Serier

Mine børns lærere er uundværlige - og seks andre perspektiver på et skoleår i coronaens tegn

Coronapandemien kan og SKAL være en gamechanger i forhold til, hvordan vi arbejder i den danske grundskole.

Corona rammer verden

Jeg er nok ikke den eneste forælder, der det seneste år har siddet med svedige håndflader og en smule åndenød, når endnu en Aula-besked er tikket ind midt i et Teams-møde med et link til en undervisningsportal, som mine børn skulle bruge i undervisningen dagen efter.

Hvis der er noget, coronapandemien har lært os, er det, at det er umådeligt svært at drive en velfungerende hjemmeskole under samme tag som en travl hjemmearbejdsplads. Til gengæld har nedlukningen af landets skoler givet en kærkommen lejlighed til at nuancere den ofte polariserede debat om brugen af digitale læremidler i den danske grundskole. Lad mig dele seks perspektiver på et skoleår i coronaens tegn.

1. perspektiv: En balanceret undervisning

End ikke de mest kategoriske teknologioptimister kan efter flere ugers hjemmeskole påstå, at digitale læremidler på alle måder er den analoge undervisning overlegen. Samtidig skal man virkelig have taget hjemmehæklede skyklapper på, hvis man ikke kan se visse fordele i de nye teknologier. Coronapandemien har potentiale til at blive gamechanger i forhold til, hvordan vi forstår og anvender digitale læremidler i den danske grundskole, men det er tydeligt, at det digitale fungerer bedst i fornuftig balance med den analoge verden.

2. perspektiv: A- og B-hold

Inden den første nedlukning af skolerne for snart et år siden var det 36 procent af landets lærere, der aldrig eller næsten aldrig anvendte digitale læremidler i deres undervisning. Det tal ser meget anderledes ud i dag, hvor teknologierne er blevet en forudsætning for, at undervisningen overhovedet kan gennemføres.

Hele det danske lærerkorps har i løbet af det seneste år for alvor fået deres ilddåb med digital undervisning, og de har gjort sig mange erfaringer om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer. Coronapandemien har således været med til at modne brugen af undervisningsteknologierne, og det giver et markant bedre udgangspunkt for en ordentlig debat om det, det først og fremmest handler om, nemlig hvordan vi sikrer en bedre og mere relevant undervisning for vores børn.

3. perspektiv: Et nødvendigt kompetenceløft

Det seneste års coronarestriktioner bør give anledning til, at vi lægger den trivielle debat om antallet af skærme i grundskolen bag os og i stedet fokuserer på, hvordan vi sikrer de bedste rammer for vores børns læring.

Inden den første coronanedlukning af skolerne svarede hver tredje lærer, at de ikke havde fået kompetenceløft inden for digitale læringsteknologier i de seneste tre år. Det er dybt bekymrende.

Hvis lærerne skal indfri det store, uudnyttede potentiale i de digitale læremidler, kræver det mere træning. Det er et ledelsesmæssigt ansvar, som der bør sættes fokus på, når landet åbner op igen.

4. perspektiv: Næste generations kompetencer skal grundlægges og udvikles allerede i grundskolen

Selvom alle fremskrivninger peger på, at digitale kompetencer vil være essentielle i den verden, eleverne kommer til at møde som voksne, er det naivt at tro, at mere teknologi i skolen i sig selv kan ruste eleverne til fremtidens digitale arbejdsmarked.

Men hvis lærerne får frie hænder til at bringe deres faglighed og erfaringer fra det seneste år i spil og skabe det rette samspil mellem digitale og analoge læremidler, har teknologierne også potentialet til at løse mange af de udfordringer, vi står over for i dag.

5. perspektiv: Lærerne kæmpede sig igennem coronanedlukningen uden en strategi

Der er behov for både lands- og lokalpolitisk vilje til at sætte retningen for, hvordan man skal arbejde med digitale læremidler. Det er nemlig en smule beskæmmende i et land, hvor størstedelen af undervisningen foregår digitalt, at det før nedlukningen kun var omkring halvdelen af landets skoler, der havde udarbejdet en konkret strategi for undervisning med og om teknologi.

Indtil nu har det i høj grad været den enkelte lærers ansvar at formulere retningen for brugen af digitale læremidler i den enkelte skole, men sådan bør det ikke være. Det bør være et politisk eller ledelsesmæssigt ansvar at sætte retningen og formulere rammerne – præcis som man har gjort det i Sverige.

6. perspektiv: Bedre forhold for lærerne

Tilbage til hjemmeskolen, hvor vi kan glæde os over, at lærerne efter mange år på øretævernes holdeplads har kunnet nyde noget af den anseelse og respekt, som lærerfaget fortjener. Her har Danmarks Lærerforening og den øvrige fagbevægelse et godt udgangspunkt for at tage en konstruktiv dialog med politikerne om, hvordan man sikrer lærerne endnu bedre vilkår for fortsat at udvikle den danske grundskole.

Jeg er optimist. Det skal nok gå.

BRANCHENYT
Læs også