Debat

Her er recepten på bedre løn og højere beskæftigelse

Højere løn, højere beskæftigelse og bedre muligheder for at skifte job og arbejdsopgaver. Gevinsterne ved efter- og videreuddannelse er til at tage og føle på, viser ny analyse fra tænketanken AE og HK.

Selvom vi har talt om livslang læring i årtier, kniber det med at sætte politisk handling bag ordene. Kun 1,4 pct. af de 26 mia. kr., vores samfund bruger på videregående uddannelse, går til efter- og videreuddannelse. Ja, du læste rigtigt: 1,4 pct.

Det er ellers velkendt, at videregående efter- og videreuddannelse er en billigere vej til at sikre et højt kompetenceniveau end de ordinære uddannelser.

Ikke nok med det. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og HK viser, at ekstra uddannelse giver fordele for den enkelte – allerede efter ét modul på akademi- eller diplomniveau.

Månedslønnen for en faglært, der har taget mindst et modul på diplom- eller HD, ligger 2.200 kr. over lønnen for en sammenlignelig person 4,5 år efter uddannelsens start.

Desuden giver den ekstra uddannelse lavere risiko for at blive ledig og/eller bedre chancer for at gå op i tid. Beskæftigelsesgraden stiger derved med 3 procentpoint. Det lyder måske ikke af så meget, men for hver 10.000 faglærte, der tager et modul på en akademi-, diplom- eller HD-uddannelse, øges arbejdsudbuddet med ca. 300 fuldtidspersoner. Et løft på 10.000 svarer omtrent til en fordobling af den årlige uddannelsesaktivitet blandt faglærte i dag.

Endelig har faglærte med efter- og videreuddannelse i bagagen lettere ved at skifte branche eller arbejdsfunktion.

Udsigten til sådanne gevinster kan være med til give blod på tanden, men at kaste sig ud i at få nye kompetencer handler også om de økonomiske rammer.

Tager man en videregående uddannelse i det ordinære system, er det gratis. Samfundet betaler hele uddannelsen og topper op med SU. Men tager man den som efteruddannelse, er der ganske andre boller på suppen og kun delvis betaling af uddannelsen.

Heri ligger en stor del af forklaringen på, at uddannelse i det ordinære system er markant dyrere end efter- og videreuddannelse. En erhvervsakademiuddannelse koster typisk samfundskassen godt 250.000 kr. Den er dermed over 220.000 kr. dyrere end en akademiuddannelse. En professionsbachelor koster knap 500.000 kr. – over 400.000 kr. mere end en diplomuddannelse.

Så der ligger et stort potentiale i at gøre det billigere at efteruddanne sig og gøre livslang læring til en realitet. HK har i årevis arbejdet for en fordobling af resurserne til efter- og videreuddannelse, så den enkelte bedre kan få hjælp til at dække deltagergebyrer og bedre mulighed for økonomisk støtte, mens man uddanner sig.

Hvis det ikke lykkes til efteråret, burde Nina Smiths kommission for 2. generationsreformer samle bolden op.

BRANCHENYT
Læs også