FH-forslag om højere dagpenge betyder færre i job
Der er ingen grund til, at skatteyderne skal betale for højere dagpenge. De lavtlønnede har allerede en høj dagpengedækning, og de højere lønnede kan for få penge tegne en privat forsikring og modtage 5000 i tillæg til dagpengene.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har foreslået, at dagpengene øges med 4.000 kr. for ledige, der bl.a. har været i job i to ud af de tre seneste år. Dette skulle gælde for de tre første måneders ledighed. Dermed hæves de maksimale dagpenge fra 19.000 til 23.000 kr.
Desuden foreslår FH, at Thorning-regeringens reduktion i dagpengene i 2022 og 2023 bortfalder. Forslaget kan selvfølgelig virke tiltalende for mange, men det har en række negative konsekvenser.
En del af motivationen for forslaget er, at for mange danskere udgør de maksimale dagpenge på 19.000 kr. omkring halvdelen af lønnen. Og for højtlønnede ingeniører og læger måske blot en tredjedel.
Her overses det, at der er et veludviklet privat forsikringssystem, hvor lønmodtagere kan købe en tillægsforsikring for få hundrede kroner om måneden og ad den vej få 5.000 kr. i tillæg til dagpengene. Personer, der tjener ca. 40.000 kr. og derover, kan sagtens selv købe en sådan forsikring.
Der er derfor ikke nogen grund til, at danske skatteydere skal betale for højere dagpenge. Ser man på lavtlønnede har de en høj dagpengedækning i dag. Hvorfor skal skatteyderne betale for, at højere lønnede får højere dagpenge, når de selv kan betale for det via en forsikring?
Gevinsten ved lavtlønsjob er i dag 6-800 kr. om måneden for en enlig, når man sammenligner maksimale dagpenge på 19.000 kr. Det bliver vendt til et tab de første tre måneder, da dagpengene for mange ledige vil udgøre 23.000 kr. om måneden. Det er ikke hensigtsmæssigt. Det bør altid kunne betale sig at tage et lavtlønsjob.
Der er endvidere 125.000 danskere, der har en løn, der er lavere end det, der svarer til 23.000 kr. i dagpenge. Der er ikke fair, at dagpengemodtagere får mere i en offentlig ydelse end disse 125.000 får ved at arbejde.
FH vil øge dagpengene de tre første måneder som ledig. Her overses det, at rigtig mange ledige (heldigvis) finder et job i løbet af de tre første ledighedsmåneder. FH’s forslag om højere dagpenge vil selvklart reducere denne afgang fra ledighed.
Højere dagpenge risikerer desuden at hæve mindstelønnen på arbejdsmarkedet. Hvis mindstelønnen hæves, er der flere, der ikke kan få et job, fordi deres produktivitet ikke matcher den højere mindsteløn. Dermed skubbes endnu flere svage grupper ud af arbejdsmarkedet, f.eks. flygtninge. Dvs. grupper på kanten af arbejdsmarkedet risikerer at betale prisen for FH’s forslag.
Forslaget vil reducere beskæftigelsen mærkbart. I forvejen har Mette Frederiksens politik reduceret beskæftigelsen med 10.000 personer. Dette beskæftigelsestab bliver endnu større, hvis hun gennemfører FH’s forslag.
Ifølge FH koster forslaget 2,2 mia. kr. for statskassen. FH har ikke angivet finansieringsforslag. Hvis det skal finansieres via højere skat, kommer det oveni Mette Frederiksens hidtidige skattestigninger på i alt 12 mia. kr.
