Serier

Bankerne er dem, de andre ikke må lege med

Et skærpet ansvar for ledelsen af finansielle virksomheder er på vej. Vi skal passe på, at vi ikke lammer bankerne med detailregulering og compliance. Nok medvirkede uansvarlig ledelse til finanskrisen. Men det gjorde også politikerne med en hæmningsløs deregulering af sektoren.

Corona rammer verden

Bankerne har siden finanskrisen været fredløse. Den socialdemokratiske regering har skamredet bankerne i et uhæmmet, populistisk felttog. Bankerne er the usual suspects, som regeringen ukritisk giver skylden for hvad som helst.

I fjor blev bankerne idømt en bøde – et samfundsbidrag ifølge Socialdemokratiet. Men hvorfor er det kun bankerne, der skal betale samfundsbidrag? Hvorfor kan medicinalindustrien ikke også være med? Og hvad med byggeindustrien eller tobaksindustrien eller spilleindustrien eller …?

Bankerne var ikke ene om ansvaret. De dansede blot i takt til musikken. Det var politikerne, der bestemte musikken.

Ja, bankerne havde et stort medansvar for, at det kom til en finanskrise, og ja, det er nok muligt, at for mange bankdirektører gik fri under opgøret efter krisen. Men det er uheldigt, når regeringen lægger et helt erhverv for had. Det er uheldigt for bankerne. Og for samfundet – for danskerne, som det hedder på socialdemokratisk.

Bankerne var ikke ene om ansvaret. De dansede blot i takt til musikken. Det var politikerne, der bestemte musikken. Med Thatcher og Reagan, der var inspireret af ærkeliberalister som von Hayek og Friedman, skyllede en bølge af nyliberalisme ind over den vestlige verden. Markedet blev gud. Men det gik for vidt. Navnlig med dereguleringen af den finansielle sektor.

Reagan indsatte i 1987 Alan Greenspan som formand for den amerikanske centralbank. Greenspan, også kaldet Oraklet, der havde mange disciple, troede fuldt og fast på, at markedet ville regulere sig selv. Bankerne ville afholde sig fra at handle uansvarligt; det ville jo blot svie til dem selv, om de gjorde det. Simpelt, men naivt. Stærkt overdrevne optionsordninger i de store banker, og i Roskilde Bank, tilskyndede topcheferne til at satse hele butikken.

Greenspan kom i øvrigt til at lægge navn til den såkaldte Greenspan-put. Når markedet (læs aktiemarkederne) truede med at tabe pusten, stod centralbankerne klar med rentenedsættelser og mere likviditet. Ringer det en klokke? Ja, mon ikke.

I Danmark købte politikerne hele pakken. Bankerne, der tidligere havde opgjort regnskabet efter et forsigtighedsprincip, blev så sent som i 2005 pålagt at anvende et neutralitetsprincip. Enorme hensættelser blev indtægtsført. De kunne nu anvendes som udbyt­te eller som grundlag for en ekspansion af udlånene. Med en adgang til at geare egenkapitalen indtil det uansvarlige satte myndighederne turbo på udviklingen.

Det har vist sig vanskeligt at placere et ansvar, strafferetligt og erstatningsretligt, efter finanskrisen. Det skal der nu gøres noget ved. I november 2019 nedsatte erhvervsministeren det såkaldte Ansvarsudvalg. I januar offentliggjorde udvalget en række anbefalinger, der skal gøre det nemmere at gøre et retligt ansvar gældende efter den finansielle lovgivning.

Udvalget har været vidt omkring. Ud over det straffe- og erstatningsretlige ansvar for ledelserne i de finansielle virksomheder beskæftiger udvalget sig med de omstridte fratrædelsesordninger, der blev uddelt i forbindelse med regulære bankkrak. Også fit & proper-reglerne, som ikke var en del af kommissoriet, får et par ord med på vejen.

Vi troede vel, at emnet var udtømt, efter at det har vist sig lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for Christian Sagild at komme ind i Danske Banks bestyrelse.

Det uforløste forhold mellem Kollerup og den finansielle sektor kom til udtryk i Ansvarsudvalgets sammensætning. Udvalget havde 10 medlemmer; alligevel blev der ikke plads til en repræsentant for sektoren. Men hvad pokker, regeringen aflivede 15 millioner mink uden at rådføre sig med branchen.

Dog havde man i udvalget fundet plads til en erfaren, forhenværende bankdirektør, der af erhvervsministeren var udpeget som ekspert. Men det var en travl ekspert med sæde i bestyrelsen for tre systemisk vigtige finansielle institutter; i to af dem som formand.

Herudover var eksperten formand for bestyrelsen i en større investeringsforening, næstformand i et stort forsikringsselskab og medlem af bestyrelsen i et af Danmarks største livs- og pensionsforsikringsselskaber.

Efter fit & proper-kravene i lov om finansiel virksomhed må et medlem af bestyrelsen i et SIFI-institut besidde maksimalt fire bestyrelsesposter. I alt. Det var ironisk, at Ansvarsudvalget af egen drift valgte at beskæftige sig med netop fit & proper-kravene. Måske Kollerup skulle tage medicinen selv, inden han lader Ansvarsudvalget ordinere den til andre.

Forfatteren var under finanskrisen af Finansiel Stabilitet indsat i ledelsen af et par af de forulykkede banker.

BRANCHENYT
Læs også