Serier

Regimeskifte i USA: Det muliges kunst for Joe Biden

Biden overtager dirigentpinden midt i en sundheds- og økonomisk krise. Hvordan vil han bære sig ad med at komme igennem på bedst mulig vis?

Corona rammer verden

Om få dage indsættes Joe Biden som USA’s 46. præsident. Og udfaldet af det amerikanske præsidentvalg den 3. november, kombineret med Demokraternes sejr ved begge omvalg i Georgia den 5. januar, betyder, at vi vil se et regimeskifte i amerikanske politik.

Globalisering fremfor protektionisme, regulering fremfor deregulering, miljøvenlig politik fremfor klimafornægtelse, mindre indkomstulighed fremfor selskabsskattelempelser, mindre raceulighed fremfor Black Lives Matter-demonstrationer.

Listen er lang, og indeholder diametralt modsatrettede politiske visioner, mens også enkelte ligheder. Flere forhold betyder, at Joe Biden næppe vil kunne gennemføre hele sin politiske agenda indenfor de første 100 dage, men at vi kommer til at se en ”Bidenomics Light” i forhold til valgløfterne.

Siden 23. marts sidste år har globale aktiemarkeder i høj grad levet på en cocktail bestående af ekstremt lempelig penge- og finanspolitik samt håbet om, at man vil se en betydelig normalisering af økonomierne, når først vaccinerne for alvor er rullet ud.

I det kommende år, og i særdeleshed 2. halvår, skal økonomier og virksomheder derfor levere på disse optimistiske vækstforventninger. I USA har der været store forventninger til finanspolitikken med et blåt flertal i Kongressen.

Da Demokraterne og Republikanerne har lige mange sæder i Senatet, er vicepræsident Kamala Harris tungen på vægtskålen. Der er altså tale om det mindst mulige flertal, og et skrøbeligt et af slagsen. Med kun to store partier, spænder man over et særdeles bredt spektrum, indenfor de fleste politiske temaer.

Eksempelvis stemte de demokratiske senatorer Joe Manchin og Kyrstin Sinema imod en ”New Green Deal” i 2019.

Desuden kræver meget lovgivning et flertal på 60 i senatet. Det er langt fra givet, at den nye demokratiske flertalsleder i senatet, Chuck Schumer, vil kunne få de to nævnte senatorer ind på geled, og endnu mindre sandsynligt, at præsidenten vil kunne få en 1700 mia. dollars stor klimaaftale igennem Kongressen.

Nogle klimatiltag vil Biden dog kunne få igennem via dekreter - præcis ligesom Trump gjorde det med modsat fortegn.

På den helt korte bane er det væsentligt for Joe Biden at få vedtaget en ny stimuluspakke. Det er et væsentligt element i at "bygge bro" til den anden side af pandemien.

To uger inde i det nye år stiger antallet af smittede fortsat kraftigt, og antallet af døde ligger i skrivende stund omkring 4.000 om dagen. Aftalen med Republikanerne lige før jul var væsentligt mindre, end Demokraterne ønskede sig. Ikke mindst forventes det, at arbejdsløshedschecken på 600 dollars bliver forøget til 2000 dollars.

I bekræftende fald vil det øge indkomsten med gennemsnitligt 11 pct. for de 60 pct. med laveste indkomster.

Og checken er tiltrængt. Overalt har covid-19 en social slagside, således at de ufaglærte rammes hårdest. Alene i december mistede 372.000 amerikanere i restaurationsbranchen jobbet. Og mange står uden nogen arbejdsløshedsforsikring.

Ud over en større check vil en ny stimuluspakke også indeholde støtte til stater og lokalregeringer. Joe Biden har den 14. januar fremlagt en stimuluspakke på 1.900 mia. dollars. Senere på foråret vil man tage hul på diskussionen af en langsigtet plan for infrastrukturinvesteringer.

Mens de fleste republikanere vil være enige i behovet for omfattende infrastruktur-investeringer, så kan det blive vanskeligere af blive enige om finansieringen. Biden-administrationens ønsker om højere skat for øverste indkomstgruppe samt stigende selskabsskat kan blive en stor kamel at sluge for Republikanerne.

Desuden er stigende selskabsskatter formentlig også betinget af, at de positive forventninger til den økonomiske udvikling bliver indfriet.

For aktieinvestorer kan et af de store temaer for det kommende år blive regulering. Ikke mindst i form af anti-monopollovgivning for nogle af de største teknologiselskaber. Denne proces var allerede i gang før valget, og Republikanerne er ikke fremmede herfor.

Men lyden på vandrørene antyder dog, at Demokraterne er villige til at gå noget længere end republikanerne. I de seneste 10 år har de fem største teknologiselskaber vokset sig så store, at markedsværdien nu udgør 20-25 pct. af markedsværdien for de 500 største selskaber.

Afkastet har desuden været cirka tre gange så højt (cirka 24 pct. om året de sidste 10 år), som for de 495 øvrige selskaber.

Dette har i nogen grad kunnet lade sig gøre på grund af selskabernes monopollignende status. Forventninger til øget regulering og lovgivning på området kan derfor udgøre en væsentlig risikofaktor for disse superstar teknologiselskaber. Øget regulering kan også forventes indenfor energisektoren samt sundhedssektoren.

Måske ”Bidenomics Light”, men ikke desto mindre et regimeskifte i forhold til de seneste fire år.

BRANCHENYT
Læs også