Debat

Grim kamp om magten kan true amerikansk økonomi

Mens alle øjne har hvilet på den dramatiske kamp om magten i USA, risikerer økonomien nye prøvelser, som smitten stiger. Mens støtten til økonomien rinder ud, tyder meget lidt på, at det politiske klima er til nye store kompromiser.

Joe Biden er USA’s næste præsident – medmindre alt vendes på hovedet ved retsafgørelser eller genoptælling. Hans politiske manøvrerum vil dog blive stærkt begrænset af en sandsynligvis splittet Kongres med et republikansk kontrolleret Senat. Det afgøres først endeligt i januar efter anden runde af senatorvalget i Georgia. Biden kan ende i en politisk spændetrøje, der vil gøre det umuligt at få store dele af den ambitiøse politiske agenda ført ud i livet.

Et skuffende kongresvalg for Demokraterne risikerer at være det, der underminerer ambitionen om at ændre retningen i et samfund, der befinder sig på en fejlslagen kurs. Det er en hovedpine for USA på længere sigt. På kort sigt er corona den væsentligste økonomiske udfordring. Men kampen om magten, anklager om snyd, retssager og et fjendtligt klima vil med stor sandsynlighed blokere for pragmatismen og kompromisvilligheden. Det kan ikke undgå at skade den økonomiske udvikling.

USA har som stort set alle lande skudt enorme summer efter at holde økonomien oppe, mens samfundet lukkede ned. Men modsat de fleste andre vestlige lande, hvor støtten til økonomien løber ind i 2021, begyndte USA’s hjælpepakker gradvist at løbe ud fra sommeren.

Det har økonomien indtil videre kunnet modstå, fordi den trods alt har rejst sig fra sin koma og er kommet relativt godt igen. Men selv om megen tabt aktivitet er genvundet, er BNP efter 3. kvartal stadig 3,5 pct. under niveauet i januar. 3,5 pct. er ikke trivielt. Det modsvarer næsten den aktivitet, USA havde tabt, da finanskrisen peakede. De flere end 10 millioner tabte job i forhold til krisens start overgår de knap 9 millioner tabte job under finanskrisen. Selvom det går bedre i USA nu end i april, vidner tallene om, at det ikke går godt.

Det, der har været mest fokus på, har været den gradvise udvanding af ordningen, der har forhøjet understøttelsen til arbejdsløse kraftigt. Det risikerer fra oktober eller november at medføre mærkbare fald i forbrugernes samlede indkomst. Heldigvis har en del amerikanere sparet nogle af de penge op, som de fik i støtte (f.eks. skatterabatter via checks). Sikkert på grund af usikkerheden om fremtiden.

Det kan hjælpe et stykke ad vejen, men næppe nok til at holde efterspørgslen oppe i månedsvis. Den bekymring var til stede, allerede inden smitten begyndte at tage til i USA. Dertil er en del af beskyttelsen til erhvervslivet faldet bort (f.eks. Payroll Protection Programme), mens stater og lokale myndigheder heller ikke længere får tilstrækkelig føderal hjælp, selvom deres økonomiske situation er stærkt forringet som følge af krisen.

I USA har epidemien udviklet sig lidt forskudt i forhold til i Europa. Der gik et lille stykke tid, fra smitten ramte Europa, til den spredte sig i USA. Uforsigtighed og (for) tidlig genåbning af økonomien i særligt det sydlige USA gav en stigning i smitten over sommeren, mens smitten faldt i Europa. Og først med over en måneds forsinkelse er USA nu ramt af den anden bølge, der har raset i Europa de seneste måneder.

Smitten i USA er fordoblet over de seneste tre-fire uger, og mens USA er langt fra at registrere samme antal tilfælde (pr. indbygger) som Frankrig og Belgien, nærmer man sig Storbritannien, hvor hårde restriktioner er (gen)indført. Det vidner om risikoen for, at USA også må stramme op. I den situation mangler den hånd, der kan gribe økonomien, hvis den falder under nye restriktioner.

Muligheden for i det hele taget at håndtere stigende smitte risikerer at være slemt forringet, da man siden sommeren har forhandlet om nye midler til test og opsporing, men uden resultat. Og humlen er jo, at USA modsat Europa står uden et offentligt sundhedsvæsen, som på egen hånd kan gribe opgaven.

USA’s politiske dysfunktionalitet kan koste dyrt i en krise som denne. 

Vi har ringe forhåbninger til, at de to partier, mens de slås indædt om resultatet præsidentvalget, kan mødes i et kompromis om en økonomisk hjælpepakke. Forhandlingerne har kørt siden juli, men har trods situationens alvor ikke ført til en aftale. Hjælpen til økonomien risikerer først at komme, efter at den nye præsident og Kongres træder til 20. januar.

Og med udsigt til en splittet Kongres vil hjælpen sikkert være ringere end ønskværdigt. Går det helt galt inden januar, vil kompromisvilligheden stige, men så vil skaderne også allerede være mere alvorlige. USA’s politiske dysfunktionalitet kan koste dyrt i en krise som denne.

Læs også