Debat
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Hvad er egentlig fidusen ved 5G ud over selvkørende biler og IoT?

Det forventes, at nordiske telekomoperatører vil bruge milliarder af kroner på at udrulle 5G-netværk i de kommende år. Men hvad får den helt almindelige forbruger egentlig ud af det?

5G er så småt begyndt at blive rullet ud i Danmark. Testforsøg i hele Norden viser gode muligheder for operatørerne, og markedet for egentlige 5G-telefoner begynder nu også at tage form: Priserne er faldet fra gennemsnitlige 10.000 kroner for en 5G-telefon til mere overkommelige 4.000 kroner i eksempelvis den seneste Nokia 8.3 5G.

Og operatørerne har store forventninger til et 5G-netværk. Så store, at det forventes, at de bruger milliarder af kroner på at udbrede 5G-netværket i de kommende år.

Der har dog også været en vis skepsis mod 5G: Ikke mindst i form af det sundhedsmæssige aspekt i form af stråling fra masterne (hvor en dansk undersøgelse fra Rambøl har vist, at en 5G-testterminals strålingsniveau lå 500 gange lavere end grænseværdien), men også en mere brugsorienteret skepsis. 4G-hastigheder er allerede hurtige nok til manges behov, så hvor ligger de kommende fordele? Eller sagt på godt jysk: Hvad får jeg egentlig ud af 5G?

Mange eksperter lover selvkørende biler og milliarder af forbundne enheder i et globalt Internet of Things, men hvad kan den almindelige forbruger anno 2020-22 så se frem til? Svarene er – som med al teknik – en smule komplicerede, men vi kan allerede nu lære af de første early adopters og første 5G-opsætninger fra andre steder i verden.

Hvornår ankommer 5G – og hvor mange steder?
Vi ser flere testmoder, som sættes op i hele Norden. De fleste er endnu kun målrettet erhvervslivet, som 5G-noderne i Helsingør, men det er et udtryk for, at man er godt i gang med udrulningen i Norden.

Særligt i Finland og Sverige ser vi også en stor stigning i 5G-nodes og -master, hvilket giver god mening, da de hver især huser netværksgiganterne Ericsson og Nokia.

Men kigger vi ud i verden, kan vi se, hvordan udviklingen kommer til at forløbe. Sydkorea lancerede allerede deres 5G-netværk til masserne den 3. april 2019 og har i dag den absolutte førsteplads, hvad angår udrulningen af mid-band 5G.

Her snart halvandet år senere benytter knap 10 procent af de sydkoreanske forbrugere 5G-netværket, og ifølge Tutelas tal befinder forbrugerne sig op imod 90 procent af tiden i et område dækket af mindst ét 5G-netværk. I alt observeres Sydkorea til at være geografisk dækket knap 14 procent af 5G-netværk, hvilket er mil foran den nærmeste kombattant, Australien, som i øjeblikket observeres til en geografisk dækningsgrad på knap 2 procent – og lande som UK og Spanien er endnu længere bagud.

Det har dog ikke været gratis. Sydkorea har investeret over 138 milliarder kroner inden udgangen af 2022 – og det er for et land, som kun er dobbelt så stort som Danmark.

Hvad kommer det til at betyde for forbrugerne?
Mange tror, at 5G alene vil betyde, at vi får absurde downloadhastigheder, men virkeligheden er det anderledes. I første omgang vil vi ikke komme til at mærke den store forskel. Vi kommer ikke til at opleve, at downloadhastigheder fordobles fra den ene dag til den anden, som vi oplevede hoppet fra 3G til 4G, og vi vil måske opleve lidt hurtigere Netflix-streaming og videokald i bedre kvalitet.

Vi kommer til at opleve en mærkbar forskel i områder med en stor overbelastning af netværket, hvilket Tutela udgav en rapport om tidligere på året, men den største effekt fra 5G kommer måske overraskende i landområder, hvor der i dag kun er sparsomt med 4G. Norden er dog generelt godt dækket af 4G-netværket sammenlignet med andre lande, men forestil dig en by som Henne Strand på Vestkysten, som med sine 200 fastboende indbyggere er en af vestkystens mest besøgte turistbyer. Her vil 5G-master kunne sikre, at netværkene ikke overbelastes af de ofte titusinder besøgende.

I første omgang vil vi dog se udrulningen i byerne. Den første udrulning af 5G-teknologien er baseret på mid-band (3.5GHz)-båndet, som ikke dækker et lige så stort område som eksempelvis 3G og 4G – tænk igen tilbage til Sydkorea og deres 14 procent geografisk dækning. Vi har i højere grad brug for low-band 5G-udrulning, som eksempelvis T-Mobile forsøger sig med i USA, før vi kan dække landområder, som vi i dag dækker med 3G/4G. I Norden benytter vi os allerede af 800/9000MHz-båndene, så der er god mulighed for at rykke 5G-nettet over på de frekvenser, om end det vil give en lavere båndbredde, end vi vil se på mid/high-band 5G.

En af de største fordele? Mere og billigere data
Prisen på data har historisk været høj i Norden og i særdeleshed i Norge. Imens nogle udbydere i andre lande tager ekstra for et 5G-abonnement, ser vi allerede nu fornuftigt prissatte og ubegrænsede abonnementer såsom Vodafone Spain til 160 kroner for ubegrænset data/5G.

Og lave priser bliver en nødvendighed. 5G-brugere forbruger markant mere data end 4G-brugere – helt op imod 66 pct. mere data, hvilket vil tømme selv et abonnement på 200 GB relativt hurtigt. Med en så voldsom stigning i dataforbruget er det uundgåeligt, at prisen-per-GB også vil falde tilsvarende, hvilket vil byde på markant billigere data i fremtiden.

5G er fremtidens netværksteknologi, og det er kun et spørgsmål om tid, før netværkene bliver rullet ud. Det begynder i byerne og vil med tiden rykke ud i resten af de nordiske lande. Det vil føre til mere stabile netværk – og med realistisk højere hastigheder – og vi kan forvente lavere priser på data, når dataforbruget uundgåeligt vil stige.

Så du kan godt glæde dig.

BRANCHENYT
Læs også