Debat

Det kinesiske kommunistpartis trilemma

Overgrebet på den politiske frihed i Hongkong sætter spørgsmålstegn ved de langsigtede økonomiske vækstmuligheder i selve Kina.

Det er altid foruroligende at se civilisation skride baglæns. Navnlig i et land, som minder om ens eget. Hongkong, der lige nu er under angreb fra de kommunistiske magthavere i Kina, har omtrent halvanden gange så stor befolkning som vi og omtrent samme BNP pr. indbygger - lidt over, hvis der korrigeres for købekraftsforskelle.

Det udstiller, at den kinesiske politik med ”et land, to systemer” er skrøbelig. Og i virkeligheden i mere end én forstand. Betegnelsen er møntet på den status, Hongkong blev stillet i udsigt – med fortsat personlig, politisk og økonomisk frihed nogenlunde som i Vesten – under kinesisk overherredømme. Men spørgsmålet er også, i hvor høj grad Kina selv vil kunne fortsætte med at praktisere to systemer: Et autoritært politisk system kombineret med et mere liberalt økonomisk.

Foreløbig tyder det ikke på, at de kinesiske magthavere er parat til at opgive den økonomiske liberalisering, der har skabt enorme fremskridt. Men det er i virkeligheden udtryk for systemets dilemma, for ikke at sige trilemma.

På den ene side er dets stormagtsdrømme betinget af en stærk økonomi. Når kommunisterne i Kina var i stand til at bevare magten, da Sovjetkommunismens korthus brasede sammen, var det, fordi man var villig til at give køb på planøkonomien.

På den anden side står de kinesiske magthavere over for det autoritære regimes klassiske problem med at kombinere grebet om magten med langvarig høj økonomisk vækst. Økonomisk vækst skaber og kræver dynamik, som kan true magtpositionen.

En åben økonomisk orden med fri adgang til at innovere forudsætter i høj grad en åben politisk orden med konkurrence om den politiske magt.

Foreløbig har Kinas økonomiske vækst naturligvis været imponerende. Set i forhold til hungerkatastrofen under kulturrevolutionen er levestandarden steget betydeligt. Den er dog fortsat kun 28 pct. af den danske, mens Hongkongs er 104 pct., målt ved købekrafts-BNP pr. indbygger. I 1966 lå Hongkong på blot 28 pct. af det danske.

Hongkongs score på personlig frihed vil utvivlsomt falde, når de følgende år gøres op.

Hongkongs tigerspring afspejler en høj grad af frihed i efterkrigstiden. Faktisk lå landet på tredjepladsen globalt målt ved ”human freedom index” i 2018, lige over Danmark. Danmark førte svagt målt på personlig frihed, mens Hongkong har en lidt friere markedsøkonomi. Kina lå til sammenligning på en samlet 129. plads.

Hongkongs score på personlig frihed vil utvivlsomt falde, når de følgende år gøres op. Og fremtiden tegner ikke lys, hvis kommunistpartiet fortsat prioriterer sit greb om magten øverst. Det tyder alt på. På sigt kan det også bremse økonomien i Kina.

Læs også