Serier

Danmarks innovationsevne er under pres

Antallet af forskningsaktive virksomheder faldet med over en fjerdedel fra 2009 til 2016. Det tænder advarselslamper, som vi er nødt til at reagere på.

Corona rammer verden

I de årlige globale innovationsundersøgelser kommer Danmark stort set altid med i top-10. Det skyldes, at vi er rigtig gode på input-siden. For eksempel når det handler om at investere i offentlig og privat forskning og om at have et generelt højt uddannelsesniveau m.m. Men vi klarer os ikke særlig godt på output-siden, det vil sige, at vi som nation ikke får nok ud af investeringerne.

Omtrent halvdelen af alle danske eksportprodukter er mellem- eller højteknologiprodukter. Det er lavere end gennemsnittet i EU, hvor knap 57 procent er mellem- eller højteknologiprodukter. Samtidig er antallet af forskningsaktive virksomheder faldet med godt en fjerdedel fra 2009 til 2016, og her er det især de mindre virksomheder, som falder fra.

Tilsammen tænder det nogle advarselslamper, som vi er nødt til at reagere på, for svækkes danske virksomheders evne til innovation og udvikling, kan det meget let gå ud over virksomhedernes evne til at konkurrere - med tab af vækst og job til følge.

I disse måneder nyder netop jobsituationen stor politisk bevågenhed. Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin åbningstale i Folketinget, at det er en central opgave for regeringen at bekæmpe arbejdsløshed, og at vi får de danske eksportvirksomheder godt igennem coronakrisen, da næsten 800.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af eksporten. En anden hovedprioritet er at nå i mål med klimamålene.

Begge opgaver, bekæmpelse af arbejdsløsheden og indfrielse af klimamålene, skærper kravene til innovation og udvikling i danske virksomheder.

Reform af innovationssystemet

I den sammenhæng hilser jeg det velkomment, at Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet i fællesskab igangsætter et arbejde om at forbedre rammerne for samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation. Arbejdet skal bygge på anbefalingerne fra det internationale panel anført af Christian Ketel, der evaluerede det danske innovationssystem i 2019.

Ketel-rapporten viste blandt andet, at der er behov for en reform af det danske innovationssystem på flere fronter – primært for at sikre, at vi får endnu større samfundsnytte af de mere end 22 mia. kr. som Danmark i dag bruger til offentlig forskning. Megen forskning giver samfundsnytte i sig selv, men samfundsnytte er i mit perspektiv også at forskningsindsatsen omsættes i øget innovation og vækst i erhvervslivet. At der er fokus på at forskningsresultaterne fra universiteter og andre videninstitutioner omsættes til konkrete produkter og løsninger i virksomhederne.

Behov for flerstrenget indsats

Jeg mener, at der er behov for at forankre den nationale innovationsindsats politisk og organisatorisk ét sted for at sikre, at vi er på rette kurs med indsatsen og får den koordineret. Det er netop særligt vigtigt med innovationsindsatsen, som i dag krydser mange ressortområder og myndighedsniveauer på sin vej gennem systemet. Her kunne man med fordel tage afsæt i den model, der har set dagens lys på erhvervs­fremmeområdet ved etableringen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Samtidig skal formidlingsindsatsen have et kraftigt løft, så de mest lovende forskningsprojekter får mulighed for at søge en tillægsbevilling gennem etablering af en ny pulje til netop formidlingsformål.

Det kan f.eks. være relevant forskning inden for automatisering og digitalisering. IDA’s nye automatiserings- og digitaliseringsanalyse, ”Hvor langt er danske virksomheder med industri 4.0?”, viser, at virksomhederne primært anvender automatisering og digitalisering til at forbedre produktiviteten, og kun et mindretal bruger den ny teknologi til at udvikle nye produkter, salgsmetoder eller erobre nye markeder.

Der er stor forskel på, hvor meget virksomhederne samarbejder med universiteterne om digitalisering og automatisering. Analysen viser, at godt halvdelen af de højtautomatiserede virksomheder har haft et samarbejde med universiteter eller andre offentlige forskningsinstitutioner, hvor det kun gør sig gældende for cirka halvt så mange blandt de lavtautomatiserede virksomheder.

Derudover er der behov for en national strategi for Danmark som grønt testland. Politikerne har bevilget omkring 2,3 mia. kr. årligt til grøn forskning. Men forskningssatsningen skal understøttes af en sideløbende indsats, så resultaterne af den grønne forskning ender ud i nye grønne løsninger, der udover at løse de konkrete klimaudfordringer, samtidig er med til at understøtte eksportmuligheder for erhvervslivet, og medvirke til at skabe grønne arbejdspladser. Det kræver en væsentlig styrkelse af de danske testfaciliteter.

Der er således behov for en flerstrenget indsats for at få endnu mere samfundsnytte af den offentlige investering i forskning. Derfor er det både oplagt og relevant, at der bliver budt ind med gode ideer og forslag fra alle sider af bordet, når Uddannelses- og Forskningsministeriet og Erhvervsministeriet igangsætter arbejdet om at forbedre rammerne for samarbejdet mellem videninstitutioner og virksomheder om innovation.

BRANCHENYT
Læs også