Serier

Regeringen må tilbage på reformkursen

Når kassen er gjort op, tegner der sig et billede af, at lommerne i dansk økonomi ikke er så dybe, som de har været. Kun en fornyet reformkurs kan øge råderummet til at gennemføre nye politiske prioriteringer.

Corona rammer verden

For en økonom som mig vender hverdagen efter sommerferien for alvor tilbage mod slutningen af august. Det er nemlig her, at den siddende regering plejer at fremlægge sit forslag til det kommende års finanslov. I forbindelse med finanslovsforslaget bliver den fælles pengekasse også gjort op, og forventningerne til dansk økonomi frem mod 2025 bliver opdateret.

I kølvandet på fremlæggelsen vil mange, store milliardbeløb fylde medierne. Men særligt et tal skal der holdes øje med: Det er det såkaldte økonomiske råderum.

Meget peger i retning af, at der vil være færre midler i pengekassen, og at regeringen er nødt til at nedskrive råderummet ret betydeligt, når finansloven om få dage præsenteres. At råderummet er blevet mindre siden seneste kasseeftersyn, skyldes flere forhold. Eksempelvis skal der betales mere i EU-bidrag, og derudover har staten nedjusteret forventningerne til fremtidens olieindtægter.

Hertil kommer, at regeringen formentlig vil være nødt til at nedjustere forventningerne til arbejdsstyrken på grund af coronakrisen og færre i de erhvervsaktive aldre i fremtiden. På godt dansk betyder det, at vi bliver færre, der kommer til at bidrage til den fælles kasse, end man tidligere har regnet med. En mindre fremtidig arbejdsstyrke svarer til, at vi har færre ressourcer og et lavere vækstpotentiale i dansk økonomi.

Så når kassen er gjort op, tegner der sig et billede af, at lommerne i dansk økonomi ikke er så dybe, som de har været. Det betyder, at der er færre midler til nye politiske prioriteringer. Samtidig er virkningerne af tidligere reformer ved at rinde ud, og fremgangen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken, som vi har set i de seneste år, bremser op.

Tiden er derfor ikke til kollektiv gaveregn. Regeringen og dens støttepartiers politiske prioriteringer, som blandt andet tæller velfærdslov og klimainitiativer, vil der ikke være plads til med et indsnævret råderum.

Skal man udvide råderummet, er der brug for, at flere bidrager til samfundskagen ved, at vi øger beskæftigelsen. Dansk politik skal med andre ord tilbage på den reformkurs, som har været en hjørnesten i den økonomiske politik siden Schlüter-regeringerne. Fokus skal flyttes tilbage til, hvordan pengene skal tjenes, og væk fra udelukkende at handle om, hvordan penge skal bruges. Arbejdsudbuddet skal øges – ikke mindskes.

Nedslidte og syge medarbejdere skal der selvfølgelig tages hånd om. Men der er ikke råd eller plads til, at fællesskabet også betaler for, at raske mennesker sendes på pension før tid.

Samtidig har 2020 indtil videre været et hårdt år for alle. Mange virksomheder kæmper fortsat for at holde sig oven vande. Det er med andre ord ikke nu, at virksomheder skal pålægges nye afgifter for at finde finansiering til en kommende finanslov. Tværtimod burde politikerne i en finanslov for 2021 have øje for, at få nedbragt de nuværende byrder for erhvervslivet, så hjulene under dansk økonomi holdes i gang.

Så når den finanspolitiske pengekasse om få dage skal gøres op, og finanslovsforslaget for 2021 lægges frem, er det vigtigt, at politikerne ikke kun har fokus på at love gaver ud til højre og venstre. Udgangspunktet skal være økonomisk ansvarlighed. Kun en fornyet reformkurs kan øge råderummet til at gennemføre nye politiske prioriteringer.

Læs også