Debat

Mindre virksomheder skal genstartes, men de må ikke slå sig selv tilbage til start

De mindre virksomheder er en vigtig vækstmotor på vores fælles vej ud af coronakrisen. Derfor har vi brug for et robust erhvervsliv. Der er især tre områder, som lederne i de mindre virksomheder bør rette blikket mod – og indgangen til det nye år er en oplagt anledning.

Det lavere aktivitetsniveau i samfundet er hård kost for landets selvstændige og mindre virksomheder, der på niende måned kæmper for at tackle udfordringer som lavere omsætning, likviditetsproblemer og generel usikkerhed om fremtiden. De seneste restriktioner for juledagene gør det selvsagt ikke nemmere – de nye hjælpepakker til trods.

Ifølge en undersøgelse fra Aarhus Universitet blandt 1.200 små og mindre virksomheder har to ud af tre set fald i omsætningen i større eller mindre grad som følge af coronakrisen, mens kun 4 pct. melder om fremgang. Kigger man på konkursopgørelsen hos SMVDanmark, fremgår det, at især de mindre virksomheder med 10-19 ansatte er bukket under i coronakrisen.

Vi har brug for et stærkt og robust erhvervsliv. Og eftersom de små og mellemstore virksomheder tilsammen står for godt halvdelen af den samlede beskæftigelse, har de afgørende betydning for Danmarks vækst, velfærd og beskæftigelse.

De udgør en vigtig vækstmotor for vores fælles vej ud af coronakrisen. Derfor er det heller ikke lige meget, hvordan de tackler de udfordringer, de møder lige nu.

Mit håb er, at mange vil bruge de indsamlede erfaringer fra i år til at stå stærkere i mødet med fremtiden – både som et springbræt mod nye forretningsmæssige muligheder og som udgangspunkt for et mere solidt økonomisk sikkerhedsnet, der sikrer både medarbejdere og værdier.

Nytåret er ofte lig med overgangen fra ét regnskabsår til et nyt. Det er en helt oplagt anledning til at reflektere lidt ekstra over det forgangne år og bruge erfaringerne aktivt til at lave de ændringer, der skal til for at stå stærkere.

Her er mine bud på tre områder, som bør få ekstra opmærksomhed i de mindre virksomheder i år:

1. Forbedringer af likviditeten
Allerede kort tid efter coronakrisens start blev det tydeligt, at pandemien skabte en likviditetskrise for mange mindre virksomheder. Selvom en lang række virksomheder, herunder os selv, drejede på nogle økonomiske håndtag, for eksempel ved at forlænge betalingsfrister, tilbyde gratis produkter eller momsfrihed i en periode, var realiteten, at mange virksomheder så ordrebøgerne tynde ud, oplevede usikre forsyningskæder, løb tør for likviditet og kreditmuligheder og måtte søge hjælp hos staten.

Jeg ved, at krisen har fået mange virksomheder til at kigge nøjere på deres adgang til likviditet. Nogle har for eksempel oplevet, at de havde for meget kapital bundet i varelagre eller i fakturaer, som kunderne først betaler senere. Ved at justere på arbejdskapitalen var det muligt at frigøre midler, som i øvrigt også mindsker finansieringsbehovet og renteudgifterne.

2. Bedre sikring i tilfælde af det uventede
Flere selvstændigt erhvervsdrivende forsikrer sig nu i tilfælde af nedlukning eller opsagte medarbejdere. Vi har set en markant vækst i salget af lønsikring til private, som især tog fart fra april. For nyligt udvidede vi det til også at dække selvstændigt erhvervsdrivende, hvis de rammes af betalingsstandsning, konkurs, tvangsauktion eller må lukke virksomheden på grund af sygdom.

Vi har også oplevet i år, at cyberkriminelle forsøger at udnytte, at mange arbejder hjemmefra og de sikkerhedsbrister, det medfører. Et cyberangreb kan have alvorlige konsekvenser for en virksomheds økonomi, og vi oplever, at mindre virksomheder i stigende grad tager truslen alvorligt og gør en indsats for at stå imod cyberangreb - både før, under og efter. Det inkluderer tit også en forsikring for at være på den sikre side.

3. Udvikling af nye forretningsmuligheder
Det er velbeskrevet, hvordan mange mindre virksomheder har undgået omsætningstab ved at omlægge til e-handel. Det skifte bør efter krisen udvikles endnu mere for at forbedre virksomhedens overlevelsesevne på lang sigt.

Måske har kundernes forbrugsvaner ændret sig for altid? Måske kan partnerskaber med spillere i andre brancher åbne for helt nye forretningsmuligheder? Måske skal hele kerneforretningen tænkes på ny?

De mindre virksomheder er nødt til at se fremad og lægge en langsigtet strategi for, hvordan deres forretning skal se ud i fremtiden. Målet må ikke være at komme tilbage til niveauet før krisen, for måske kan det overgås.

Det handler altså både om at sikre, at det økonomiske sikkerhedsnet er på plads, og at virksomheden har en attraktiv eksistensberettigelse på langt sigt. Den opgave kan den enkelte virksomhedsleder ikke stå alene med.

For virksomheder med professionelle bestyrelser er det bestyrelsens ansvar at udfordre ledelsen og træffe de nødvendige beslutninger. For de små, ejerledede virksomheder uden en professionel bestyrelse er der brug for hjælp udefra. For de fleste er revisoren en oplagt sparringspartner.

Når årsregnskabet for 2020 skal laves, er det en mulighed for at diskutere, hvordan virksomheden kan blive mere modstandsdygtig i fremtidige krisesituationer.

Har virksomheden undersøgt mulighederne for at sprede sin risiko ved både at være noget for erhvervs- og privatkunder eller ved at have mere end én distributionskanal? Er den seneste krise brugt aktivt til at udfordre sig selv på, om virksomheden er effektiv nok, eller om der er ting, den gør, blot fordi det plejer den? Er man god nok til at spotte de små besparelsesmuligheder, som tilsammen giver lavere omkostninger?

Vi har brug for, at de mindre virksomheder fungerer som vækstmotorer ud af krisen. De skal genstartes, men det må ikke ske ved, at de slår sig selv tilbage til start. Derfor er det så vigtigt, at den enkelte virksomhedsleder omsætter de mange erfaringer fra 2020 til konkret handling, som styrker virksomheden og bidrager til at skabe et endnu mere robust dansk erhvervsliv.

BRANCHENYT
Læs også