratis, og mange mindre virksomheder har ikke erfaring og systemer klar efter årtier med stort set friktionsløs handel med Storbritannien. Forhandlingerne i de kommende måneder vil afgøre, om der oveni også skal betales told.

Forberedelserne er i gang, men covid-19 har ikke gjort noget godt for tempoet. Storbritannien bliver simpelthen ikke klar, hverken med den fysiske infrastruktur eller med de mindst 50.000 ekstra grænseinspektører, der skal ansættes og uddannes til at håndhæve regler, der ikke er fastlagt endnu. I praksis kommer der derfor en ny overgangsperiode, hvor implementeringen fra britisk side bliver lempelig. EU har ikke lagt op til tilsvarende midlertidige lempelser, men har dog i den nys indgåede budgetaftale afsat 5 mia. euro til at afbøde konsekvenserne af brexit.

Forhandlingerne er i en intensiv fase, men Boris Johnsons ambition om, at rammerne for en stor handelsaftale er på plads i juli, er helt urealistisk. Erfaringen taler for, at spændingen holdes i live helt frem til oktober, der er deadline for ratificering i EU (og sikkert lidt over). Vi tror ikke meget på den omfattende frihandelsaftale, der egentlig er ambitionen. Tiden er knap, og der er fortsat store principielle meningsforskelle. Kynisk set står den relative økonomiske gevinst ved en stor aftale måske ikke mål med de politiske kameler, der skal sluges. Som udgangspunkt er Storbritannien under alle omstændigheder midt i den største økonomiske nedtur siden 1700-tallet, og også EU er hårdt ramt.

Sandsynligheden for ingen aftale og dermed overgang til WTO-reglerne er faktisk større. Det betyder told på mange varer. Storbritannien ventes at friholde en betydelig del af importen for told, men f.eks. ikke landbrugsvarer. Det er bekymrende for Danmark, der har en betydelig eksport af fødevarer til Storbritannien. Ydermere er toldsatserne på fødevarer ganske høje – op mod 30 pct. På andre områder er det i langt højere grad alle de andre begrænsninger på den frie handel, der vil belaste virksomhederne og på sigt føre til mindre handel, lavere vækst og færre job på begge sider af den engelske kanal, men mest i Storbritannien.

Imellem de to vidt forskellige udfald ligger det mest sandsynlige – nemlig et kludetæppe af aftaler. Det kan begge sider udlægge som en succes, uden at det egentlig er det. Der er mange områder, hvor der er fælles interesse i at få aftaler på plads. Gensidig anerkendelse af kompetencer, deling af data, fælles luftrum osv. Det kræver dog, at forhandlerne i de kommende uger får taget hul på nogle af de centrale stridspunkter, der står i vejen for reelle fremskridt. To af de vigtigste er sikringen af fair konkurrenceforhold, og hvordan stridigheder om fortolkningen af aftalerne skal afgøres. Storbritannien ønsker maksimal frihed til at afvige fra EU’s standarder og regler. Storbritannien er dog for stor og nærtliggende en økonomi til, at EU vil lade den få fri adgang til det europæiske marked uden fælles spilleregler. EU har signalet en vis fleksibilitet på spørgsmålet om statsstøtte, men parterne er fortsat langt fra hinanden.

Kludetæppet bliver ikke nødvendigvis kønt, men en delaftale vil kunne danne grundlag for senere udbygning. Det tror vi, at markederne trods alt vil belønne med en vis styrkelse af det britiske pund, der er faldet 20 pct., siden brexit-afstemningen blev planlagt.

BRANCHENYT
Læs også