Serier

Forårsboom bliver ikke automatisk en jobfest for alle

Der er forår i luften for dansk økonomi, og selvom krisen har gjort ondt, er der gode chancer for, at vi kan undgå senfølger af coronakrisen. Det kræver dog, at vi får stoppet stigningen i langtidsledigheden, for en forestående jobfest bliver ikke nødvendigvis for alle.

Corona rammer verden

Efter en lang og mørk vinter begynder det at lysne for dansk økonomi. Antallet af nye ledige stillinger er på sit højeste niveau siden finanskrisen, og antallet af tilmeldte ledige på Jobnet har i løbet af marts og april haft en aftagende tendens. Forbruget lader også til at være kommet godt igen efter den delvise genåbning, og samtidig har vareeksporten fået en overraskende god start på året.

Umiddelbart er der derfor gode chancer for, at BNP i slutningen af i år vender tilbage til sit udgangsniveau før vi blev ramt af corona.

Selvom BNP ved udgangen af 2021 vurderes at være tilbage på sit før-krise-niveau, har coronakrisen medført et stort tab af velstand. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer vi, at BNP samlet set vil være cirka 100 milliarder kroner lavere i 2021, end BNP ville have været i et forløb uden corona. Og først i 2023 forventer vi, at økonomien vender tilbage til den samme vækststi, vi fulgte inden coronakrisen.

Det er et alvorligt tilbageslag, men samtidig er det også værd at notere sig, at der trods alt er udsigt til, at vi vender tilbage til den samme vækststi vi fulgte inden krisen. Det forventer Finansministeriet også i deres nye konvergensprogram. Det lykkedes ikke efter finanskrisen, hvor vi led et varigt velstandstab som følge af krisen.

Centralt at begrænse langtidsledighed

Denne gang er der udsigt til, at vi kan undgå et varigt tab af velstand. Det kræver dog blandt andet, at vi får stoppet den stigende langtidsledighed. Langtidsledigheden er siden marts sidste år vokset med flere end 15.700 fuldtidspersoner, og andelen af ledige, som er langtidsledige, er den højeste i otte år.

Den stigende langtidsledighed, vi har set under krisen, kan udvikle sig til en alvorlig senfølge af krisen. Langtidsledige har ofte svært ved at slippe ud af ledighedskøen, og hvis vi ikke passer på, kan de langtidsledige med tiden miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det kan føre til et mere varigt velstandstab.

Selvom det begynder at lysne, kan langtidsledigheden fortsætte med at vokse noget tid endnu. Det så vi under den første genåbning, hvor langtidsledigheden fortsatte med at vokse, på trods af at den samlede ledighed begyndte at falde.

Ofte er arbejdsgiverne mere tilbøjelige til at ansætte personer, som kun har været ledige i kort tid, eller som slet ikke har været ledige, end dem, der har gået ledige længe. Derfor er et forårsboom ikke ensbetydende med, at der bliver jobfest for alle.

Genopretningen efter coronakrisen drejer sig derfor ikke kun om genåbning, vacciner og feriepenge. Den drejer sig mindst lige så meget om at give de ledige den rigtige hjælp, så de kommer hurtigere i arbejde. For ufaglærte og andre med en forældet uddannelse er nøgleordet opkvalificering.

Særligt ufaglærte ledige er i farezonen for at ende som langtidsledige, hvis de ikke opkvalificerer sig. Derfor er det utroligt vigtigt, at arbejdsstyrken bliver klædt bedre på til fremtidens opgaver.

Læs også