Debat

Hver fjerde mand er sin kone utro. Hver fjerde. Kalder det på en firmapolitik?

Utroskab kan blive en dyr omgang. Også for firmaet der fejer op efter skilsmissen. Var det noget vi skulle tale lidt om?

Hvis du er over 40, kan du måske huske en tid, hvor ansattes forbrug af alkohol var en privatsag. Jeg kan. Direktøren i kontoret med panoramaudsigt var visse eftermiddage i omegnen af ukontaktbar af druk. Det blandede firmaet sig ikke i.

Hvad vil vi om nogle år tænke om utroskab? Eller mere præcist: En leders forbrug af kvinder eller mænd ved siden af sin partner derhjemme.

Jeg spørger, fordi hver fjerde danske mand har været sin nuværende kone/kæreste utro. Nuværende. Læs gerne selv side 407 i rapporten ”Sex i Danmark”, baseret på 47.718 parforholdsramte danskeres tilkendegivelser om deres sexliv til et forskerteam fra Aalborg Universitet og Statens Serum Institut. Og – hver fjerde. For at sige det på statistisk: Dobbelt så mange mænd i Danmark har affærer som et overforbrug af alkohol. Læs gerne selv Kræftens Bekæmpelses rapport fra 2018 om danskernes alkoholvaner.

Hvis du er over 50 år, kan du måske huske en tid, hvor folk temmelig ugeneret kørte spritkørsel, vanvidskørsel og uden kørekort. Jeg kan. Typografen, der aldrig havde fået taget kørekort, trillede hver morgen ind på p-pladsen i sin røde Lada, og kørte derfra op ad eftermiddagen med fire-fem guldbajere under vesten. Det blandede firmaet sig ikke i. Det var mandens egen sag.

Utroskab er kanoniseret brud på tillid

Anders Heide Mortensen

Nu er tiden en anden, og jer under 30 vil jeg i den anledning gerne spørge, om tiden eventuelt kunne være blevet SÅ meget en anden, at virksomheder bør blande sig i medarbejderes og lederes utroskab. Ikke af moralske årsager. Men af årsag x, y og z, som har at gøre med rygtedannelser på arbejdspladsen, halve sandheder om sine whereabouts og risikoen for, at virksomheden og kollegerne skal samle op på en skilsmisse, en flytning og en samværsordning, hvis utroskaben bliver opdaget.

”Opdaget” med en fed, rød streg under, fordi forskerne i undersøgelsen definerer utroskab som ”sex med et andet menneske uden den nuværende ægtefælles/kærestes/partners accept”. De finere kulturradikale versioner af udenomspul såsom aftalt partnerbytte og åbent ægteskab tæller altså ikke med i den statistik, hvor 23 procent og mændene og 14 procent af kvinderne oplyser at have været deres nuværende ægtefælle/kæreste utro. Det gør kun sex uden partnerens accept.

Sex uden partnerens accept behøver ikke at være en dealbreaker, men vores samfund og retssystem har forståelse for, at partneren handler på opdagelsen. Så har man ikke sagt for meget. Ved at henvise til utroskab kan man både begære lynskilsmisse og forvente forståelse i Statsforvaltningen for sin ex-partners manglende driftssikkerhed som forælder. Utroskab er kanoniseret brud på tillid.

Derfor kan man muligvis kalde det storsindet, at arbejdspladser IKKE har en politik i forhold til fænomenet utroskab. Eller skulle man i stedet for fænomen bruge ordet epidemi - når knap hver femte dansker er angrebet?

Uden at lægge et moralsk filter ned over sagen, er det vel en tanke værd, hvorfor en leder regnes som dømmekraftmæssigt forhutlet, hvis vedkommende kører hjem fra firmajulefrokosten med en promille, der kan koste kørekortet – men har et lille privat anliggende at udrede med sin kone, hvis han og en kvindelig kollega forlyster sig i p-kælderen på en måde, der kan koste hans ægteskab? Og dermed sætte en lavine i gang, der langt fra er nogen gratis omgang for arbejdsgiveren.

Statistikken kan måske gøre de kommende fridage akavet tavse i sommerhuse og samtalekøkkener.

Anders Heide Mortensen

Det kunne de under 30-årige og landets HR-chefer måske tænke over, før kontorarbejdspladserne igen er fuldt coronaåbne og flirten igen kører i kantinen.

Og hold nu for F…. tidens forargelsesbegejstring ude af ligningen. Det er ikke et forslag, det er en ordre. Når hver fjerde voksne danske mand og hver sjette kvinde har haft en affære ved siden af sit nuværende forhold, kan man næppe være i chok over, at et tema før eller siden kan komme på dagsordenen. Af rent praktiske årsager.

Statistikken kan måske gøre de kommende fridage akavet tavse i sommerhuse og samtalekøkkener. Lammekøllens stegetid kan bære en samtale, vejret kan også, og der er da også forholdsvis lave frugter at plukke i en ordveksling om haven, carporten og kalkfjerning i badeværelset. Derefter kan det knibe. Men frygt ikke.

Den belgiske psykoterapeut Esther Perel har skrevet fantastiske bøger om det lange parforholds udfordring. Vi forlanger, at det skal levere den fuldkomne, ultimative tryghed. På den ene side. På den anden side kræver vi, at det skal levere pirring, spænding og begær. Så siger jeg ikke mere.

God påske.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

BRANCHENYT
Læs også