Serier

Paradoksal vækst på de globale boligmarkeder

Rekordmange bolighandler og voldsom vækst i de globale boligpriser peger i retning af en boligboble, men mange faktorer er helt anderledes end i 2007.

Corona rammer verden

Søndag kunne man her på Finans læse, hvordan der med 13.370 handler i marts blev sat rekord for antal handlede boliger på en enkelt måned i Danmark. Man kunne også læse, at omkring 15 pct. af de adspurgte i en rundspørge har planer om at købe bolig i løbet af det næste halve år.

Det er store tal. Boligmarkedet har haft det paradoksalt godt i 2020, og tendensen fortsætter i højt tempo. Ikke kun i Danmark, men også i resten af verden.

Samlet set steg huspriserne ifølge ejendomsrådgiverselskabet Knight Frank sidste år med knap 6 pct. globalt, og de stiger fortsat i en meget stor del af verden. I USA voksede priserne med over 10 pct. sidste år, og de seneste tal viser endnu højere vækst i år.

Den samme tendens tegner sig for Europa, hvor huspriserne gennemsnitligt steg med omkring 6 pct. sidste år. Den største vækst fandt sted i bl.a. Danmark, hvor huspriserne steg med omkring 10 pct., mens de voksede med 8 pct. i Tyskland og noget mindre i det sydlige Europa, i Frankrig eksempelvis med 6 pct., ifølge en opgørelse fra Eurostat.

Samtidig med boligpriserne er også nybyggeriet steget, men altså endnu ikke nok til at bremse væksten i priserne afgørende.

Verden over har boligmarkederne i de seneste 10 år været understøttet af lave renter. Renterne blev endnu lavere som følge af coronakrisen, og paradoksalt nok har boligmarkederne på trods af den økonomiske tilbagegang under corona alligevel haft fremgang bl.a. på grund af støtte fra de store finanspolitiske hjælpepakker, som er blevet anvendt i det meste af verden og i særlig grad i USA.

Flere årsager til store prisstigninger

At huspriserne stiger så meget, er der flere årsager til.

En af dem er, at man generelt set har været tilbageholdende med investeringer i boliger i lyset af de erfaringer, der var efter den store finansielle krise. I USA har byggeriet af boliger eksempelvis været bemærkelsesværdigt langsomt om at komme i gang. Nu er situationen imidlertid anderledes.

For det første opfattes den krise, vi har som følge af covid-19, som midlertidig. Selvom mange mennesker kloden rundt har mistet deres job, opfattes det for langt de fleste som en midlertidig situation.

Samtidig er renterne fortsat meget lave, og den offentlige økonomi kører med store underskud for at stimulere økonomierne. Det gør, at der samlet set er en stor indkomst, som skal forbruges eller opspares. En del bliver sendt ind i aktiemarkederne, og en stor del sendes altså ind i boligmarkederne, herunder også i sommerhusmarkederne, verden over.

Nedlukning og hjemmearbejde har medført en forandring i typen af boliger, der efterspørges. Mens den globale trend i flere år er gået mod de store byer, og en deraf følgende fortætning af bykernerne, er bevægelsen under covid især gået mod forstæderne.

En opgørelse fra The Economist viser, at huspriserne uden for Tysklands største byer sidste år voksede med 11 pct. mod 6 pct. i selve byerne. Samme tendens ses i bl.a. USA, Australien og Storbritannien.

Næppe en boble

Der er tendenser, som peger i retning af en boble, men omstændighederne er anderledes end i 2007.

For det første ser vi formentlig fortsat en lempelig finans- og pengepolitik de kommende år. Alle steder synes politikere og centralbanker at have et ønske om hellere atvære lidt for lempelige end at stramme op for tidligt.

For det andet er huspriserne ikke steget som følge af liberal kreditpolitik i bankerne. Tværtimod. Her er kreditvilkårene ganske meget strammere, end de var før finanskrisen. Både i forhold til hvor meget egenkapital, man skal have, og i forhold til, hvor høj indkomst man skal have for at sidde i en ejerbolig.

Så en boble som den i 2007 er der næppe tale om.

BRANCHENYT
Læs også