Serier

Er din virksomhed klar til en grøn genstart?

Vi skal udnytte krisen til at genstarte på en grønnere måde.

Corona rammer verden

Med den begyndende udrulning af covid-19-vacciner er der efter et års nedlukning nu endelig lys for enden af tunnelen. En mørk periode med hjælpepakker, lønkompensation og nedlukkede virksomheder kan forhåbentligt snart afsluttes.

Foran os ligger nu en omfattende genopretning af dansk økonomi og erhvervslivet. Der skal gang i væksten, og danske virksomheder skal igen have ordrer i bøgerne og sorte tal på bundlinjen.

Selvom mange virksomheder uden tvivl står og tripper for at komme i gang, så er der brug for, at de ikke bare kaster sig hovedkulds ud i væksttiltag og “business as usual”. For hvis virksomhedernes genopretningsstrategier ensporet kun fokuserer på vækst, risikerer mange at komme til at skyde sig selv i foden.

Der er i høj grad brug for, at genopretningen af hele økonomien og af hver enkelt dansk virksomhed tager afsæt i vores nationale og globale klimamålsætninger. Der må med andre ord tænkes klimaomstilling og mindre CO2-aftryk ind i virksomhedernes planer for de kommende år.

Det synes at være en bunden opgave, både når man kigger i de gruopvækkende klimarapporter, men også når man kigger på de aktuelle markedstrends.

Der varsles nemlig i dag nye klimavinde. Joe Biden siger stort “ja” til klimaet.

Flere og flere investorer stiller store og kompromisløse klimakrav til virksomheder. Danmark er efterhånden langt fra alene med en meget ambitiøs klimamålsætning. Flere lande har taget udfordringen op, og der udspiller sig nærmest et våbenkapløb om, hvem der først kan blive CO-neutrale. Generation Z har Greta Thunberg-plakater hængende på væggen. Der er varslinger om kommende CO-skatter.

Det går altså kun én vej - og det må virksomheder tage højde for.

Virksomheder - både store og små - skal være sig bevidste om og forholde sig til både de risici, men også muligheder, som klimaet rummer, ligesom de skal have forståelse for, hvad en klimaomstilling indebærer i praksis.

Gør alle virksomhederne ikke dette nu, vil de inden for få år blive ramt af et langt større omstillingspres og langt flere indgribende tiltag, end vi har set under covid-19.

Coronakrise på steroider

Som verdenssamfund er det afgørende, at vi handler, for manglende klimahandling vil ifølge eksperter få coronakrisen til at ligne en krise i småtingsafdelingen.

Omkring år 2070 vil de årlige, globale omkostninger forbundet med manglende klimahandling være i omegnen 33.250 mia. kr. for så at stige hvert år og formentlig nå svimlende 191.000 mia. kr. om året for vores efterkommere på planeten i 2200-erne.

Med andre tal kan det betyde en 10 pct. reduktion i BNP omkring 2050 eller 25 pct. i 2100. Det er i hvert fald estimaterne for en nylig udregning fra University College of London og Carbon Disclosure Project, som er baseret på en lang række økonomers forskning.

Tilsvarende har økonomer for nyligt udregnet coronakrisens globale, økonomiske konsekvenser. De vurderer, at det beløber sig til 61.575 mia. kr. Men modsat klimaet, er dette et engangsbeløb.

Der er altså klare samfundsøkonomiske argumenter for, at klimaet ikke ender som en slags coronakrise på steroider, hvad angår det økonomiske. Her vil de store tab - som under coronakrisen - være noget, som i høj grad vil ramme netop virksomheder, da de vil opleve fysiske skader, forstyrrelser i forsyningskæder, mangel på visse råstoffer, dramatiske ændringer i efterspørgsel, samt uforudsigelig - måske hasteindført - lovgivning.

Nedlukningen af hele minkerhvervet er blot en forsmag på, hvad der kan vente mange sektorer og virksomheder, hvis ikke de formår at handle proaktivt på klimaet. Og der vil næppe være økonomisk råderum til samme typer af lukrativ kompensation, som minkejerne har fået.

Der er derfor al god grund til for virksomheder at øge deres resiliens mod effekterne af de kommende års og årtiers klimaturbulens.

Mulighederne findes

Klimaomstilling er dog langt fra kun risici, tab og krisehåndtering. Griber virksomheder det rigtigt og strategisk an - og forstår at udnytte de muligheder, som omstillingen bringer med sig - kan det betyde ny vækst.

En gennemtænkt klimastrategi kan åbne døren til nye besparelser, nye markeder, nye kunder og samarbejdspartnere, og hermed mulighed for at bruge klimaomstillingen som et afsæt for kunne at vækste sig ud af coronakrisen og for at stå velforberedt til at gribe de muligheder, som en ny klimatid åbner for.

Og det er der mange virksomheder, som i dag har forstået og agere ud fra.

Tag eksempelvis frugt- og grøntvirksomheden Fresh.Land, der via en digital forretningsmodel kan afkorte afstanden mellem producent og forbruger, og hermed spare CO2, minimere madspil og bevare friskheden af deres produkter. Virksomheden er vækstet vildt under coronakrisen og sælger sine klimavenlige produkter i stor stil.

Et andet eksempel er energiselskabet Ørsted, som bare for 10 år siden var kulsort, men nu kan fremvise sine flotteste - og helt klimavenlige - resultater. Ørsted er netop atter en gang blevet kåret til verdens mest CO2-venlige energiselskab.

Og de globale markedsmuligheder synes i dag enorme på tværs af sektorer og brancher. Ifølge erhvervsalliancen “Better Business, Better World” vil det globale marked for klima- og energieffektive løsninger til bygninger frem mod 2030 vokse til 4.860 mia. kr. om året.

Nye typer emballageløsninger rummer et globalt markedspotentiale på mellem 272 og 442 milliarder kroner. Markedsmulighederne for virksomheder, der leverer svar på det massive fødevarespild, er vurderet til at være på op til 4254 milliarder kroner globalt set. Og sådan kan listen fortsætte.

Klimaet skal tænkes ind forretningen                  

Tal fra før covid-19 ramte viser dog, at kun 11 pct. har lavet beregninger over deres CO2-aftryk. Det er en forudsætning at kende sine tal for at kunne lave en klimaomstilling, så tallet vidner om, at næsten 9 ud af 10 virksomheder endnu ikke har klimaet rigtigt med - og at de dermed heller ikke står rustet til at møde de hastigt udviklende nye forbrugerkrav, kommende CO2-afgifter eller stadig voksende klimakrav fra leverandører og kunder.

Derfor kalder den mavepuster, som covid-19 har været for mange virksomheder, på, at direktørerne, bestyrelserne, medarbejdere rundt omkring i de danske virksomheder sætter klimaet på dagsordenen og forholder sig aktivt til, hvordan de kan klimasikre deres forretning - og dermed også deres indtjening de kommende år.

Det kræver en analyse af ens virksomheds klimasårbarhed, vækstmuligheder, men det kræver også konkret data, en klimastrategi og igangsættelse af en række CO2-reducerende virkemidler. Og det er ikke noget nogle virksomheder har råd til at vente med, hvis vi skal undgå, at de kommende år bliver endnu mere turbulente end det foregående.

Både store og små virksomheder - hvor uoverskueligt tiden end føles lige nu - bør derfor forstå og agere ud fra, at klimaet er trådt stærkt ind i midterfeltet af erhvervslivet og vil blive en nødvendig del af alle virksomheders hverdag - allerede i dag.

BRANCHENYT
Læs også