Serier
BREAKING

Hvordan rammer krisen inflationen og boligmarkedet?

Indtil videre har inflationen og renterne i Europa ikke bevæget sig nok til, at det for alvor kan mærkes på det danske boligmarked. Men vil det fortsætte, når den globale økonomi åbner?

Corona rammer verden

Hvad kan man forvente af inflationen ovenpå en global sundhedskrise? Det er et af de mest fundamentale spørgsmål, der har præget udviklingen på de finansielle markeder igennem de seneste måneder - herunder hvilken betydning det får for værdiansættelsen på aktiemarkedet og af andre risikofyldte aktiver - og hvordan det i sidste instans kan komme til at påvirke f.eks. boligmarkedet?

Den lange amerikanske rente er siden november steget med 1 procentpoint til 1,75 og har igennem perioden drevet gæk med det finansielle marked. For det første igennem pæne kursfald på amerikanske obligationer, som de fleste næppe havde forventet så hurtigt - og med en vis afsmitning på det europæiske obligationsmarked. For det andet ved at have genereret relativt store sektorrotationer på det globale aktiemarked.

Samtidig har det stigende rentespænd mellem USA og Europa drevet dollarkursen overfor euro op i det højeste niveau siden november 2020. Det gælder også over for den danske krone, som er faldet til omkring 6,30 USD/DKK til glæde for både danske eksportvirksomheder og danske investorer med amerikanske aktier.

Indtil videre har renterne i Europa – takket været obligationsopkøb fra den europæiske centralbank – ikke bevæget sig nok til, at det for alvor kan mærkes på det danske boligmarked. Men vil det fortsætte, når den globale økonomi åbner, og hvis de amerikanske renter fortsætter op, når Fed mod slutningen af året eller starten af næste år sandsynligvis begynder at indikere enden på den meget lempelige corona-relaterede pengepolitik?

Blandt økonomer har der været enighed om, at inflationen rent teknisk ville stige i 2021 på baggrund af de store fald sidste år. Det har vi allerede set over to omgange – først fra december til januar og senest i marts. Ligeledes er der enighed om, at inflationen vil stige en smule mere i forbindelse med genåbningen af økonomierne. En del råvarer er steget, ligesom der er en kapacitetsmangel inden for mange sektorer, der kan drive priserne højere op i en periode – særligt når milliardstore opsparinger skal brændes af under en kommende genåbning af økonomien.

Stiger inflationsforventningerne i samfundet, er der risiko for, at renterne skal højere op end i dag. Specielt i Europa, hvor de p.t. holdes kunstigt under 0,0.

Men så ophører enigheden også. For hvorvidt inflationen kommer til at finde et permanent højere leje eller om den – som både ECB og Fed synes at hælde til – vil falde tilbage, vil afgøre den pengepolitiske tilgang og ikke mindst timing på begge sider af Atlanten. Med andre ord, hvor velforankret er inflationen i samfundene omkring målet, som for de fleste lande er omkring 2 pct.? Stiger inflationsforventningerne i samfundet, er der risiko for, at renterne skal højere op end i dag. Specielt i Europa, hvor de p.t. holdes kunstigt under 0,0 pct.

For at få en ide om, hvad inflationsforventningerne er, kan man kigge tre forskellige steder hen. Første sted er obligationsmarkedet, hvor forskellen mellem to obligationstyper giver den implicitte inflationsforventning. Det er den, som nok i første omgang har fået markedet til at frygte, at inflationen igen er opadgående og – med et forventet historisk boom i den globale økonomi - måske på en måde vi ikke har set i en del år? De to andre steder er de såkaldte inflations-surveys blandt forbrugere samt forventninger blandt professionelle prognosemagere som økonomer hos f.eks. banker og universiteter. Begge steder er der relativt stabile forventninger, der flugter med centralbankernes mere afdæmpede forventninger.

Noget tyder på, at der pt. er tale om midlertidige prisstigninger, som på den korte bane vil falde tilbage til niveauer, som fortsat ligger under centralbankernes målsætning. Bl.a. det faktum, at den underliggende kerneinflation i Eurozonen i marts faldt fra 1,1 pct. til 0,9 pct., vidner om et fortsat meget lavt underliggende prispres, der kun er på ca. halvdelen af ECB’s målsætning.

På længere sigt er der dog forhold i den globale økonomi, der taler for et mere permanent løft i priserne fra f.eks. højere gældsætning, ændret demografi, en aldrende befolkning, der skal til at bruge af deres pensionsopsparing, og et fald i den arbejdsduelige del af befolkning. Til den tid skal vi nok være noget mere nervøse for stigende renter, men sandsynligvis knap så meget i de kommende måneder.

Læs også