Serier

Fem år senere er ISS måske tilbage til udgangspunktet

ISS-investorerne er skuffede og slidte. Hvis de spørger sig selv, hvorfor der skal gå så længe, før tingene igen bliver normale, er det forståeligt. 

Corona rammer verden

Regnskabet for 2020 skal hurtigst muligt glemmes, hvis man er på investeringshold med ISS.

Covid-19 har gjort rigtig ondt og ændret meget, men absolut ikke det hele og alt. Først om to år, i 2023 – der hvor også Danske Bank vil måles, vejes og vurderes på sin fremtid – tør den nye topchef Jacob Aarup-Andersen love, at der er mere økonomisk sikker grund under fødderne.

2023 er ikke kun langt væk. Det vil være fem år efter, at de svingende resultater satte ind. Dengang den normale 5 pct. organiske vækst og de 5-5,5 pct. i indtjeningsmargin blev udfordret.

Flere og større kontrakter gav ikke den ønskede indtjening, og der var for meget slinger i valsen. Investorerne blev urolige, men det skulle senere vise sig desværre kun at være begyndelsen på fem års ørkenvandring, hvis det går efter udmeldingerne.

Lad os håbe de udmeldinger er ”minimumsstandarder”.

I 2019 var det stadig forventningerne, at indtjeningen ville vende tilbage til 5,5 pct. ISS var et ”asset-light”-selskab hvor risikoen således set ud fra et kapitalsynspunkt højest er moderat. Nogle måneder inde i 2020 var det udsagn noget udfordret.

Det var dengang hele verden efterhånden havde lært covid-19 bedre at kende på den slemme måde. Alle kunne naturligvis se, at når verden blev lukket ned, ville der blive brug for meget mindre ”facility service”.

2020 gik. ISS udnævnte Jacob Aarup-Andersen som ny topchef, og han tiltrådte den 1. september 2020. Mange investorer har nok formentlig tænkt, at efter en hovedrengøring, ville ISS relativt hurtigt komme tilbage i ”normal” gænge igen.

Den første rigtige prøve på ISS’ kortsigtede indtjeningsformåen kom ved strategiopdateringen i december 2020. Mange blev skuffede; de fleste en hel del endda. Fokus og udmelding var ikke længere på, hvor fleksibel en asset light-forretning ISS var. Fokus var på at styre butikken uden om alle de rev, der var i farvandet.

Udmeldingen var, at indtjeningen i 2021, målt som indtjeningsmargin, ville blive i niveauet 2 pct. Altså milevidt fra de tidligere langsigtede 5,5 pct. Men det skulle blive langt værre. Først i 2023 – altså tre år efter covid-19 blev verdenskendt - forventer ISS at have en driftsmargin, som blot kan ane tidligere tiders. I hvert fald hvis ”mindst 4 pct.” kan oversættes som ”tæt på 5,5 pct.”.

Det er uden diskussion et faktum, at ISS er blevet ekstremt hårdt ramt af covid-19, men der er en sidste holdbarhedsdato på, hvor længe man kan blive ved med at hævde, at covid-19 skal være syndebuk for alt.

Udbyttet for 2019 blev sløjfet. Det samme gælder for årene 2020, 2021 og 2022. Det handler om at fortælle investorerne, at pengetanken skal fyldes op, før der igen kan udloddes, og at kreditvurderingen ikke må komme i fare. Forståeligt.

Det som er mærkeligt er, hvorfor det skal tage så mange år at vende tilbage til ”udgangspunktet”. Eller sagt på en anden måde: Man kan ikke undgå at få det indtryk, at udfordringer blev skubbet foran sig.

En seksårig kontrakt med forsvaret ser meget problematisk ud og vil formentlig blive ophævet, men var ISS ikke grundige nok med at indgå den? Den største kontrakt i ISS’ historie blev indgået i 2019 med Deutsche Telekom. I 2020 blev den tabsgivende, og hvem ved, om det også kan blive tilfældet de kommende år eller i det mindste, at profitabiliteten vil være lav.

ISS-investorerne er skuffede og slidte. Hvis de spørger sig selv, hvorfor der skal gå så længe, før tingene igen bliver normale, hvad det så end vil sige, forstår jeg det godt. Man kan få den tanke, at problemdåserne har været sparket ned ad vejen, når de tidligere kom i vejen.

Læs også